Hvis du er vokset op i et ustabilt, utrygt og grænseoverskridende miljø som barn, vil dine erfaringer fra barndommen påvirke dig i dit voksne liv. Du risikerer ubevidst at tiltrække stribevis af ustabile partnere, der overskrider dine grænser
Hvis du er vokset op i en familie, hvor et eller flere af familiemedlemmerne har en personlighedsforstyrrelse, kan det påvirke dig resten af livet. Sådan lyder det fra terapeut Christian Carl Christiansen, der er indehaver af terapeut-virksomheden svære-nære.dk. Det skyldes, at personlighedsforstyrrelser har både en genetisk og miljømæssig komponent.
”Oplever du som barn at vokse op hos dysfunktionelle forældre, vil du have en betydelig øget risiko for selv at udvikle en personlighedsforstyrrelse. Også hvis du ikke selv udvikler en forstyrrelse, vil du formentlig ret tidligt udvikle nogle problematiske overlevelsesstrategier, simpelthen for at kunne være og leve i din dysfunktionelle familie.”
Børns overlevelsesstrategier og negative selvbilleder vil ifølge Christian Carl Christiansen meget tidligt lejres i deres strategiske, indre arbejdsmodel’. Disse arbejdsmodeller er som mentale kort, der viser os, hvordan verden ser ud, hvem vi er, og hvordan vi bedst overlever i vores miljø.
”Sådanne tidligt udviklede indre arbejdsmodeller bærer vi videre med ind i vores voksenliv, uden at vide hvad det egentligt er vi har gang i. 'Skemata-modeller' er en forudsætning for os, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. Modellen er den brille vi kigger på verden igennem, men selve brillen ser vi ikke.”
De tre overlevelsesstrategier
Hvis du er vokset op i et ustabilt, utrygt, grænseoverskridende miljø som barn, vil dine strategier – eller skemata - typisk være enten `Kæmp!´, `Flygt!´ eller `Gem dig!´.
”Som barn er det umuligt at kæmpe fysisk mod far og mor. Det er oftest også umuligt at flygte fysisk, men børn kan lære at flygte følelsesmæssigt og mentalt. Senere kan disse børn eventuelt udvikle et dulmende misbrug, som også kan være del af en flugt-strategi”, fortæller Christian Carl Christiansen.
”Hvis barnet udvikler en skemata-model, der siger `Kæmp´, har barnet tidligt lært en adfærd, der kan føre til at barnet som voksen bliver krænkende med en dominerende, manipulerende, kontrollerende adfærd. Hvis barnet udvikler ’gem dig’- strategien og får en underdanig, føjende, ubehjælpsom adfærd, er der risiko for, at barnet som voksen vil være et let offer for en krænkende og dominerende personlighedstype.”
Opvækst i en dysfunktionel familie
”En opvækst i en dysfunktionel familie kan påvirke barnets personlighed i de dybeste følelsesmæssige lag. Derved risikerer barnet også at få forvrænget sit indre kompas. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en lille pige ofte ser sin far banke, ydmyge eller på anden vis dominere en handlingslammet mor”, påpeger Christian Carl Christiansen.
”Dominans og vold bliver den normalitet barnet vokser op med. Det er de mønstre barnet har set sine forældre bruge, og det er derfor de mønstre, som hun vil opfatte som normale. Det betyder, at hun som ung eller voksen ikke vil kunne få øje på de faresignaler, der er i begyndelsen af et voksent dysfunktionelt parforhold. Den unge pige vil i stedet – bevidst eller ubevidst - genkende et mønster, som matcher hendes skemata.”
Som eksempel nævner Christian Carl Christiansen en lille pige, der vokser op med en dominerende far og en føjelig, underdanig mor. Hun lærer, at ”sådan er mænd”, og ”sådan er kærlighed” - og hun lærer, ved at iagttage sin mor, hvordan man ”overlever” med krænkelser. Den lille pige udvikler, ligesom mor, interne mentale arbejdsmodeller som underkastelse og opofrelse, der hjælper hende til at overleve i et farligt miljø af overmagt, vold og vrede.
Pigen har en storebror, der reagerer anderledes på opvækstmiljøet. Han lærer tidligt, at han slipper godt afsted med at anvende sin fars strategier på mor, og han udvikler i stedet skemata-modellen rethaveriskhed/overlegenhed. Samtidig lærer han ikke impulskontrol eller selvdisciplin, da det er unødvendigt. Han slipper afsted med sin adfærd.
”Denne piges billede af familienormalitet vil ofte være stærkt forvrænget. Hun risikerer selv at udvikle dependente – afhængige - personlighedstræk eller i værste fald en decideret dependent personlighedsforstyrrelse, hvor hun lader andre mennesker styre sit liv. Hendes barndoms strategier kan derved få en betydelig indflydelse på de relationer hun etablerer som voksen.”
Ifølge Christian Carl Christiansen er der øget sandsynlighed for, at hun som voksen vil være tiltrukket af partnere med dominerende træk, dels fordi den adfærd er hendes normalitet, men også fordi hun via sin mors adfærd har indlært strategier for, hvordan hun kan ”være i det”. Hendes valg af dominerende og kontrollerende partnere vil ofte gentage sig, men hun vil hver gang undre sig over, at hun vælger ”de forkerte mænd”, som ikke er gode for hende – og hendes børn.
Stribevis af dominerende partnere
Det fænomen, at mange mennesker gentagne gange vælger en partnertype, som ikke er god for dem, hedder i fagsproget ’skema-vedligeholdelse’. Den førende ekspert på dette felt, Jeffrey Young, siger:
”En kvinde, der for eksempel udviser underkastelsesskemata, vælger måske dominerende mænd. Når hun gør det, påtager hun sig en underordnet rolle, der er komfortabel og velkendt, mens den forstærker den opfattelse hun har af sig selv som underkastet. Valg af en forkert partner er en af de faktorer, der oftest er med til at vedligeholde skemata.”
”Pigen fra eksemplet ender i værste fald med at være omgivet af flere krænkende personer, og hvad endnu værre er: Hun risikerer selv at videreføre et dysfunktionelt familiemønster”, påpeger Christian Carl Christiansen.
”Som voksen kan pigen således risikere at ende i et parforhold med en krænkende mand – eksempelvis en mand med narcissistiske træk. Dette kan føre det dysfunktionelle familiemønster videre til hendes børn, fordi hun selv agerer så underdanigt, at hun ikke beskytter sig selv eller sine børn.”
Sådan kommer du videre
Hvis du selv er vokset op i en dysfunktionel familie, hvor en eller flere af familiemedlemmerne har dominerende personlighedsstræk, er det ifølge Christian Carl Christiansen nødvendigt, at du bliver opmærksom på, hvordan du kan bryde den negative familiearv – både af hensyn til dig selv og dine børn.
”For det første er det vigtigt, at du forstår, hvad det er for et familiemiljø, du er vokset op i. Denne forståelse er en forudsætning for, at du kan bryde mønsteret. Du skal forstå, hvad du er en del af, og hvad du er præget af.”
Derfor er det ifølge indehaveren af svære-nære.dk nødvendigt, at du ser dit liv i fugleperspektiv. Bevidstgørelse og forståelse er første skridt.
”For det andet skal du helt bogstaveligt flygte fra usunde relationer. Du kan blive nødt til at sige farvel til mennesker i dit liv, som opfører sig grænseoverskridende over for dig. Det kan være meget svært, for muligvis er det hele – eller store dele af - din nærmeste familie, som du er nødt til at gøre op med”, påpeger Christian Carl Christiansen.
”Vær opmærksom på, at det er meget krævende, og at du muligvis vil blive hele familiens syndebuk, da du i processen kommer til at udstille familiens dysfunktion. Det er ikke populært at sige sandheden i en dysfunktionel familie. Hvis du vælger at gå denne vej, kræver det både fysisk og mental styrke og et netværk af stærke, sunde venner. Og formentlig også professionel hjælp.”
For det tredje er det ifølge Christian Carl Christiansen nødvendigt, at du lærer at sætte grænser:
”Mange unge og voksne vælger at lægge fysisk afstand til den svære del af familien og kun være sammen med dem ved meget sjældne lejligheder. Dette er et alternativ til helt af afbryde kontakten. Det kan være en god strategi at have et minimum af kontakt, men du er nødt til at følge den op med et veldefineret sæt af personlige grænser overfor de dominerende pårørende. Dine pårørende vil nemlig ubevidst fortsætte deres gamle adfærd – som er den adfærd, de har lært i deres barndom.”
Tænk på næste generation
”Hvis du er vokset op i en familie, hvor et eller flere af familiemedlemmerne er dominerende, manipulerende og grænseoverskridende, er det vigtigste af alt, at du selv standser det negative dysfunktionelle familiemønster”, fastslår Christian Carl Christiansen og tilføjer:
”Husk på, at dine egne børns skemata og normalitetsbillede i høj grad skabes af, hvordan du selv agerer i dit liv.”
Han påpeger, at en af de største motivationsfaktorer, hvis du skal overbevise dig selv om at forlade et opslidende eller decideret voldeligt parforhold, er spørgsmålet:
”Hvad er det mine børn lærer af mig, hvis jeg bliver i denne dysfunktionelle relation?”
BESTIL 20 MINUTTERS GRATIS TELEFONKONSULTATION PÅ SVÆRE-NÆRE.DK >>
Christian Carl Christiansen, der er indehaver af svære-nære.dk, samarbejder med Powerkvinderne >>
- Læs andre artikler af og med Christian Carl Christiansen >>
- Besøg Christians website svære-nære.dk >>