Er du styret af pligtfølelse og dårlig samvittighed

Føler du af og til, at mennesker omkring dig giver dig dårlig samvittighed og presser dig til at gå på kompromis med dig selv. Så er du muligvis udsat for det psykolog og forfatter Susan Forward kalder 'følelsesmæssig afpresning' 

 

Ifølge psykolog og forfatter til bogen 'Efter alt hvad jeg har gjort for dig', Susan Forward, er mange mennesker dagligt udsat for det, hun kalder 'følelsesmæssig afpresning'.

Følelsesmæssig afpresning er metoder til at få dig til at makke ret - også selv om det betyder, at du må hakke en hæl og klippe en tå eller måske helt tilsidesætte dig selv.

Test her, om du kan nikke genkendende til situationer fra dit eget, hvor andre mennesker presser dig til at gøre noget, du ikke selv har lyst til:

1. Når du mødes med en mur af tavshed

Afpressere behøver ikke at sige tingene ligeud eller sige noget overhovedet for at få budskabet til at gå ind. De surmulende og tavse personer, der gemmer sig bag en vrede, der ikke formuleres sprogligt, er lige så magtfulde som andre typer afpressere. De klapper i som en østers, er ikke til at komme i kontakt med og sender mørke blikke. Disse afpresseres hårde, kolde tavshed er det svært for stort set enhver at udholde, og vi er næsten villige til at sælge vores sjæl for at undgå at skulle leve med den. De tavse afpressere barrikaderer sig bag en uigennemtrængelig facade og sender ethvert ansvar for deres følelser over på os. Vi kan mærke, at deres vrede i al stilhed hober sig op, og vi ved, at vi er målet for den. De fanger os i en trykkoger af stress og anspændthed, og de fleste af os vil hurtigt føje dem, fordi det er den hurtigste måde, vi kender til at få lindring på.

2. Når dine forældre gør dig til barn igen

Ofte har vores forældre behov for at have magt over os længe efter, at vi er fløjet fra reden. De føler, at det er deres opgave at være med til at bestemme, hvem vi skal gifte os med, hvordan vi skal opdrage vores børn, hvor vi skal bo, og hvordan vi skal tjene vores penge. Ifølge Susan Forward kan de få utrolig stor magt over os på grund af vores loyalitet over for dem og vores livslange frygt for at udsætte os for deres misbilligelse. Vi risikerer at blive gjort til ”skurken” i familiekonflikter, hvor forældre klamrer sig til magten over deres voksne børn. Kærlighed og respekt sættes lig ubetinget lydighed, og når den ikke udvises er det som om, der er sket et forræderi.

3. Når du bliver sygeliggjort

Nogle afpressere fortæller os, at vi kun stritter imod, fordi vi er syge eller sindssyge. I terapiverdenen kaldes dette for ”patologiseringer”. Når afpressere benytter sig af patologiseringer, kan vi komme til at fremstå som ”syge”, når vi ikke føjer dem. Afpressere anklager os for at være neurotiske, forkvaklede eller hysteriske. Og hvad, der gør mest ondt, er, at de ødelægger den tillid, der er blevet opbygget i et forhold ved at opremse alle de dårlige oplevelser, vi har haft sammen og kaste dem lige tilbage i hovedet på os for at bevise, at vi var årsag til at de fandt sted, fordi vi er så følelsesmæssigt handikappede. Det kan være et knusende et slag mod vor selvtillid og selvfølelse at blive patologiseret af afpressere, og derfor kalder Susan Forward det for et særligt giftigt – og virkningsfuldt – middel.

4. Når din afpresser påkalder en højere autoritet

Følelsesmæssige afpressere kan også ty til ekspertviden for at understøtte deres egen personlige holdning. Denne form for pres kan være så enkel som: ”Min terapeut siger, du opfører dig….”, eller: ”Jeg gik på et kursus, hvor de fortalt os…, eller ”Den og den siger også, at du…”. Der findes ikke én sandhed, og ingen af os kan gøre krav på at have monopol på sandheden, men vi kan være forvissede om, at afpressere ved at trække udvalgte citater, kommentarer, teorier og skrifter op af posen fra en lang række forskellige kilder, at der blot er én sandhed: Deres personlige sandhed.

5. Når der bliver sæt friske tropper ind

Når et forsøg på afpresning ikke virker for afpresseren på egen hånd, indkaldes der ifølge Susan Forward ofte forstærkning. Afpresseren inddrager eksempelvis familiemedlemmer, venner eller ekskærester, som skal fungere som afpresserens lille hær, der bakker op omkring afpresserens sag som levende beviser på, at afpresseren har ret i sin sag mod dig. På denne måde bliver afpresseren med sin lille hær to elle tre gange så mange som deres offer. Afpressere samler enhver, de ved, ofret er glad for og respekterer, og over for denne massive front kan offeret for den følelsesmæssig afpresning godt føle sig talmæssigt underlegen, overmandet.

6. Når du hører ordene: Efter alt, hvad jeg har gjort for dig

Afpressere tøver ifølge Susan Forward aldrig med at sætte vor pligtfølelse på en prøve, idet de fremhæver hvor meget de har givet afkald på, hvor meget de har gjort for os, og hvor meget vi skylder dem. Den gamle plade bliver spillet igen og igen med eksempler på afpresserens godhed og generøsitet. Når afpresseren er venlig mod os, er det ikke noget, der hurtigt går i glemmebogen. Det minder mere om et lån med uendelig løbetid end om en gave. Der er altid en modydelse bundet i halen – med renter – og det er, som om vi aldrig kan komme af ud gælden. Afpresseren har skarpt fokus på egne opofrelser for din skyld – opofrelser, der ikke er uegennyttige, men kan score point og kan akkumulere gældsbeviser, der ved enhver lejlighed kan forlanges indfriet. Ved at spille på vores personlige gæld til dem, kan de presse os til at gøre ting, vi ikke har den ringeste lyst til.

7. Når afpresseren appellerer til din pligtfølelse

Vores ansvarsfølelse i forhold til familien kan være et effektivt værktøj til følelsesmæssig afpresning. Modvilje mod at opløse en familie får mange mennesker til at blive i forhold, der er dårlige. Ingen ønsker at påføre børn traumer, rive dem op med rode eller blive vidne til deres smerte og forvirring. Nogle ofre for afpresning føler så stærk forpligtelse over for deres børn, at de vil bringe - hvad de fejlagtigt anser for et ædelt offer - og give afkald på deres egen ret til et godt liv for at sikre børnene. Pligtfølelsen kan med andre ord få os til at gøre alt for andre og glemme, hvad der er bedst for os selv.

8. Når du får klistret etiketter på dig

Afpresseren kan også finde på at klistre etiketter på os som små gule sedler, hvor der eksempelvis står, at vi er ”egoister”, ”løgnere” eller besidder andre dårlige egenskaber. Disse etiketter er så forskellige fra dem, vi vælger, at vi inden længe begynder at tvivle på de etiketter, vi selv sætter på tingene. Det kan resultere i, at vi – som afpresseren – begynder at sætte spørgsmålstegn ved vor egen opfattelse, karakter, værdi, attråværdighed og værdier. Vi er fanget i en tyk tåge af værste art.

Læs mere om følelsesmæssig afpresning i bogen
"Efter alt hvad jeg har gjort for dig"

Bogen kan købes for kr. 125,- på Borgens Forlag

Share