Har du en energityv i dit liv?

En energityv vil altid have ret. Han eller hun bekræfter sig selv ved at kritisere andre og overfører sin vrede og sine skyldfølelser til sine nærmeste omgivelser. Det dræner omgivelserne for energi

Mange mennesker oplever, at de er omgivet af en eller flere personer i deres umiddelbare nærhed, som på uforklarlig vis udmatter dem og får dem ned med nakken. Personer, der ikke hører efter, hvad de siger og som dagligt krænker dem og giver dem dårlig samvittighed. Hvis du kan genkende beskrivelsen, har du måske en energityv i dit liv.

Energityve optræder i alle sammenhænge. Det kan være en partner, en forælder, en ven eller en kollega, men fælles for dem er, at de stjæler energi fra deres omgivelser og især fra de mennesker, der er tættest på dem. Det skriver Ingalill Roos i bogen ’Energityve i familien, i parforholdet og på jobbet’. Bogen giver anvisninger på, hvordan man genkender energityvens taktikker og lærer at sætte grænser for hans eller hendes ødelæggende indflydelse på ens overskud og humør.

Energityven spreder dårlig stemning

Ifølge Ingalill Roos er en energityv et menneske, der afreagerer sine egne ubehagelige følelser på andre for selv at føle lettelse og dermed få mere energi. Han eller hun vil ikke erkende sine egne fejl og svagheder, men ser kun det, der er positivt hos sig selv. Energityven fortrænger de følelser, som truer indefra og lever i et evigt forsvarsberedskab for ikke at blive konfronteret med sig selv.

De fortrængte følelser giver sig udtryk i en forvrænget vrede, der retter sig udadtil. Uden grund giver energityven negative og kritiske kommentarer for at nedgøre modparten.

Energityven vil hele tiden bestemme og have det sidste ord. På den måde får energityven et energikick, mens den der udsættes for det, bliver svagere og oplever en træthedsfornemmelse, der binder psykisk energi.

Bruger ander mennesker

Det er ifølge Ingalill Roos ikke usædvanligt, at energityven bruger andre mennesker som lyttere og ’jeg-støtter’:

Manglende indlevelse gør, at han eller hun sjældent interesserer sig for, hvordan andre har det, og hvad de mener. I stedet fører energityven hurtigt samtalen tilbage på sig selv og har meget at fortælle. Energityven føler sig bekræftet og oplivet efter en samtale, der i virkeligheden kun har været en enetale på egne betingelser. Lytteren mister meget kraft ved ikke at blive hørt. Alle vil gerne mærke nærvær og personligt engagement, når de taler med nogen.

Fortrænger virkeligheden

Ifølge Ingalill Roos fortrænger en energityv virkeligheden og vil ikke se sin egen del af en problematik. Hvis du kommer ud for en sådan person, risikerer du at blive negligeret på flere områder.

Enten lader energityven som om, han eller hun ikke hører, hvad du siger, men virker helt optaget af sit eget, mens du taler. Eller også udebliver reaktionen helt, og du får intet svar og bliver usynliggjort.

En anden af energityvens strategier er at sætte spørgsmålstegn ved det, du siger, at være påståelig, gøre vrøvl og have en generel negativ attitude. Den attitude kan dræbe al glæde. Du bliver hverken set eller forstået. Energityven får dermed et kick og føler sig godt tilpas.

Svært at håndtere energityve

At tage kampen op med en person, der retter sine konflikter udad, kan ifølge Ingalill Roos være meget svært. Forsvarsmurene er ofte utroligt høje, og energityven har altid en indre logik, der i sidste ende bekræfter ham eller hende i, at det er andres fejl.

Det giver energityven en tilsyneladende følelse af triumf at få overtag, mens modparten mister sin kraft. Der er tale om en magt- og selvhævdelsesadfærd, der indebærer, at han eller hun er ligeglad med sine omgivelsers behov og meninger - og hurtig til at spotte andre menneskers ømme punkter.

De, der udsættes for det, bliver målløse og må bide uretten i sig. Eller også føler de sig skyldige, og så har energityven nået sit mål, nemlig at lægge sin egen skyld over på andre.

En hård barndom

Mennesker, der tromler andre på den måde, har en selvhævdende adfærd, skriver Ingalill Roos.

De ser ingen grund til at sige undskyld, fordi fornægtelsen af deres egen adfærd er så stærk, hvilket kan skyldes, at energityven har haft en hård barndom og derfor ikke har lært at tackle konfliktsituationer.

Men selv om problemer i barndommen kan forklare energityvens adfærd, så kan ingen, der skader andre mennesker, fritages for ansvar, fastslår forfatteren.

Gammel uret er ikke noget, andre skal bære. Destruktive følelser skal bevidstgøres og bearbejdes af energityven selv.

Sådan beskytter du dig selv

En energityv kan du kun holde på afstand, hvis du indser, at adfærden skyldes hans eller hendes egne problemer. Når energityven skyder skylden på dig, tyder det på, at han eller hun er uudviklet. Når vi som modtagere ved det, behøver vi ikke at tage skylden på os og føle os så udsatte. Denne viden gør, at vi kan se, at det ikke er os, men energityven selv, der er dramaets hovedperson.

Ifølge Ingalill Roos kan vi forsvare os ved at bruge vores vrede på en konstruktiv måde. Retfærdig vrede giver os kraft til at overkomme vores angst for situationen og den konflikt, der kan opstå. Vi er ikke onde, når vi markerer vores grænser. I sidste ende handler det om overlevelse. Beholder vi vores kraft, beholder vi også vores livsglæde. Hvis man glemmer sig selv og ofrer sig, bliver man et let offer for energityven. At være alt for imødekommende, fører ikke til noget godt.

Alle mennesker er værdifulde, og ingen har ret til at behandle andre dårligt. Gennem selvrespekt finder man ifølge forfatteren sin egen kraft og styrke.

Energigivere mest udsatte

Modstykket til energityven er Ifølge Ingalill Roos energigiveren.

Personer med giveradfærd har tendens til at rette følelser indad og reflektere over dem. Det kan medføre, at de føler angst og ransager sig selv, når noget i en relation går galt.

Energigivere er ofte hjælpsomme og vil andre det godt. En del energigivere oplever, at de ser ’deres eget lidende barn’ i andre mennesker, hvilket medfører, at de har let ved at mærke andres smerte. Forbundet med denne indlevelse er et stærk ønske om at gøre verden lettere at leve i.

Energigiverens empatiske side kan desværre udnyttes. Han eller hun tror godt om andre, og ser derfor ikke, hvad der befinder sig på bagsiden. Energigiveren er selv helt fremmed over for energityvens måde at forholde sig og handle på. Giveren har i bund og grund en tro på, at hvis han eller hun opfører sig godt, vil andre også gøre det.

Nogle mennesker vil herske

Men ikke alle mennesker er gode hele vejen igennem, fastslår Ingalill Roos. Nogle har tværtimod en destruktiv side og nyder at herske over og skade andre. Da de ikke har kontakt med deres følelser, har de heller ikke kontakt med livet. De er bange for kærlighedsfulde oplevelser og nærhed og lever på følelsesmæssig afstand.

Givere er ikke forsvarsberedte. Følgelig sker der det, at han eller hun ubevidst påtager sig andres byrder og bliver bærer af negative mønstre. Dette er meget energikrævende og bliver i længden selvudslettende.

Kom ud af giverrollen

For at komme ud af rollen som energigiver, må giveren sætte tydelige grænser.

Det er utroligt vigtigt at værne om sit ægte jeg og ikke altid lade andres behov komme først. Det forudsætter, at man vælger sin egen side, vælger sig selv.

Vi har alle hver især ret til selv at vælge de mennesker, som vi vil omgås. Ingen har ret til at tvinge dig til at omgås mennesker, der får dig til at få det dårligt – uanset om det er familie eller ej.

Det handler om at give og tage på lige vilkår. At give for meget, er en selvdestruktiv adfærd: Man arbejder sig ihjel for andres skyld og bærer andres problemer.

Hos giveren er der ifølge Ingalill Roos en stræben efter at blive set for sine gode og smukke sider, men da energityven har svært ved at forstå andre mennesker, udebliver den eftertragtede bekræftelse.

Kilde: Energityve – i familien, i parforholdet og på jobbet, Ingalill Ross, Forlaget KLIM

Powerkvinderne

 

Share