Susanne Møberg har specialiseret sig i narcissisme og psykisk partnervold

Susanne Møberg har specialiseret sig i det sensitive karaktertræk samt det narcissistiske personlighedstræk. Hun holder kurser og foredrag, tilbyder personlige samtaler og er forfatter til bogen 'Forelsket i en narcissist', udgivet 2017

Susanne Moeberg

Susanne Møberg er uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Hun har specialiseret sig det sensitive karaktertræk samt det narcissistiske personlighedstræk og holder kurser og foredrag og tilbyder personlige samtaler med coaching og vejledning. I 2017 har hun udgivet bogen ’Forelsket i en narcissist’. Hovedfokus er på mennesker, der lever eller har levet i et usundt forhold med en dominerende, manipulerende og løgnagtig partner.

Mange mennesker lever i eller har levet i et usundt forhold med en narcissistisk person, der udøver psykisk vold. Et forhold med en narcissist, der på den ene side kan være interessant og givende, men på den anden side frustrerende og nedbrydende for selvværdet, selvstændigheden og personligheden.

I et psykisk voldeligt forhold er magtbalancen skæv, fordi den ene part forsøger at få magt og kontrol over den anden, hvilket kan ske med kritik og trusler, som kan serveres på en meget raffineret måde, så kvinden knap opdager det og tror, at det er hende, der er noget galt med.
Her er der sjældent fred og harmoni ret længe ad gangen. Her er der kaos og ubalance, som udmatter og nedbryder, og som får kvinden til at overveje forholdet med jævne mellemrum.

Både mænd og kvinder, kan have det narcissistiske træk i personligheden. Undersøgelser peger på, at der er flest mænd. Det kan være din chef, din kollega, din ven, din mor eller far, din søn eller datter, og det kan være din partner. I sin bog fokuserer Susanne Møberg på den narcissistiske mand i parforholdet, men du vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde.

Susanne tilbyder personlige samtaler, der kan støtte dig i at håndtere dine udfordringer og eventuelt støtte dig i at komme fri af forholdet og komme godt videre med selvværdet og værdigheden i behold.

Læs mere om Susanne Møberg på moeberg.dk >>

Køb bogen 'Forelsket i en narcissist'>>

 Forelsket i en narcissist