Psykolog: Alkohol og psykisk vold er en farlig cocktail

Når din partner har alkohol i blodet, er der større risiko for, at han eller hun udsætter dig og dine børn for psykisk vold. Sådan lyder det fra psykolog Janna Sonne, der hjælper voldsramte kvinder og børn af misbrugere

Janna Sonne Hansen
Psykolog Janna Sonne hjælper voldsramte og børn af misbrugere til et bedre liv uden den utryghed, som alkoholen skaber.

Vi er mange, der elsker en godt glas rødvin eller en hyggelig drink, men alkoholen har også en slagside. Hvis din psykisk voldelige partner drikker for meget eller ligefrem er ude i et misbrug, stiger risikoen for, at du og dine børn bliver udsat for overgreb. Sådan lyder det fra psykolog Janna Sonne, der har fokus på nære relationer, partnervold og misbrugsproblemer.

”Promillen i blodet går ud over evnen til at tænke klart, handle hensynsfuldt og føle empati. Når den psykisk voldelige partner drikker, mister han eller hun sin impulskontrol og hæmningerne forsvinder. Hvis din partner ikke har bearbejdet sine indestængte aggressioner, betyder det, at disse kan slå ud i lys lue, når alkoholen antænder følelserne.”

Den psykisk voldelige misbruger
”Hvis din partner har et misbrug, ligger årsagen typisk i, at han eller hun ikke har lært at regulere sit følelsesliv. Både alkohol, stoffer, sex, træning og overspisning kan være metoder til at regulere følelser på”, lyder det fra Janna Sonne.

”Når det gælder alkohol, opstår afhængigheden, fordi alkoholen bliver brugt til at regulere følelser med. Problemet er bare, at alkoholen forstærker det dysfunktionelle, og dermed kan alkoholen være med til at forstærke psykisk vold både mod partner og børn.”

Janna Sonne gør opmærksom på, at alkohol kan resultere i tømmermænd, der ikke kun er den velkendte hovedpine, som banker i hovedet på de fleste efter en festlig aften med vennerne:

”Tømmermændene kan også bestå af anger og undskyldninger, fordi den psykisk voldelige partner godt selv er klar over, at han eller hun er gået over stregen i sin beruselse.”

Misbrugerens fornægtelse
For en misbruger er der ofte meget skam forbundet med at drikke sig fra sans og samling og miste kontrollen. Derfor vil misbrugeren ofte benægte, at han eller hun har været ’stang Bacardi’, også selv om familien oplever det modsatte:

”Mange misbrugere påstår, at de slet ikke har noget problem med at styre deres indtag af alkohol. Denne fornægtelse betyder, at både partner og børn skal knibe sig selv i armen, når de får at vide, at misbrugeren ikke har været fuld, selv om familien har oplevet fuldskaben for fuld udblæsning.”

Det er ifølge Janna Sonne utroligt svært for familien at forholde sig til alle de løgne og al den utryghed, der er forbundet med misbrug af alkohol:

”Specielt er det svært for børn at leve med en forælder, der er utilregnelig og som skjuler flasker i udhuset eller værkstedet. Misbrugeren skaber utryghed og skifter humør som vinden blæser – også i ædru tilstand. Når familien konfronterer ham eller hende med misbruget, bliver familiens oplevelser ofte fejet af bordet.”

Misbrug spreder utryghed
”Når børn vokser op med en forælder, der drikker, er verden uforudsigelig. Den misbrugende forælder er utilregnelig. Det kan betyde, at børnene udvikler en såkaldt ’utryg tilknytningsstil’. De lærer, at misbrugeren kommer i første række, og at det ikke er så vigtigt, hvad de tænker, og hvordan de har det. På den måde vænner de sig til at lægge låg på sig selv, og det mønster bringer de med sig videre i livet”, lyder det fra Janna Sonne.

”Hvis den ene forælder ikke drikker, kan børnene hente forudsigelighed, stabilitet og tilregnelighed hos denne forælder, men ofte sker der det, at den ikke-misbrugende forælder ubevidst er med til at holde dynamikken i gang ved ikke at sætte sin partner stolen for døren.”

Beskyt dig selv og dine børn
”Det er op ad bakke af få en misbruger til at erkende sin afhængighed og gå i behandling. Alt for mange familier lever med skjulte vodkaflasker eller andre former for alkohol i alt for mange år”, fastslår Janna Sonne.

”Det mest effektive, du kan gøre, er at sætte din partner stolen for døren og sige, at du tager dit gode tøj og går, hvis han eller hun ikke søger behandling for sit misbrug. Problemet er bare, at motivationen skal komme indefra, eller som det gamle ordsprog siger: Du kan trække hesten til truet, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Hvis din partner ikke selv er motiveret, er det skønne spildte kræfter.”

Ifølge Janna Sonne er det særligt smertefuldt for børn at vokse op med en forælder, der drikker:

”Barnet får hurtigt rollen som den støttende, og barnet tager ansvar eksempelvis for rengøringen for at undgå at blive uvenner om praktiske ting med den misbrugende forælder.”

Den voksne skal tage ansvar
”Som partner til en misbruger er du medansvarlig for det miljø, jeres familie lever i. Det er dit ansvar at sikre, at dine børn oplever tryghed og stabilitet”, lyder det fra Janna Sonne, som samtidig påpeger, at det kan være svært at gå, fordi det kan virker uoverskueligt. Alligevel er det det bedste, du kan gøre for dig selv og dine børn:

”Kvinder i voldelige misbrugsforhold overlever måske selv, men børnene bliver ramt. De kan enten vælge en rolle som stille, perfekte og ordentlige børn, der pleaser for at holde sig under radaren, eller de kan udvikle sig til bulderbasser, der afleder trykket ved at være svære at styre.”

Problemet er ifølge Janna Sonne, at barnet i misbrugsfamilien ikke lærer at regulere sine følelser, og det kan være skadeligt på den lange bane. Derfor har børnene brug for hjælp. Alt for mange får imidlertid ikke den nødvendige hjælp – specielt ikke i middelklassen, hvor alt ser så godt ud på facaden:

”Måske er der ikke et eneste menneske uden for matriklen, der ser misbruget, men barnet får ofte psykiske og sociale problemer i skolen som en direkte følge af alkohol i hjemmet.”

Den pæne familie udadtil
”Ofte tænker vi, at det er familien i det sociale boligbyggeri, der døjer med alkoholmisbrug, men det er i høj grad også det bedre borgerskab, hvor mor er tandlæge og far har et fint visitkort. Det er svært for mennesker uden for familien at spotte misbruget, fordi det ikke er synligt. Børnene er måske nogle pæne piger og drenge, der indordner sig. På den måde er misbruget skjult både for familien og alle andre”, påpeger Janna Sonne. Hun gør opmærksom på, at den misbrugende forælder måske kun drikker i enrum og efter fyraften.

”Senere i livet bliver børn, der er vokset op med en alkoholiseret forælder rigtig gode til at holde facaden og ikke lade andre mennesker komme for tæt på, og det går ud over deres livskvalitet, kærlighedsliv og relationer til andre. ”

Ifølge Janna Sonne oplever mange børn af misbrugere en grænseoverskridende adfærd også fra forælderen med det flotte visitkort:

”Alkoholikeren kan råbe højt, skælde ud og sige stygge ting til barnet. Det kan være trusler om at smide barnets ting ud, hvis værelset ikke er ryddet op. Godnatkysset kan blive for langt, så barnet føler sig krænket. Samtidig føler barnet måske et ansvar for at passe på forælderen, så han eller hun ikke kommer til skade eller kører spritkørsel.”

6 gode råd til dig
Hvis du lever sammen med en partner, der drikker og udsætter dig og dine børn for psykisk vold i form af humørskift, vrede, trusler og fuldskab, har Janna Sonne seks gode råd til, hvad du kan gøre - uanset om du er mor eller far:

  1. Kig på, hvorfor du vælger at blive: Som voksen kvinde og mor - eller far - skal du kigge på, hvorfor du vælger at blive sammen med din alkoholiserede partner. Hvad er dit tilknytningsmønster? Måske er du vokset op med betinget kærlighed, så du kun har følt dig elsket, når du levede op til dine forældres forventninger. Måske har du fra barnsben lært at undertrykke dig selv for at gøre dig fortjent til kærlighed. Måske har du lært, at du altid skal være pæn og holde facaden for at føle, at du er god nok. Måske har du lært, at du for enhver pris skal holde sammen på familien. Det kan være svært at gå fra en misbruger, for hvem passer på børnene, når du ikke er der, og han eller hun har samvær med dem?
  2. Italesæt virkeligheden sammen med børnene: ”Ja, far var fuld i går” – ”Ja, mor havde drukket for meget.” Når du italesætter dine og børnenes oplevelser, lærer du dem at stole på deres egne fornemmelser. Det er vigtigt, at du sammen med børnene holder fast i virkeligheden, for ellers lærer børnene, at de hverken kan regne med andre – eller med sig selv og deres egne oplevelser. De mister kontakten til deres eget indre kompas og tænker ”det er nok mig, der er gal på den”. Tal med børnene om, hvad de føler. Føler de sig utrygge, vrede, triste? Alle følelser er ok, og når børnene lærer det, bliver de mere trygge også som voksne.
  3. Se bag om barnets adfærd: Hvis barnet hænger i gardinerne, er det fordi, der er noget, der er svært at være med. Det samme kan være tilfældet, hvis barnet er meget stille og ikke trives i skolen. Selv om det ser fint ud udadtil, kan barnets indre være kaos i en misbrugsfamilie. Lad barnet vide, at det ikke er barnets skyld, hvis en forælder drikker. Måske kan du få din misbrugende partner til at tale med barnet om, at han eller hun blev vred og humørsyg på grund af alkoholen. Hvis barnet føler, at alkoholen er det vigtigste, får barnet en følelse af ikke at være værd at elske.
  4. Tal om de gode stunder: For børn er det vigtigt også at tale om de gode stunder, hvor I formåede at skabe tryghed – med eller uden den misbrugende forælder. Det kan være, at I bagte kage eller var på skovtur. Du kan tale om, at det er hyggeligt med ædruelighed, men ikke med fuldskab.
  5. Sørg for at komme væk: Hvis det går den forkerte vej med misbruget – hvad det ofte gør – og din partner benægter sit misbrug og ikke er indstillet på at gå i behandling – er det bare om at komme væk. Som forælder har du et ansvar for at skabe tryghed omkring dine børn. Det kan også være nødvendigt at flytte væk med børnene, hvis din partner igen og igen får tilbagefald på trods af professionel misbrugsbehandling.
  6. Søg professionel hjælp til dig selv og dine børn: Det kan være svært at gå, hvis du stadig elsker din partner, men du og dine børn har brug for tryghed og professionel hjælp. Når du og dine børn har levet sammen med en misbruger, der udsætter jer for psykisk vold, er jeres nervesystemer i alarmberedskab. Hvis børn er vokset op i utryghed, så er det derfra, verden går. Børn, der har været på stikkerne hele barndommen, har brug for hjælp, hvis de skal udvikle sig til trygge voksne, der kan slappe af og italesætte deres egne følelser.

Psykolog Janna Sonne har fokus på nære relationer, partnervold og misbrugsproblemer. Hun er autoriseret psykolog, medlem af Dansk Psykologforening  og samarbejder med Powerkvinderne om at bekæmpe psykisk vold i parforholdet. Læs mere om Janna Sonne her >>