Fanget i et økonomisk kvælertag

Vold i parforholdet handler ikke kun om blå øjne, trusler og chikane, men også om penge. Økonomisk vold er en almindelig metode, som den voldelige partner anvender for at styrke sin egen magtposition

Penge er magt. Sådan er det i erhvervslivet - og såden er det også inden for hjemmets fire vægge.

I voldelige parforhold er det almindeligt udbredt, at den voldelige partner tager kontrol ved at gribe til økonomisk vold. Målet er at begrænse den voldsramte partners adgang til penge, undgå at partneren har indsigt i økonomien og forhindre, at partneren har adgang til familiens finanser. Det skriver det amerikanske netværkssite nnedv.org, som har til formål at forebygge vold.

Den økonomiske vold kan ifølge nnedv.org både finde sted i det skjulte og være åbenlys. Sammen med andre typer af vold er den økonomiske vold med til at fastlåse den voldsramte i parforholdet. Andre typer af vold kan være fysisk, psykisk, seksuel og materiel.

Økonomisk vold er udbredt
For mange mennesker er økonomisk vold et ukendt begreb, fordi vi normalt mest hører om den fysiske vold. Undersøgelser viser imidlertid ifølge nnedv.org, at der finder økonomisk vold sted i 98 procent af voldelige parforhold. Samtidig viser interviews med voldsramte, der er kommet ud af et voldeligt parforhold, at netop økonomiske bekymringer for fremtiden og frygten for ikke at kunne forsørge sig selv og børnene, er en af de væsentligste grunde til, at den voldsramte bliver i det voldelige forhold.

Som med alle andre typer af vold, er den økonomiske vold en metode, der bliver brugt i alle samfundslag.

De forskellige teknikker
Ligesom det er tilfældet med andre typer af vold, begynder den økonomiske vold ofte i det små og tager til i styrke over tid. Volden kan både foregå i det skjulte og være åbenlys, men uanset hvilken metode, der er tale om, gælder det ifølge nnedv.org for voldsudøveren om at få kontrol over sin partner.

Den økonomiske vold kan bestå i, at den voldelige partner:

  • Forbyder sin partner at arbejde 
  • Saboterer sin partners jobmuligheder eller forsøger at få partneren til at miste sit job
  • Kontrollerer, hvordan familiens penge bliver brugt
  • Forhindrer, at partneren har adgang til fælles konti
  • Tilbageholder penge og nøjes med at tildele partneren lommepenge
  • Undlader at inddrage partneren i investerings- og bankbeslutninger
  • Forbyder partneren at deltage i efteruddannelse eller spænder ben for partnerens karrieremuligheder
  • Tvinger partneren til at svindle med økonomien, eksempelvis ved at snyde i skat
  • Opbygger store fælles gældsposter
  • Nægter at arbejde eller bidrage til familiens økonomi
  • Tilbageholder penge, så der ikke er råd til mad og tøj til hverken partneren eller børnene
  • Stjæler partnerens identitet (nem-ID), ejendom og arv
  • Tvinger partneren til at arbejde gratis i familievirksomheden
  • Nægter at betale regninger og ødelægger partnerens kreditværdighed
  • Tvinger partneren til at søge hjælp hos det offentlige for efterfølgende at true med at anmelde partneren for socialt bedrageri
  • Udfylder falske anmeldelser til forsikringsselskaber
  • Nægter at betale børnebidrag eller manipulerer skilsmisseprocessen ved at skjule aktiver.

Konsekvensen af økonomisk vold
Både på kort og lang sigt kan den økonomiske vold være ødelæggende. På kort sigt er adgangen til penge nødvendig for at kunne leve et trygt liv. Uden penge er det stort set umuligt at betale sin husleje og forsørge sine børn. Derfor holder den økonomiske vold offeret fast i et økonomisk kvælertag.

For de kvinder, der har succes med at komme ud af det voldelige forhold, kan det virke uoverskueligt at skabe tryghed for sig selv og børnene. Måske er kvinden registreret i RKI, og samtidig er hendes c.v. præget af korte ansættelsesperioder, hvilket samlet set gør det svært at opnå uafhængighed, tryghed og sikkerhed på længere sigt.

Kilde: National Network to End Domestic Violence

 

Share