Pæne psykopater kan gøre stor skade på omgivelserne

I bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’ tegner forfatteren, psykolog Irene Rønn Lind, et portræt af det hun kalder ’hverdagspsykopaten’ - et menneske, hvis destruktive adfærd gør stor skade på omgivelserne

KØB BOGEN 'SLIP FRI AF PSYKOPATENS KLØER' >>

Der findes mange myter om psykopater som kriminelle eller farlige seriemordere. Men det er ikke den type psykopater, som psykolog Irene Rønn Lind har sat sig for at beskrive i bogen ’Forklædt – pæne psykopater og deres ofre’.

Bogen handler i stedet om de mennesker, som forfatteren kalder ’hverdagspsykopaterne’: Personer, hvis destruktive adfærd i hverdagen gør stor skade på mennesker omkring dem.

Irene Rønn Lind gør det fra starten i bogen klart, at ’psykopati’ ikke er en diagnose, og at formålet med bogen da heller ikke er at diagnosticere mennesker eller at udruste læseren til at diagnosticere andre. Formålet er at gøre opmærksom på en problematisk adfærd.

Der er ifølge forfatteren flest mænd med psykopatiske træk, men hverdagspsykopaten kan også være en kvinde.

Svær at gennemskue

De pæne psykopater fremtræder umiddelbart som intelligente og psykisk sunde mennesker med stærkt kropssprog og intens øjenkontakt. Ifølge psykolog Irene Rønn Lind kan hverdagspsykopaten have et pænt og tillidsvækkende ydre  af charme, veltalenhed, aktivt kropssprog og intens øjenkontakt. Det er en tillært adfærd og positive egenskaber, som gør det meget vanskeligt at gennemskue ham. Han har med andre ord lært at ’klæde sig pænt’. Denne forklædning får omgivelserne til at tro, at han er en anden persontype, end han i virkeligheden er.

Imidlertid har den pæne psykopats adfærd store konsekvenser for hans ofre. Hverdagspsykopaten handler nemlig altid efter, hvad der her og nu tjener hans eget behov for magt og beundring. Det kan føre til, at han kan virke meget uforudsigelig og usammenhængende både i sine holdninger og i opfattelsen af andre mennesker. Adfærden er et udslag af behov for magt over omgivelserne  - en magt, han brug for for at forhindre svigt og afvisning af ham selv og for at opretholde et idealiseret selvbillede.

Psykiske magtkampe

En dag er hverdagspsykopaten hård, kynisk og nedladende mod sine omgivelser, den næste dag kan han være den bløde mand, erkende fejl og køre på andres medlidenhed. På den måde kan han virke uforudsigelig for omgivelserne og skabe usikkerhed og utryghed: Man ved ikke, hvor man har ham.

Han befinder sig ifølge Irene Rønn Lind i en konstant psykisk spændingstilstand, som former sig som en magtkamp og en konstant angrebsholdning over for hans medmennesker. Det drejer sig om at få psykisk magt over folk.

Psykopatiske træk

I bogen stiller forfatteren skarpt på psykopatiske træk, som hver især og i samspil med hinanden er med til at give hverdagspsykopaten magt over andre mennesker:

  • Selvcentrerethed: Psykopaten har en opmærksomhedssøgende adfærd på grund af sit bundløse behov for beundring og anerkendelse: Han skal være i centrum hele tiden og styre tingenes gang. Til det bruger han den charme, han ofte er i besiddelse af, sammen med en stærk udstråling og intens øjenkontakt. Han skal helst være den bedste, mest beundrede, klogeste etc.
  • Umiddelbar behovstilfredsstillelse og dårlig impulskontrol: Psykopaten har behov for umiddelbar behovstilfredsstillelse - et træk, der også kan vise sig i hans forældreevne og fremstå som manglende ansvarsfølelse. Det viser sig i dagligdagen ved, at han gør, hvad han selv har behov for – uanset om ægtefællen trænger til hjælp, børnene græder etc.
    Den dårlige impulskontrol kan give sig udslag i uforudsigelige vredesudbrud både på arbejde og hjemme. Det er ikke usædvanligt, at det medfører vold i hjemmet i en eller anden grad. Det kan være helt uforudsigeligt for ægtefælle og børn, hvad der tænder vreden.
  • Fejlsøgning, påtvinge skyldfølelse og nedbryde selvfølelsen: For psykopaten handler det om at løfte sig selv ved at holde andre nede. Sammen med manipulation er dette adfærdstræk hovedårsagen til, at et offer for en psykopat bliver pillet i stykker indvendig. Psykopaten påpeger andres fejl, skaber tvivl om andres duelighed og integritet, skaber skyldfølelse og ødelægger andres glæde. Denne adfærd giver psykopaten magt og man kan tale om ’psykisk vold'. Et af psykopatens træk er også en tendens til bortforklaringer og til udadprojektion. Projektion vil sige, at egne fejl, ubehagelige tanker og egen upålidelighed tilskrives andre for at undgå, at psykopaten selv bliver konfronteret med dem. Det ville anfægte hans urealistiske, idealiserede selvbillede. Ved at sætte projektørlys på andres fejl fjernes opmærksomheden fra hans egne handlinger og giver ham større spillerum. Offeret kan imidlertid synke ned i en nedadgående spiral og følelsen af at være mislykket.
  • Manipulation: For psykopaten handler det om at nedbyde offerets psyke for derefter at forme den efter sit eget hoved. Et menneske er mest sårbart over for manipulation omkring sine svage sider og mindreværdsfølelser. Så ved at afsløre og forstørre en persons svage sider og øge personens mindreværdsfølelser gør man personen mere modtagelig for manipulation. Dermed hænger psykopatens evne til at manipulere med sine ofre tæt sammen med fejlsøgningen og nedbrydningen af offerets selvfølelse. Når offeret har mistet troen på sig selv, sine holdninger og sin duelighed, er det modtageligt for at gribe psykopatens ideer og holdninger. I sin manipulation kører han et uforudsigeligt mønster med at rose, dadle og ydmyge folk. Psykopaten kan det ene øjeblik fortælle offeret, hvor dygtig hun er, og hvor meget hun betyder for ham, og næste øjeblik nedgøre, kritisere og udnytte hende. Når en person har levet med manipulation i lang tid, opstår der en følelsesmæssig udmattelse. Til sidst er offeret ikke klar over, hvad hun egentlig selv føler og mener.
  • Løgnagtighed: Psykopatens løgnagtighed viser sig dels ved direkte at plante løgne og dels ved manipulation i den betydning at fordreje og tilpasse oplysninger, så det tjener psykopatens formål. Han kan også lyve ved at fordreje fakta en lille smule eller ved kun at fremstille dele af en sag.
  • Manglende empati: Empati er et udtryk for evnen til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, følelser og situation og evnen til at se en situation fra andres synsvinkler. Denne evne er meget svagt udviklet eller mangler helt hos psykopaten. Det virker, som om han mangler evnen til ægte indlevelse. Men han kan iscenesætte sig selv, så han fremstår som medfølende og indlevende. Man kan måske tale om, at psykopater har en anden form for ’empati’, nemlig den, der kommer til udtryk i deres evne til fejlsøgning og manipulation. De har en eminent evne til at fornemme usikkerhed, afhængighed, ømme og svage punkter hos andre. Denne evne bruger de til at stille skarpt på andre fejl og svagheder og til at trykke der, hvor det gør mest ondt.
  • Konfliktskabende: Psykopater er ofte kendetegnet ved, at der opstår konflikter omkring dem. Han splitter folk ved at sætte dem op imod hinanden. Han puster til latente uenigheder, som under normale omstændigheder ikke ville betyde noget. Men folks opmærksomhed drejes fra, hvad de er enige om til hvad, de er uenige om.
  • Primiskuitet: Hos en del psykopater ses et liv med skiftende seksualpartnere og dermed også utroskab, hvis de lever i fast parforhold eller ægteskab. Dette kan ses som en del af deres behov for umiddelbar behovstilfredsstillelse og beundring. Med den charme og stærke udstråling, en psykopat ofte har, er det som regel ikke svært for ham at få nye kontakter og indlede et forhold.
  • Forbrug af mennesker: Psykopaten har et forbrugsforhold til mennesker. Andre mennesker har kun betydning, så længe de tjener hans sag, så længe han kan bruge dem, derefter kasseres de. Der er altså tale om en parasitær livsstil, hvor mennesker kasseres, når der ikke er mere at ’suge’ ud af dem.
  • Magt og kontrol: De ovenfor beskrevne adfærdstræk tjener til at få magt og kontrol over andre menneskers indre – over deres tanker og følelser. Psykopatens behov for kontrol kan give sig udslag i, at han skal vide alt. Magt og kontrol kan også vise sig ved, at han altid skal vide mest og fører sig frem med ’overskriftsviden’.

Kilde:  'Forklædt - pæne psykopater og deres ofre'

Det anslås at...

  • 2 % af befolkningen i Danmark er psykopater
  • Der er 1 % sandsynlighed for, at din veninde er psykopat
  • Der er 2-4 % sandsynlighed for, at din ven er psykopat
  • 20 % af indsatte i fængsler er psykopater
  • 10 % af ledere er psykopater

Kilde: dr.dk

KØB BOGEN 'SLIP FRI AF PSYKOPATENS KLØER' >> 
Share