BREVKASSEN: Nervesystemet kan være i alarmberedskab efter psykisk vold

Powerkvindernes har modtaget et spørgsmål fra en af vores følgere på Facebook, som oplever både fysiske og psykiske reaktioner et år efter, at hun har forladt sin voldelige partner. Læs psykolog Signe Hegestands svar og gode råd til kvinden

Signe M Hegestand
Psykolog Signe M. Hegestand styrker kvinder, der har været udsat for psykisk vold

Kære brevkasse,

Jeg mangler nogle gode råd.

Jeg gik fra min ex-mand sidste år og flyttede væk med mine børn. Min ex havde inden da i cirka tre år aktivt chikaneret mig, voldtaget mig, truet mig med et jagtgevær og sagt, at han ville slå mig ihjel.

Han led af tvangstanker og opdigtede blandt andet, at jeg så andre mænd alle steder. Han troede selv på sine opdigtede historier. For mig blev det nemmere at acceptere historierne end at trodse ham. Han fortalte mig dagligt, hvor forfærdelig jeg var, at jeg var en luder, at jeg ikke var noget værd, og at jeg var en dårlig mor.

Jeg valgte efter nøje planlægning at gå fra ham, og jeg oplever det som om, jeg slap fri. Der er gået et lille års tid nu, og det år har været fyldt med stalking. Han har kørt efter mig, og han har skrevet over 2.000 sms’er til mig med alt fra kærlighedserklæringer til, at han vil ødelægge de næste mange år af mit liv.

Han udspørger børnene og påstår, at de lyver, hvis de ikke siger det, han mener. Politiet har været indblandet tre gange. Han har ødelagt meget af mit netværk i min tidligere by ved blandt andet at fremvise nøgenbilleder af mig. Han har kontaktet alle mulige mennesker og fortalt om, hvor forfærdelig jeg er, at jeg er luder, og at jeg kun klarer mig med hjælp fra en såkaldt sugardaddy.

Jeg har dog på ingen måde villet acceptere, at han forsat skal ødelægge vores liv. Derfor har jeg fået et fuldt polititilhold til ham. Jeg har hevet ham i Statsforvaltningen tre gange og har fået reduceret samværet til kun 48 timer hver 14. dag. Jeg har samtidig startet en retssag om forældremyndighed.

Jeg har gennem hele forløbet klaret mit job, og gjort alt for mine børn. Jeg har gennemført lederkurser og er stået stærk og uden at vælte under hans angreb.

De sidste måneder er det gået bedre, selv om jeg ved, at han aldrig forandrer sig. Alligevel er der kommet mere ro på, og jeg synes nu, at jeg fortjener at begynde at nyde livet uden alle de bekymringer, der har været. Problemet er bare, at min krop og min psyke nu begynder at reagere:

Jeg er træt, sover dårligt, har trykken i maven. Jeg har mareridt om ham, jeg føler mig ikke glad, jeg trækker mig fra sociale ting, jeg føler mig udenfor tingene. Mit selvværd og min selvtillid er faldet meget... og det frustrere mig, at jeg nu også skal kæmpe med den del nu, hvor tingene ellers går den rigtige vej.

Min psykolog siger, at det kræver tid, men jeg vil bare gerne snart mærke det positive ved livet og mærke glædesfølelsen igen. Kan jeg få nogle gode råd.

Kærlig hilsen

De anonyme

Kære Anonyme,

Tak for dit brev. Min første tanke er: Hvor har du været stærk – længe.

Min anden tanke: Godt, at du er i forløb ved en psykolog, for det du har været udsat for, er slemt.

Det sker ofte, at der kommer en reaktion, når vi har været i krise, og i dit tilfælde har det handlet om overlevelse, men også sikkerhed for dine børn. Reaktionen kommer, når der er kommet en lille smule ro på.

Vi overlever kriser og traumer, fordi vi SKAL, fordi der ikke er andet at gøre, fordi det handler om dit og dine børns liv.

Du beskriver symptomer på stress, og dem skal du tage alvorligt, men det er din terapeut nok opmærksom på.

Du savner glæden og fokus på det positive i verdenen, og det er fuldt forståeligt. Det skal nok komme, for tænk på alt det, du har overkommet - alt det du har klaret.

Men lige nu er din krop og dit psyke udmattet – det er noget af en kraftpræstation, I har været igennem. Så små skidt – og masser af hvile – det er ok.

Du skal ikke ligge på sofaen resten af livet, men for en periode. Så dit system kan komme sig.

Så vil jeg anbefale en taknemmelighedsdagbog. Studier viser, at vores hjerne har det med at fokusere på det negative. Så derfor må vi træne lidt i forhold til det positive. Så skriv dagligt de ting ned – små som store - du er taknemmelig over. Det kan være en god kop kaffe, snart spirer vintergækkerne op eller noget helt tredje.

Så kan du også øve dig i selvmedfølelse – self-compassion. Forstil dig, at du hørte dine oplevelser fortalt af en anden kvinde. Hvad ville du da tænke, sige og gøre for denne anden kvinde? Ville du trøste hende? Holde om hende, og lade hende græde? Måske noget helt andet, men princippet er, at den medfølelse, du måtte få for denne anden kvinde, skal du give dig selv.

Desuden vil en form blid træning - nogle former for blid yoga, meditation eller åndedrætsteknikker - være en god måde at berolige dit nervesystem på. Dit nervesystem må være belastet efter at have været i en tilstand af Kamp/Flugt så længe.

Jeg håber, at du har en god advokat med forstand på denne type sager, og at du har gemt dokumentation på din eksmands adfærd.

Jeg ønsker dig det bedste.

Signe M. Hegestand

Psykolog Signe M. Hegestand styrker kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Signe er privat praktiserende psykolog i Århus C. Gennem sine studier og i sit arbejde har hun særligt beskæftiget sig med to temaer: Hvordan kommer vi til at leve meningsfulde liv? Og hvordan påvirker vores opvækst vores relationer fremad i livet? Læs mere her >>

 

Share