Vi venter stadig på far

Vi venter stadig på far, mener Anne Dorte Michelsen

Anne Dorte Michelsen er først og fremmest kendt som sangerinde og sangskriver, men også som debattør, anmelder og klummeskriver i flere af landets dagblade. Blandt mange af os er hun særligt kendt for sin andel i bandet 'Tøsedrengene' og for 'Venter på far'.

'Venter på far' stod for første gang på scenen i den lille kaffebar 'Kaffesalonen' på Peblingedosseringen i København, hvor Anne Dorte Michelsen satte et humoristisk fokus på kvindens mission som husmor sammen med Cathrine Nordseth, Cæcilia Glode og Gitte Naur. Her sang de fire kvinder for et begejstret publikum deres sange om husmoderens genfødsel, mandens frelse og kvindens sande mission.

I Anne Dortes eget liv kom rollefordelingen mellem mand og kvinde som et chok, da hun fik sit første barn. Det fortæller hun i bogen 'Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv' af Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen:

"Da jeg fik mit første barn, var det virkelig en brat opvågning. Jeg kunne lige pludselig se, at min kæreste - der var sød, klog og en moderne mand - ikke så på det at få barn på samme måde. Jamen, vi faldt bare tilbage i nogle roller, og det er stadig mystik for mig, at det skete. Jeg var 28 år. Det var jeg ret chokeret over - det med rollerne."

Ifølge Anne Dorte venter vi stadig på far:

"Da vi lavede gruppen 'Venter på far' havde den stor relevans, og vi venter stadig på, at far kommer hjem; at han træder i karakter. Jeg blev bare så forbløffet over, hvordan det pludselig bare var mig, der stod for tingene, og over det ekstreme omfang af husarbejde. Jeg har aldrig være så ordentlig eller huslig. Det er ikke sådan, at jeg har en eller anden særlig kompetence til at stå for det huslige. Jeg havde slet, slet, slet ikke fokus på det, før jeg fik barn. Jeg ville gerne have et barn, men jeg havde slet ikke tænt over, at når man får et barn, så bliver man også praktiker."

U-ligestilling er et tabu

"Jeg synes, at det er et stort problem i Danmark, at vi næsten ikke må tale om ligestilling længere. Den problemstilling, der ligger i, at kvinderne bliver familiens hovedansvarlige, mens mændene slipper af sted med ikke at anstrenge sig for at tage et ægte og dybtfølt ansvar. Den problemstilling er på ingen måde løst, var den det, var der flere mænd på deltid og mænd, der prioriterede at passe syge børn, og mænd, der havde udviklet evnen til at sortere vasketøjet", siger Anne Dorte i bogen.

"Hvor meget mere kunne jeg ikke have arbejdet, hvis jeg havde været en mand, tænker jeg. Jeg vil ikke undvære den tid, jeg har haft med mine unger og hjemmet, men til tider har jeg været dybt frustreret, jeg havde lyst til at rykke NU."

Der er brug for solidaritet i hjemmet

"Man er to om det, to om at lave de der roller, to om at gøre familien til det, den er. Det er også derfor, jeg kan li' ordet solidaritet, selvom nogen synes, at det er gammeldags. Der er brug for, at man er solidarisk omkring det at få børn og være familie. Jeg har oplevet mange steder, at den solidaritet ikke har været til stede", fastslår Anne Dorte.

"De seneste 10 år har det været latterligt at brokke sig. Man skal være positiv. Man er total taber, hvis man brokker sig. Det er ikke moderne. Man taler om løsninger. At være fremadrettet. Der er udfordringer, ikke problemer. Man må ikke føle sig som et offer. Det kan gøre mig helt rasende, at man ikke længere må have problemer.

Vi skal bare læse en masse bøger om, hvordan man får flad mave på en uge og bliver lykkelig med et snuptag. Dybest set er det en købmandsretorik, der ikke har noget med et kompliceret menneskeliv at gøre. Det er ligesom, at vi her i Danmark ikke rigtig tør anerkende eksistensen af dybtliggende vanskeligheder i vores måde at strkturere vores samfund på. Vi har den der underlige indstilling herhjemme, at nu skal vi jo heller ikke gøre det værre end det og, og slap nu lige af."

Læs mere om bogen på Paene-Piger-Kommer-I-Himlen.com

Se 'Anne Dortes hilsen til far' på Youtube.com

Share