Danmark er bagud i bekæmpelsen af psykisk vold

Storbritannien og Danmark er på en delt førsteplads, når det kommer til unge kvinder, der oplever krænkende adfærd fra deres kæreste eller ægtemand. Mens Storbritannien sidste år gjorde psykisk vold ulovligt, er det stadig ikke en selvstændig forbrydelse i Danmark

Nana Byron Holmes
Nana Byron Holmes er en af de cirka 500.000 kvinder i Danmark, der har været udsat for psykisk vold.

Af Emma Tram og Ida Maria Skovgaard Westermann

Da Nana Byron Holmes mødte sin kæreste for første gang, faldt hun pladask for hans charmerende personlighed. Parret blev hurtigt forelskede, og i begyndelsen var alting fantastisk. Men pludselig begyndte en anden - og knap så charmerende - side af hendes nye kærestes personlighed at vise sig. Blandt andet kunne han finde på at kritisere hende og skælde hende ud i sårbare og endda intime situationer.

 “En gang råbte han af mig: “Du er det dårligste knald, jeg nogensinde har haft!”, og der styrtede jeg bare hjem og græd,” fortæller Nana.  

Dette er bare ét eksempel på, hvordan psykisk vold- og misbrug af unge kvinder kan starte - og gør det - hver eneste dag i hele Europa. Ifølge en undersøgelse lavet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2014 er psykisk vold især et problem blandt unge kvinder som eksempelvis Nana.

 Forskel mellem landene
45 procent af britiske og danske kvinder i alderen 18 til 29 år har oplevet psykisk misbrug og psykisk vold fra en kæreste eller en ægtefælle. Dermed deler Danmark og Storbritannien førstepladsen, når det kommer til psykisk vold mod unge kvinder. Efter dem følger en række andre nord- og vesteuropæiske lande såsom Holland og Finland, mens lande som Portugal, Rumænien og Polen ligger længst nede på listen.

To faktorer kan hjælpe med at forklare, hvorfor psykisk vold er så stort et problem i lande som Storbritannien og Danmark. Det mener Morten Kjærum, tidligere direktør for FRA, stifter af Institut for Menneskerettigheder og nu leder af det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.

Den første faktor er alkoholkulturen i Nord- og Vesteuropa, pointerer han:

Hvis man sammenligner FRA-undersøgelsen med undersøgelser om indtagelse af alkohol, så kan man se en helt klar sammenhæng,” siger Morten Kjærum og tilføjer,  at den anden faktor, som stadig kræver nærmere undersøgelse, er, at der særligt har været fokus på kvinderne og deres rolle i debatten om ligestilling mellem kønnene:

“Ligestillingsdebatten har ført til, at der er en del mænd, som føler sig usikre på deres nye, mandlige identitet. Det kan være grunden til, at vi ser en højere forekomst af både psykisk og fysisk vold mod kvinder i lande som Danmark sammenlignet med lande, hvor der er en mere klar forskel mellem kønnene,” konkluderer han.

Misbruget fortsatte
Efter at Nanas kæreste begyndte at blive psykisk voldelig, stoppede hun flere gange forholdet til ham. Og hver gang fandt hun ham stående ude foran sin dør med løfter om, at han ville ændre sig, hvis hun tog ham tilbage. Og fordi hun elskede ham, valgte hun at tro på ham hver gang. Mønstret viste sig dog altid at være det samme: Efter et par dages lyksalighed, startede den psykiske vold igen, og når Nana prøvede at konfrontere kæresten med hans psykisk voldelige adfærd, endte hun altid med at føle sig som den, der var galt på den.

“Når jeg slog op, blev han ved med at prøve at komme i kontakt med mig. På det tidspunkt følte jeg, at hvis jeg bare forklarede ham, hvordan hans opførsel fik mig til at føle, så ville han forstå. Men mine forklaringer blev hele tiden misforstået og i dag kan jeg godt se, at det var med vilje, at han misforstod mig,” fortæller Nana og tilføjer, at den psykiske vold, hun oplevede, ikke bare var verbal ydmygelse og nedgørelse:

“Han rev alle dørene af hængslerne og lagde dem i en bunke ude i gangen, og nogle gange blev han så vred, at han slog hul i væggen. Når vredesudbruddene var slut, dækkede han hullerne til med plakater eller billeder, så man ikke kunne se dem,” fortæller hun.

En dag udviklede det, der tidligere kun havde været psykologisk vold, sig til fysisk vold. Efter endnu et af kærestens vredesudbrud fandt hun pludselig - og før hun vidste af det - sig selv liggende i sin seng med hans pande bankende mod sin.

"Jeg frøs fuldstændig og blev ved med at gentage, at han skulle stoppe," fortæller Nana.

Men hendes gentagelser gjorde ham blot endnu mere aggressiv. Han tog fat i kraven på hendes bluse og slæbte hende gennem køkkenet og udenfor på græsset. Da han endelig gav slip, løb hun febrilsk hjem og græd sig selv i søvn.

Den næste morgen pakkede Nana sin taske og flyttede hjem til sin søster i et stykke tid. Den usynlige, psykiske vold var pludseligt blevet synlig, og det spejlbillede, der mødte hende den følgende morgen, overbeviste hende om, at det aldrig skulle ske igen.

“Jeg slog op med ham en sidste gang, og selvom jeg ved, det var den rigtige beslutning, betød det ikke, at mine følelser bare forsvandt. Det er problemet med sådan et forhold; Hjernen ved hvad der er rigtigt og forkert, men man kan ikke bare tænde og slukke for sine følelser,” siger hun.

Psykisk vold kan føre til fysisk vold
Nanas historie er blot et eksempel på, hvordan psykisk vold kan føre til - og endda være et varsel om - fysisk vold. Hun er nemlig ikke alene.

Birgit Søderberg, som er formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, og forstander på Kvindehjemmet, oplever ofte, at de kvinder, der har været udsat for fysisk vold, også har oplevet psykisk vold.

Jurist og konsulent med ekspertise i kvinders rettigheder, Nell Rasmussen, bakker formanden op i hendes vurdering og tilføjer:

"Når den psykiske vold bliver udøvet sammen med den fysiske, bliver der taget hånd om problemet, fordi kvinderne ved, hvor de skal henvende sig for at slippe væk og få den rette hjælp. Men der er ikke meget fokus på den psykiske vold som selvstændigt fænomen - kun fra dem, som møder disse kvinder, så som krisecentre og psykologer," siger hun.

Psykisk vold gjort ulovligt i Storbritannien
Kontrollerende og indgribende adfærd i et kæreste- eller familieforhold blev officielt en forbrydelse i Storbritannien sidste år med en strafferamme på op til fem års fængsel – også hvis der udelukkende er tale om psykisk vold. Den nye lov blev indført som modreaktion på rapporter og undersøgelser, som den fra FRA, der viser, at antallet af ofre for psykisk vold og misbrug er højt.

Derfor et det nu muligt for den britiske anklagemyndighed at rejse tiltale, når der er bevis for gentagen eller kontinuerlig kontrollerende og indgribende adfærd.

Kontrollerende og indgribende adfærd er defineret under sektion 76 af Serious Crime Act 2015 som “at få nogen til at frygte, at vold vil blive brugt imod dem ved mindst to lejligheder eller generere alvorlig frygt eller angst, der har en væsentlig betydning for dennes hverdagsliv.”

Ifølge Citizens Advice, som er en britisk velgørenhedsorganisation, har 1500 personer i Storbritannien søgt hjælp for partnervold mellem juli og september sidste år. Det er en stigning på 24 procent sammenlignet med den samme periode året før.

Gillian Guy, direktør hos Citizens Advice, siger i en pressemeddelelse:

“Flere og flere personer kommer til os, fordi de oplever vold fra en partner. Regeringens ændring i loven, der gør det til en forbrydelse, er et vigtigt skridt fremad i forhold til at beskytte ofre for psykisk vold og hjælpe dem med at finde en udvej.”

Ekspert: Åben debat er nødvendig
Selvom Danmark ligger lige så højt på listen som Storbritannien i FRA-undersøgelsen, når det kommer til unge kvinder, der oplever psykisk vold, har hverken regeringen eller Folketinget søsat ny lovgivning på området. Ifølge Morten Kjærum blev FRA-undersøgelsen endda mødt med benægtelse i Danmark grundet vores positive syn på os selv.

“Mens undersøgelsen blev velmodtaget i andre lande, var det overraskende at se den benægtelse, som den blev mødt med i Danmark. Når der er kritik af Danmark, er det nemlig meget normalt at skyde skylden på fejl i undersøgelsen eller mangel på kulturel forståelse. Vi danskerne finder altid på grunde til, at vi ikke behøver at tage kritik alvorligt, hvilket har resulteret i stilstand på en række alvorlige problemer såsom dette,” mener han.

Morten Kjærum lægger også vægt på, at psykisk vold, i endnu højere grad end fysisk vold, er et taburiseret emne, som behøver mere åben diskussion og debat for at skabe den nødvendige opmærksomhed, viden og fokus på området.

“Det vigtigste er, at vi taler om det, så det bliver normaliseret. Hvis man bare tier stille og påstår, at problemet ikke eksisterer, sker der ingenting. Psykisk vold burde ikke være et tabu, da det er et samfundsproblem, som vi bliver nødt til at tage os af,” mener Morten Kjærum.

Ingen løsning er ligetil
Birgit Søderberg mener også, at mere debat er nødvendigt og vurderer, at det ville være en god idé at gøre psykisk vold til en forbrydelse i Danmark, ligesom det nu er i Storbritannien.

“Vores egne statistikker viser, at flere kvinder melder om psykisk vold end fysisk vold. Derfor er der ingen tvivl om, at det er den psykiske vold, der er det største problem og som burde blive anerkendt – også i en retssal,” siger hun.

Initiativer, som skal forebygge partnervold, bliver hvert år diskuteret politisk, når satspuljemidlerne skal fordeles. På trods af dette har der ikke været nogle nye initiativer på dette område de seneste to år. Ifølge Marianne Jelved, socialordfører og medlem af Socialudvalget for Det Radikale Venstre, skal manglen på nye intiativer ses som et udtryk for, at flertallet af partierne i Folketinget, inklusiv hendes eget, er enige om, at de eksisterende intiativer er nok.

Da Marianne Jelved bliver spurgt, hvorfor psykisk vold ikke i sig selv er en forbrydelse i Danmark, påpeger  hun, at behandling og terapi er lige så effektivt som at sætte gerningsmændene bag tremmer:

"Selv om der ikke er noget juridisk grundlag for at dømme dem, der udøver psykisk vold i Danmark, har vi behandlingstilbud til både dem, der er ofre for vold og dem, der udøver den," siger hun.

For Nana Byron Holmes er løsningen på problemet med psykisk vold en kombination af mange ting. Hun mener, at psykisk vold og misbrug kan være lige så skadeligt som fysisk vold - eller endnu værre - og støtter idéen om at gøre det ulovligt i Danmark. Men at sætte gerningsmændene i fængsel vil ikke være en holdbar løsning, hvis ikke behandling og terapi bliver en obligatorisk del af straffen.

Hun peger, ligesom Morten Kjærum, i retning af mere debat og og viden om emnet, så unge kvinder og piger kan lære at få øje på faresignalerne og kende de rigtige værktøjer til at komme ud af et voldeligt forhold i tide.

Når du er i et voldeligt forhold, kan din kæreste godt lide, når du føler dig nede. Han føler sig endda gladere, når du er ked af det. Det er lettere sagt end gjort, men den bedste hævn er at komme videre, starte et nyt liv og være glad," konstaterer hun.  

Share