10 tegn på, at du er udsat for ’gaslighting’

Hvis din partner igen og igen fortæller dig, at er paranoid, sensitiv eller at du har brug for en psykolog eller psykiater, er du måske udsat for ’gaslighting’

Gas

”Du ser syner. Du er paranoid. Du har en forskruet virkelighedsopfattelse. Du er alt for sensitiv. Der er noget helt galt med dig. Du er syg i roen. Du har brug for en psykolog, eller ved du hvad … det er nok nødvendigt med en psykiater”

Hvis din partner - eller andre mennesker i dit liv - taler sådan til dig, er du sandsynligvis udsat for ’gaslighting’. Udtrykket stammer fra titlen på en gammel gyserfilm med Ingrid Bergmann i hovedrollen. I filmen bliver hun gift med en mand, der forsøger at få hende til at tro, at hun er forstyrret og sensitiv. Det gør han blandt andet ved at dreje op og ned for gassen, så lamperne blinker, hvorpå han bilder hende ind, at hun ser syner.

Gaslighting – som også bliver kaldt ’crazy making' – er en form for psykisk vold, der har til formål af få dig til at tvivle på, om du egentlig er rigtig vel forvaret. Hvis et menneske tæt på dig igen og igen påstår, at du husker forkert eller er vanvittig, risikerer du til sidst at tvivle på, om du er ved dine sansers fulde brug.

På sitet cafemom.com er der skitseret 10 tegn på, at du er udsat for ’gaslighting’:

  1. Du får at vide, at noget er normalt, selv om du med hele din krop kan mærke, at det ikke er normalt. Det kan være, at din partner fortæller dig, at han kun drikker et glas eller to, selv om du gentagne gange har oplevet ham eller hende slingre rundt i en salig brandert for til sidst at falde i søvn på køkkengulvet.
  2. Du får at vide, at du er paranoid, for nærtagende eller stresset. Det kan være, at din partner flirter med andre, når I er i byen, og selv om du ved, hvad du ser, fortæller din partner dig, at der ikke er tale om flirt, men om at du er paranoid, præmenstruel eller ser syner.
  3. Du begynder at opføre dig ’skørt’. Du begynder at tvivle på dig selv og spekulerer over alle mulige detaljer, som du tidligere ikke ville tillægge betydning. Du er ængstelig og tvivlende.
  4. Du tvivler på dine egne sanser. Du får konstant at vide at det, du ser, hører og føler ikke er det, du ser, hører og føler. Du fortæller måske en vittighed til en fest og alle griner, men din partner fortæller dig efterfølgende, at de ikke morede sig, og at du var til grin foran hele selskabet.
  5. Du begynder at acceptere din partners beskrivelse af verden, også selv om du inderst inde godt ved, at din partners verdenssyn ikke holder vand. Det kan eksempelvis være, at I er ude og spise på en hyggelig restaurant. Da I har bestilt, fortæller din partner dig, at du har sendt hede blikke til tjeneren. Det forstår du ikke, men du bliver alligevel i tvivl, fordi din partner holder fast i sin påstand. Måske har du gjort det ubevidst, tænker du måske.
  6. Du føler, at din hukommelse svigter. Din partner siger: ”Det har jeg aldrig sagt” eller ”Du husker det, du vil”, selv om du egentlig godt ved, at du udmærket husker, hvad der blev sagt. Alligevel bliver du i tvivl, fordi din partner altid virker så skråsikker.
  7. Du begynder at føle, at din partner har en dårlig hukommelse. Du og din partner har måske en dyb samtale, men nogle dage senere får du at vide, at I aldrig har talt sammen om det emne, og at han eller hun aldrig har sagt det, du husker. Måske bliver du mødt med ordene: ”Det må være noget, du har drømt.” Når du har oplevet sådanne situationer mange gange, føler du dig måske fristet til at optage jeres samtaler på din mobil, så du kan lytte til dem igen for at sikre, at du har hørt rigtigt.
  8. Du begynder at lyve. For at undgå at få at vide, at der er noget galt med dig, begynder du at tale din partner efter munden og ikke sige din ærlige mening. Du har aldrig tidligere løjet, og du bryder dig ikke om at lyve.
  9. Du begynder at tro, at du rent faktisk er vanvittig. Du tænker noget i stil med: ”Måske har han ret, og jeg tager fejl. Du tænker ved dig selv, at det måske er dig, der overreagerer. Du bliver i tvivl om, hvorvidt det er dig, der er galt afmarcheret.
  10. Depression. Hvis du længe har levet med ’gaslighting’ risikerer du i sidste ende at føle dig deprimeret, angst, usikker og håbløs. Du tvivler på, om du overhovedet betyder noget for din partner, eller om han eller hun i virkeligheden er helt ligeglad med dig. Er du mon for følsom, eller er det rigtigt af dig, at kritisere din partners opførsel? Du ender med at være forvirret og desorienteret, og risikrer at ende i en depression.

Der kan opstå misforståelser i alle forhold mellem mennesker, og vi oplever verden forskelligt, men hvis du ofte oplever nogle af symptomerne ovenfor, er det sandsynligt, at du er udsat for ’gaslighting’.

Kilde: Cafemom.com

Se filmen 'Gaslighting' med Ingrid Bergman på YouTube.com >>

Share