Er du forelsket i en drøm?

Har du svært ved at give slip på et parforhold, selv om det er problem­fyldt og tærer på dit selvværd? Involverer du dig igen og igen med partnere, som afviser dig, nedgør dig eller ligefrem truer dig? Så er du måske forelsket i en drøm

Køb bogen i Power-Shoppen >>

Når vi forelsker os, drømmer vi om alt det gode, vi gerne vil opleve og skabe sammen med den anden. Udfordringerne er vi indstillet på at tage, som de kommer. Men nogle parforhold bliver med tiden lidelsesfyldte. Det skriver psykolog og forfatter Vitha Weitemeyer i sin indledning til bogen ”Forelsket i en drøm”, som  er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens formål er først og fremmest at bevidstgøre, opmuntre, ledsage og berolige kvinder, som føler sig forkerte og syge på grund af deres vanskelige, kaotiske kærlighedsliv.

Ifølge Weitemeyer har kvinder, som er besatte af et usundt kærlighedsforhold, forelsket sig i en drøm om, hvor godt det kunne blive, hvis bare manden ville forandre sig. Besathed af parforhold er en afhængighed helt på linje med stofmisbrug. Der er konstante op- og nedture. Man lever for de stunder, hvor forholdet giver én en følelse af en rus. Op­tagetheden af forholdet hjælper én til at undgå at mærke sig selv, og ubevidste følelsesmæssige dynamikker kan på den måde drive kvinder til for eksempel at vende tilbage til et forhold med druk, under­trykkelse, stofmisbrug og psykisk vold. Adfærdsmønstrene er overlevelsesstrategier, eller tilpasningsstrategier, som stammer fra opvæksten, og de har en gang været det mest hensigtsmæssige, ja faktisk det eneste, barnet kunne gøre.

At klynge sig til kærligheden
Det er i sig selv naturligt, at man har en samhørighed og dermed en vis grad af afhængighed af sin part­ner – det er en del af et sundt kærlighedsforhold. Problemerne opstår ifølge Vitha Weitemeyer, når afhængigheden bliver så stor og så tvangspræget, at man klynger sig til en partner, også selv om det, der foregår i forholdet, er noget, som de fleste mennesker - og ofte også den forholdsafhængige selv - anser for at være uacceptabelt.

En kvinde, som lever i et utrygt parforhold, går på listesko og pas­ser på. Hun holder øje med partnerens humør, og hun er på vagt, hvis der er de mindste ændringer eller tegn på, at han er sur over noget og måske er i færd med at trække sig eller at blive vred. Hun har manglet tryghed i sin opvækst, og det eneste, hun har kunnet gøre for at overleve, var at forsøge at få så meget kontrol med situationen som overhovedet muligt, så hun var parat til at flygte eller til at forsøge at dæmpe temperament­erne i hjemmet.

Styret af sin frygt for at blive forladt - og for ikke at være god nok som hun er - forlader den forholdsafhængige kvinde ifølge Vitha Weitemeyer sig selv og sin værdighed. Det sker med hjælp fra vores kultur, som holder mange af os fast i forestillingen om den eneste ene – en romantisk illusion, der fastholder mange kvinder, som er fanget i destruktive forhold.

I et forhold med gensidig afhængighed uden individuel, per­sonlig integritet er der ifølge forfatteren konstante op- og nedture. Man lever for de stunder, hvor forholdet giver én en rusfølelse. Det kan blive meget intenst og dramatisk. Himmel og helvede og ikke ret meget ’helt almindelig hverdag’ ind imellem. Forholdet er passioneret og spændende, og alt andet end kedeligt. Problemet er bare, at forholdet ikke giver den tryghed, som de to parter også har brug for og længes efter.

At elske sig selv
Den gode nyhed i Vitha Weitemeyers bog er, at det er muligt at lære at blive bedre til at holde af sig selv, og når vi lærer at elske os selv, holder vi op med at være afhængige af forelskelsen og af kærligheden fra den mand, som vi har udnævnt til vores drømmeprins.

Forholdsafhængighed er et livstema, der handler om at have lært at afvise sig selv. Den indre overbevisning er: Jeg har ingen værdi i mig selv. Jeg skal præstere noget særligt og tage mig af andre for at have værdi. Først da fortje­ner jeg at modtage kærlighed.

Weitemeyer skriver, at mange kvinder via Hollywood-film og rosenrøde eventyr er flasket op med drømmen om den eneste ene, men drømmen udspringer af en frygt for at stå alene. Vi har hele vores fokus på den tryghed, som vi forventer af et forhold, hvor alle vore behov skal opfyldes. Sådan et forhold findes imidlertid ikke i den virkelige, voksne verden. Hvis vi ikke fik den tryghed som små, er det for sent at få den fra andre. Men vi kan ifølge forfatteren lære at give os selv tryghed og støtte. Vi kan selv forsyne os med det, vi behøver. Vi er ikke længere afhængige, som vi var engang.

Din partner ændrer sig ikke
Vitha Weitemeyer understreger i bogen, at der er masser af veluddannede, velbegavede og i andre henseender velfungerende kvinder, som hænger godt og grundigt fast i en usund og uværdig relation med en person, som er ude af stand til at være en nærværende partner.

Hos forholdsafhængige kvinder ytrer modstanden sig ved, at de ikke vil se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden om manden, som han faktisk er. Kvindernes er langt mere i kontakt med drømmen om, hvor godt det kunne blive, end de er i kontakt med real­iteterne, og på den måde elsker de manden for meget – og sig selv for lidt.

Kvinder, der elsker for meget, kan ifølge Weitemeyer nærmest tage skyklapper på for at undgå at erkende, at de for eksempel lever sammen med en mand, som er temmelig brutal i sin kommunikation, og som aldrig giver komplimenter eller inviterer dem en tur i biografen eller ud at spise. Han falder måske i søvn på sofaen med avisen og overlader alt husligt arbejde til sin partner. Han viser måske endda åbenlys interesse for andre smukke kvinder, mens kvinden forsøger at ignorere kendsgerningerne både over for sig selv og andre.

Men uanset hvor meget kvinden elsker sin partner, må hun ifølge forfatteren indse, at han ikke ændrer sig. Heller ikke selv om han siger, at han vil ændre sig. Han er, som han er. Måske vil han forandre sig på et tidspunkt – måske ikke. Det er hans sag, ikke hendes.

Hvis du er i tvivl
Til dig, der lever i et stormombrust forhold og kæmper med tvivlen om, hvorvidt du skal blive eller gå, har Vitha Weitemeyer mange gode råd og guidelines, som du finder i bogen. Et af de gode råd lyder som følger:

”Det handler i virkeligheden ikke om manden, men om dig selv. Det handler om, at du må forholde dig til, hvad du kan acceptere, hvad du kan leve med.”

Fokus skal altså flyttes, så det er på dig og det, du selv føler og oplever, der er centralt. Det kan lyde selvcentreret. Men det er ifølge forfatteren også præcis, hvad du har brug for at øve dig i at være, hvis du er et menneske, som har været alt for tilbøjelig til at forlade dig selv. Det styrker din værdighed at give dig selv næring på alle de måder, du kan komme i tanker om.

Det er Vitha Weitemeyers erfaring, at nogle mennesker næsten ikke mærker deres egne følelser. Når vi har været optagede af andre en stor del af vores liv, er det en udfordring at begynde for alvor at rette fokus mod os selv, hvem vi er, og hvad vi egentlig selv ønsker af livet. At finde dig selv kræver, at du tør tage den lille pige indeni ved hånden, lytte til hendes sorg og ensomhed, og så begynde at tage dig af hende, med lige så stor omsorg, kærlighed og re­spekt, som hvis det var dit fysiske barn.

Share