ANMELDELSE: "Mange kvinder vil helt sikkert have glæde af at læse denne bog"

Bogen "Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre" har fået en rigtig flot lektørudtalelse

"Bli'r jeg nogensinde dog nok?" Det spørgsmål stiller døtre af narcissistiske mødre sig selv igen og igen. De har nemlig lært fra barnsben, at de skal leve op til deres mors forventninger for at gøre sig fortjent til hendes kærlighed.

Døtre af narcissistiske mødre vokser op under ekstreme familieforhold, hvor de skal tilsidesætte sig selv og præstere resultater for at gøre sig fortjent til deres mors kærlighed. Det kan få konsekvenser for resten af livet ikke at føle sig elsket som det menneske, man er.

Det skriver forfatteren Karyl McBride (Ph.d.) i sin bog "Bli'r jeg nogensinde god nok - hjælp til døtre af narcissistiske mødre", der er udkommet på dansk på Powerkvindernes forlagsvirksomhed Powerpress. 

Bogen giver dig indblik i, hvordan opvæksten med en narcissistisk mor påvirker en piges barndom og hendes liv som voksen kvinde. Hvis du kan genkende din egen barndom i bogen, bliver du guided til at forstå og tilgive din mor og skabe et autentisk og lykkeligt liv for dig selv som den kvinde, du er inderst inde.

Bogen har fået medvind fra start og har nu fået en rigtig flot lektørudtalelse, som er en anmeldelse af en bog skrevet til brug for bibliotekerne med det formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne. I udtalelsen står der:

"Her er mange gode råd til aktivt at vælge en ny måde at håndtere sin mor på. Det er absolut skrevet i øjenhøjde med læseren, og med en respekt for både mor og datter. Mange kvinder vil helt sikkert have glæde af at læse denne bog."

Share