Er din partner psykopat, narcissist eller psykisk voldelig?

Mange kvinder i psykisk voldelige parforhold forsøger desperat at sætte partneren bås og klistre et mærkat på, hvor der står psykopat, narcissist eller psykisk voldelig. Det er ifølge britisk coach spild af energi

Hvis du lever sammen med en partner, der er ubehagelig over for dig, er det nærliggende at begynde at overveje, om der mon er noget rivende galt med ham eller hende. Er han psykopat? Narcissist? Eller psykisk voldelig?

Mange kvinder i psykisk voldelige parforhold forsøger at sætte deres partner i bås, for hvis han lider af en personlighedsforstyrrelse, er det i sagens natur også ham, der bærer ansvaret for, at llivet sammen med ham er så ulykkeligt. Sådan lyder det fra den britiske coach Annie Kaszina, som i mange år har hjulpet kvinder i psykisk voldelige parforhold.

Når det ikke lykkes for den voldsudsatte kvinde at sætte sin partner i bås, kan hun ifølge Kaszina hurtigt komme til at føle, at hun selv er skyld i, at hun bliver udsat for overgreb. I den voldsudsatte kvindes bevidsthed kan manden derfor være i sin gode ret til at stille skarpt på kvindens fejl og mangler.

Selv om det kan være fristende at forsøge at diagnosticere sin partner, er det - ifølge den britiske coach - skønne spildte kræfter. Når du har så meget fokus på din partner, risikerer du nemlig, at din følelsesmæssige konto bliver overtrukket, så du ikke er i stand til at tænke klart:

”Når du har overtrukket din følelsesmæssige konto, er du nødt til at stramme dit følelsesmæssige bælte. Du har ikke råd til at spilde begrænsede ressourcer på et meningsløst luksusforbrug, og bekymringer om, hvorvidt din partner eksempelvis er narcissist, er en meningsløs luksus”, påpeger Annie Kaszina.

Stol på dine egne oplevelser
I stedet for at spekulere over, hvad der mon er galt med din partner, skal du ifølge Kaszina tage afsæt i dig selv og i dine egne oplevelser. Du skal ganske enkelt bruge din energi på at indse, at du føler dig dårligt tilpas i hans selskab. Du skal erkende, at hans opførsel er giftig for dig - ikke hele tiden, men måske en stor del af tiden. Du skal forstå, at når du er sammen med denne mand – din partner – kan du føle dig dårligere tilpas, end du nogensinde har følt dig i hele dit liv. Sammen med ham kan du føle dig værdiløs, isoleret, fordømt og afvist. Du har det kort sagt FORFÆRDELIGT sammen med ham - også selv om du måske stadig kan se hans potentiale og håber på, at alt bliver godt.

Ifølge Kaszina vil en partner, der virkelig elsker dig,  aldrig være så forfærdelig over for dig, som den psykisk voldelige partner er. En partner, der i bedste fald er ligeglad med, hvor slemt du har det - og i værste fald aktivt arbejder på, at du skal have det forfærdeligt – elsker dig ganske enkelt ikke på en god måde.

Hvis du ikke er i stand til at sætte din partner i bås, har du så egentlig en legitim grund til at bryde ud af forholdet, kan du spørge dig selv. Annie Kaszina er ikke i tvivl:

”Hvis du føler, at det er din skæbne eller din pligt til evig tid at finde dig i at blive mishandlet i hænderne på en partner, så kan du lige så godt blive sammen med ham og undlade at gøre noget ved din situation. Så giver du ham tilladelse til fortsat at opføre sig forfærdeligt over for dig”, påpeger Kaszina.

”Hvis du i stedet oplever hans følelsesmæssige grusomhed, vanrøgt og foragt som en krænkelse, så er du nødt til at fokusere på en effektiv exitstrategi: Du skal forlade ham uden at miste mere af dig selv, end du allerede har tabt.”

Hvis du har brug for at sætte et mærkat på ham, kan du ifølge Kaszina vælge at tænke på ham som et ***hul. Selv hvis han udadtil har styr på sit liv, klæder sig godt og kan narre en masse mennesker en stor del af tiden, så er han stadig et ***hul over for dig.

Er det virkelig sådan, du ønsker at leve?

Kilde: anniekaszina.com

Powerkvinderne udgiver Annie Kaszinas bog "Elsker du en tyran", og planlægger en workshop med Annie Kaszina i København. Hvis du vil høre mere, er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Share