”Han fik bildt mig ind, at en stærk kvinde som jeg havde brug for en dominerende mand”

Han havde succes som politiker og var en mester til at manipulere. Det lykkedes ham at vende stemningen mod Karina og hendes børn – selv da han i Landsretten stod anklaget for overgreb på hendes ældste datter

Af Karina, der har været udsat for psykisk vold

Når først det hele er på afstand, kommer tanken stadig: Hvordan kunne det ske? Hvorfor lod jeg mit liv forme sig på den måde?

Jeg kender nu til det negative mønster, jeg har haft siden min barndom - det negative mønster, der var i min familie. Jeg kender svarene, men det sværeste er at tilgive mig selv for det mønster og det liv, jeg har pålagt mine børn. Om jeg en dag tilgiver mig selv, må tiden vise.

Mit liv har været en kamp
Gennem hele mit liv føler jeg, jeg har handlet mod min egen vilje. Jeg har aldrig følt, at nogen rigtig kendte mig eller lyttede til mig. Jeg har altid prøvet at kæmpe for det bedste i livet, men er tit endt med det værste.

Mine pigers far mødte jeg, da jeg var 19 år. Jeg blev hurtig gravid, og tre år senere fik vi vores andet barn. Vi elskede ikke hinanden. Jeg tror ikke, at vi vidste, hvordan man elsker. Efter seks år gik vi fra hinanden.

Jeg søgte konstant efter kærlighed. Jeg havde brug for nogen, der ville give mig noget anerkendelse. Jeg mødte min søns far, som var vild med mig. Jeg var hans trofæ. Jeg var ti år yngre end ham og en stærk kvinde med stærke meninger. Jeg var kvinden, der tog mig af ham. Efter et år blev jeg gravid med min søn. Det var et stort øjeblik, da vi fik en dreng, da vi tilsammen havde tre piger.

Glødende jalousi
Min søns far var vild med mig, men da jeg var blevet gravid, blev han stadig mere jaloux. Til sidste måtte jeg dårligt nok gå på gaden uden at kigge ned i jorden.

Den første episode, jeg husker, var rigtig slem: Jeg var gravid i 8 måned, og vi var i Grækenland alle fem. Han ”misforstod en situation” og blev voldsomt sur. Han ydmygede mig foran andre ved at råbe af mig. Da det blev aften, var hans raseri stadig ikke gået væk, og jeg husker, at jeg prøvede at glatte ud. Med ét slog ham mig i gulvet.

Da vi kom hjem fra ferien, husker jeg, at hans forældre sagde: ”Det er jo hvad der sker, når man skændes”. Jeg levede med ham et år mere, hvorefter jeg gik fra ham. Men jeg gik fra ham blot for at møde en ny mand, der var værre. Jeg mødte X på min arbejdsplads, og han var en machomand.

Grænseløs manipulation
X passede på mig og mine børn. Han var betaget af mig og lyttede til fortællinger fra min fortid. Han gav mig tryghed for det, jeg flygtede fra. Han vidste præcis, hvad han skulle sige, og hvad han skulle gøre. Men jeg fandt snart ud af, at han kun lyttede til mig for at ændre mig - for at få mig til at være præcis, som han ville have mig. Jeg mærkede ikke engang ændringerne, og jeg ved ikke, hvordan de startede. Men langsomt var jeg i hans net - et net hvor han skiftevis roste mig til skyerne og ignorerede mig, når jeg ikke passede ind i hans rammer.

I situationerne følte jeg, at jeg sagde fra, og at jeg sagde, hvad jeg ikke ville og ikke kunne lide: Jeg havde det godt på daværende tidspunkt (troede jeg) med at sige fra, men tingene endte alligevel altid præcis, som han ønskede dem. I dag ved jeg, at jeg først siger rigtig fra, når jeg står fast over for mig selv og mine ønsker.

Jeg endte med at gå i præcis det tøj, han kunne lide. Jeg blev afskåret fra mine venner og familie og levede i hans verden.

Når skindet bedrager
Han var dygtig. Han var politiker og en anerkendt person, der kæmpede for de svages rettigheder. Han var vellidt af mange og hadet af få. Han fik bildt mig ind, at en stærk kvinde som jeg havde brug for en dominerende mand. Til sidst troede jeg ikke, at der fandtes en anden verden end hans – eller at jeg på nogen måde ville være i stand til at overleve uden ham. Selv min økonomi tog han sig af. Til sidst havde jeg ikke engang et hævekort.

Jeg følte inderst inde, at der var helt forkert, men jeg kunne på ingen måde sætte en finger på, hvad det var. Han var god mod børnene og passede på os. Det viste sig imidlertid, at han var utro gentagne gange. Han kom altid for sent og hjalp med intet i hjemmet. Han sørgede jo for, at der kom penge i kassen, så hjemmet måtte som en selvfølge sortere under mig.

Set i bakspejlet var han en mandschauvinist med stort M. Hvis jeg ikke fulgte ham, var jeg imod ham. For ham handlede det om at få magt over folk, og han var hurtig til at dele mennesker op i grupper: Kvinder var nogle, han charmerede og brugte til sex.

Frygten for ham
Alle mente, at jeg havde et godt greb om ham. Jeg var ikke bange for at sige ham imod - jeg var jo en stærk kvinde. Det var jeg også i hans verden. Det er jeg ikke tvivl om. Jeg måtte bare ikke blive stærkere end ham.

Vi var på samme arbejdsplads og i den samme politiske forening. Vi var et stærkt par udadtil.

Men virkeligheden var, at jeg var bange for ham og bange for at miste hans anerkendelse. Jeg kom til sidst ud af kærlighedsforholdet til ham og flyttede fra ham, men jeg kom ikke ud af hans manipulation.

Han kom forbi børnenes og mit hjem jævnligt, og han tog sig stadig af børnene. De tilbragte meget tid sammen med ham i hans hjem. De havde nu kendt ham i seks år, og især min store pige så ham som en far, eftersom mine piger langsomt havde mistet kontakten til deres egen far.

Han hjalp os økonomisk, når vi var syge eller når mine teenagepiger skulle hentes fra byen eller andre steder. Han kom med til forældremøder og arrangementer på skolen, og han holdt endda tale for min datter til hendes nonfirmation. Han gjorde så meget for mig og dem. Han kaldte mine piger for sine døtre.

Hans drøm om mig
Han ville mig stadig gerne være sammen med mig, og han gjorde alt for, at jeg skulle komme tilbage til ham. Jeg holdt heldigvis fast i min beslutning om, at forholdet var slut.

Alligevel ville jeg ikke fortælle ham, at jeg datede andre. Dette på trods af, at han også havde dates. Jeg ville jo ikke såre ham, når han nu gjorde så meget for os. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne klare den uden hans hjælp.

Min store datter havde det svært og havde en del sammenbrud, men han kunne altid tale hende til (fornuft). Han sagde til mig, at det var alderen, og at alt var fint, når hun var hos ham. Det var nok fordi, vi var to voksne kvinder sammen. Som altid troede jeg ham, han havde jo et godt forhold til pigerne.

Da min verden faldt sammen
Da sandheden gik op for mig, var det for sent. Min verden faldt sammen.

Jeg sad i sofaen, og min store datter kom ind og satte sig op ad mig, så jeg kunne skimte en besked på hendes telefon. Det var en besked fra X. Jeg kunne ikke se den rigtig, men hun græd. Hun græd, så det gjorde ondt i hjertet.

Efter et stykke tid faldt hun lidt til ro, men hun ville ikke fortælle mig, hvad der var galt. Jeg gik over og handlede. Jeg ringede til en veninde og sagde, at jeg følte, at der var noget galt. Jeg besluttede mig for at smugkigge i min datters telefon, når jeg kom hjem.

Jeg kom med en undskyldning for at skulle bruge hendes telefon. Jeg gik ud i køkkenet og sagde, at jeg ligge skulle snakke med min far. I stedet kiggede jeg i hendes beskeder. Jeg glemmer det aldrig. Der lå en fra X, hvor der stod: ”Hvorfor græder du altid efter sex, du ved da jeg elsker dig”.

Husker kun brudstykker
Min verden gik i sort, og mange ting husker jeg kun i brudstykker. Jeg ringede til min veninde og råbte helt hysterisk, at hun skulle komme over til mig med det samme. Jeg gik ind for at tale med min datter, og jeg konfronterede hende med, at jeg havde kigget i hendes beskeder.

Jeg ved ikke, hvor lang tid, der gik, før hun svarede, men hun vuggede frem og tilbage i stolen, mens hun sagde: ”Sig du elsker mig, sig du elsker mig”. Jeg svarede, at jeg elsker hende. Min veninde var imidlertid kommet, og jeg tog over til ham.

Jeg havde kun lyst til en ting, og det var at slå ham ihjel. Jeg husker ikke turen derover - ej heller hvad jeg lavede. mens jeg ventede på ham. Men han kom, og jeg brugte alle mine kræfter, mens jeg råbte. Jeg kan kun huske, at han svarede: ”Lad være med at bilde hende ind, at det er forkert”.

Min veninde greb fat i mig og sagde, at mine børn havde brug for mig, og at han ikke var værd at spilde tid på. X kørte afsted, og min bror hentede mig og min veninde efter en hysterisk opringning til ham.

En uhyggelig verden
Pludselig var alt forandret, og en helt ny verdensorden dukkede op. Jeg så ting, som jeg ikke havde set før. Hans måde at reagere på og opføre sig på gav pludselig mening. Det viste sig, at han havde misbrugt min datter igennem længere tid. Han havde pisket hende og manipuleret hende. Det er min datters historie at fortælle, ikke min.

Nu kom kampen. Jeg fandt hurtig en psykolog til min datter, underrettede alle venner, bekendte og politiske kolleger, der var i vores omgangskreds. Jeg var i chok og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men jeg vidste, at han havde skadet mit barn for livet. Efter et par konsultationer hos psykologen valgte min datter at anmelde ham til politiet. Hvad vi ikke vidste var, at der ventede os over to år i retssystemet - et system, der efter min bedste vurdering slet ikke er gearet til at tackle sager som vores.

Varetægtsfængsel
Efter et halvt år eller mere valgte de at arrestere ham. Han sad et halvt år i varetægtsfængsel.

Min datter blev udsat for lange afhøringer og brød sammen igen og igen, mens han fra sin fængselscelle havde god tid til at forberede sig på at møde hende i retten.

På vores fælles arbejdsplads, hvor jeg valgte ikke at komme mere, fik han folk til at vende sig imod os. Han bildte folk ind, at han og min datter havde et kærlighedsforhold, og at jeg bare var jaloux. Alle vidste jo, at jeg har stærke meninger.

Min datter havde gjort, som han ønskede, og hun havde skrevet med ham. Beskederne var både kommunikation mellem far og datter og mellem en 16-årig pige og hendes manipulerende elsker. Min datter var blevet manipuleret af den største manipulator, jeg kender. Folk mente, at hun som 16-årig var gammel nok til at sige fra.

Udsat for stalking
Ved den første retssag i byretten havde han en del sine tro støtter med sig. De havde medlidenhed med ham. Folk skrev til mig, jeg skulle stoppe med at skrive om ham på min Facebookside. Nu skulle vi komme videre i vores liv. Mange mente, at X havde haft det hårdt nok nu.

Han begyndte at stalke os, og jeg bad om polititilhold for at undgå, at han opsøgte os på min adresse. Jeg fik den besked, at han havde lov til at være på vejen, da han boede 500 meter fra os. Politiet foreslog mig at tage en snak med ham og bede ham om ikke at opsøge os.

Hver gang vi så ham uden for vinduet, gik min datter i sort. Det var så hårdt at se min datter lide.

Jeg snakkede ikke med ham efter den aften, hvor jeg konfronterede ham med hans forhold til min datter. Alligevel modtog jeg adskillige tiltaler fra politiet om, at jeg skulle lade ham være. Den eneste jeg havde kontakt med, var hans voksne datter, som havde skåret alle bånd til ham, da hun selv har haft sine problemer med ham. Han gjorde alt, hvad han kunne for at øge det psykiske pres mod os.

Prøvelser i byretten
Da vi mødte op i byretten, havde vi ingen ide om, at han ville have sine støtter med. Nogle fra min gamle arbejdsplads prøvede at spærre døren for os, da vi skulle ind i retssalen. Min datter sad i et lokale uden for retssalen sammen med hans venner, der sad og nedstirrede hende. Hun kastede uafbrudt op, og retsbetjenten kom ud og bad hende om at være stille. Da jeg i retssalen bad dem om at tage hensyn til min datter – og næsten skreg det til sidst - bad de mig være stille, for ellers ville jeg blive smidt ud.

Efter første møde i byretten fik han lov at komme ud af varetægtsfængslingen. Det endte med, at han fik 45 dages ubetinget fængsel. Han fik det kun for en sigtelse, nemlig for at have haft en forhold til hende som hendes stedfar. De andre sigtelser blev han ikke dømt for. Hans karakter kom aldrig op til overfladen. Andre kvinder har kontaktet mig og fortalt om, hvordan han også har manipuleret med dem og overskredet deres grænser. Disse vidneerklæringer brugte retten aldrig.

Følelsen af uretfærdighed
Tilbage sidder vi med følelsen af uretfærdighed. Han var 52 år, og hun var kun 16 år. Hun købte gaver til ham på fars dag, og han kaldte hende for sin datter.

Han valgte med det samme at anke byrettens dom til landsretten, for hvis han ikke blev helt frikendt kunne han miste sin stilling i politik. Partiet havde smidt ham ud, men han valgte at blive siddende på sin taburet i kommunalpolitik. Han havde jo ikke gjort noget forkert, mente han. Han fik efter sigende også meget sympati fra de andre politikere. Der sad den mand, der havde udsat min datter for overgreb og traf beslutninger i kommunen.

Landsrettens dom
I landsretten havde han endnu flere af sine støtter med, hvoraf de fleste kom fra min tidligere arbejdsplads. Min datter havde nu fundet en bisidder, der kunne sidde hos hende under retssagen, men lige lidt hjalp det. Hun brød sammen og kastede uafbrudt op, selv om der blev taget hensyn til hende i Landsretten.

Det endte med, at han blev idømt 35 dages samfundstjeneste og en erstatning på 10.000 kr. Tilbage stod jeg ruineret af psykologregninger for hjælpen til min ældste datter, mens min yngste datter heldigvis undgik hans tilnærmelser. Da hun fyldte 15 år begyndte han nemlig også at få en større interesse i hende. Det var før, jeg fandt ud af, at han havde et forhold til min ældste datter.

Jeg husker, hvordan mine piger skændes. X havde sagt til min yngste datter, at hun skulle komme og gøre rent hos ham, for det var hun rigtig dygtig til, sagde han. Min ældste datter lod aldrig min yngste være alene med ham, og under dette skænderi tiggede og bad hun sin søster om at lade være. Dengang troede jeg, at hun var jaloux. I dag ser jeg, at hun beskyttede sin lillesøster med alle kræfter.

Ar på sjælen
Ingen har ville skrive om vores historie, for de fleste tænker, at min datter selv ville forholdet til min X. Jeg håber, at psykisk vold en dag ikke længere vil være tabu.

I dag lider min datter af angst. Først efter fire år lykkedes det for hende at få et polititilhold til ham , da han også stalkede hende efterfølgende. Hun er på mange måder velfungerende og stærk i dag, men bruger stadig psykolog.

Alt dette har givet ar på sjælen hos alle mine børn og hos mig selv, men vi har lært at leve med de ar, vi har pådraget os. Jeg har vendt mit liv 180 grader, og jeg har slettet størstedelen af mit tidligere liv, idet jeg kun har holdt kontakt til meget få personer fra fortiden.

Han gav os ar, men han fik ikke ram på os. Han fik og får ikke lov at til kontrollere os mere. Med min nuværende kæreste lever jeg omsider i et forhold med gensidig respekt og vigtigst af alt med den gode kærlighed fra ham, til ham og til mine børn. For 7 år siden troede jeg slet ikkem at livet kunne være så godt. Men der findes lykke. Nu mangler jeg at tilgive mig selv.

Om det nogensinde vil lykkes, ved jeg ikke.

Karina vil gerne være anonym, og derfor er navnet ændret. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en mail til Powerkvinderne. Vi garanterer også dig 100 procents anonymitet. 

Share