Brevkasse: Psykisk vold sætter nervesystemet i alarm-beredskab

Hvis du har levet i et parforhold med psykisk vold, kan du opleve efterreaktioner, der minder om dem, som hjemvendte soldater oplever, når de har været i krig. Det skriver psykolog Vitha Weitemeyer i et svar til en kvinde, der er sluppet ud af et psykisk voldeligt forhold

nerver dreamstime xs 35320212

Brev til Powerkvinderne:

Min søn og jeg blev udsat for grov psykisk vold og måtte til sidst flygte fra ham for over tre år siden. Vi nåede at være i et helvede i halvandet år sammen med ham, hvor vi var i konstant alarmberedskab. Vi vidste aldrig, hvad han kunne finde på af uhensigtsmæssig adfærd. Stalkingen har været ekstrem efterfølgende, men er gudskelov aftagende i dag. Mit spørgsmål til jer er: Hvordan får jeg kroppen til at vænne sig til, at den ikke længere er i alarmberedskab? Det er aftagende, men er der stadig i perioder.

Med venlig hilsen

Marie

Kære Marie,

Efterreaktioner på at have været i alarmberedskab i flere år, sådan som du beskriver, er bestemt ikke usædvanlige. Det tager simpelthen tid at komme sig over det, når man har været vant til at gå på listesko og være ekstremt påpasselig med, hvad man gør og siger, fordi man hvert øjeblik kan vente en eksplosion eller et angreb, og man aldrig kan vide, hvornår det sker. For nervesystemet svarer det på mange måder til det, som hjemvendte soldater oplever, når de har været i krig: De tror, at der lurer farer overalt omkring dem, og de reagerer på alt, hvad der minder om de trusler og voldsomme begivenheder, de har oplevet, som for eksempel høje lyde eller pludselige bevægelser.

Disse indtryk aktiverer hos krigsveteranen det, man kalder en ’startle-refleks’, en tilstand, hvor opmærksomheden er skærpet til det yderste, musklerne er spændte, adrenalinen pumper rundt i kroppen, og hjernen oversvømmes af stresshormonet cortisol. På samme måde reagerer en person, der igennem flere år har levet med en uforudsigelig partner, hvis angreb, hun konstant har været på vagt over for, med helt vanemæssigt at være i beredskab.

Beredskabet har været nødvendigt, og hvis man som dig også har et lille barn at beskytte, forstærker det beredskabet yderligere. Men et konstant forhøjet beredskab gennem længere tid belaster kroppen og kan som efterreaktion resultere i det, man kalder PTSD – Post Traumatisk Stress Syndrom. Det betyder, at man jævnligt genoplever de skræmmende begivenheder og udvikler undgåelsesadfærd over for situationer, der minder om de stressende begivenheder. Hvis partneren også stalker én bagefter, som i dit tilfælde, holdes kroppen og nervesystemet fortsat i en grad af alarmberedskab. Først når angrebene er stoppet helt, og der er gået nogle måneder, hvor der har været ro, kan man begynde at falde ned igen.

Typisk vil det være sådan, at jo længere tid, man har været i alarmberedskab, jo længere tid vil det tage for nervesystemet at falde til ro igen. I en sådan situation kan det være fristende at bruge alkohol eller mad eller begge dele til at dulme nervesystemet med, men disse løsninger er som bekendt uholdbare og fører til yderligere problemer.

Ligesom ved førstehjælp gælder det om først at standse ulykken, det vil sige, at du kommer væk fra det stressende forhold, og at du undlader at besvare nogen form for grænseoverskridende henvendelser. Dernæst gælder det om at tage hånd om dig selv og finde ud af, hvordan du kan give dig selv ro og psykisk næring i form af hvile, tilpas motion, sund ernæring, evt. yoga eller meditation, at du dyrker dine interesser og ikke mindst, at du har mennesker omkring dig, der kan støtte dig. Både det at afvise den psykisk voldelige og at tage bedre vare på dig selv kan være en meget stor udfordring for dig, som har været udsat for psykisk vold, fordi du har vænnet dig til at leve med grænseoverskridelser. Men netop derfor kan du også blive en meget stærkere og sundere person af at være tvunget til at sige klart fra og rette fokus væk fra, hvad din tidligere partner siger og gør, og i stedet mod, hvad du selv og dit barn har brug for.

Vitha   small

Vitha Weitemeyer  
Psykolog og forfatter til bogen ’Forelsket i en drøm’

Forelsket i en drm forside 500x500

 

Share