Singlebryllup: Sig ’ja’ til at elske og ære dig selv i medgang og modgang

Er du træt af at kæmpe for kærligheden? Har du været alt for ulykkelig i dine parforhold? Er du gået for meget på kompromis med dig selv? Så er tiden måske kommet til, at du vælger at sige ’ja’ til at elske og ære dig selv i både medgang og modgang resten af livet

Brud solsikker dreamstime xs 92602670

Nogle kvinder ser soloægteskabet som en vej til personlig frihed  og uafhængighed og samtidig som et opgør med mødres og bedstemødres traditionelle timeline.

”At elske sig selv er begyndelsen på en livslang romance”. Ordene er den irske forfatter Oscar Wildes (1854-1900). Uden at vide det, kastede han et spyd ind i fremtiden, for i dag er det et mantra for mange af os, at vi først og fremmest skal lære at elske os selv - også før, vi for alvor kan elske andre.

Nogle kvinder tager skridtet fuldt ud og vælger at gifte sig med sig selv. Disse ceremonier finder sted i mange lande. Faktisk kan du på nettet købe en ægteskabspakke, så du kan arrangere dit eget singlebryllup, hvor du afgiver et løfte til dig selv om, at du vil elske og ære dig selv i medgang og modgang. Du lover at elske dig selv resten af livet, og dermed kan du bryde negative mønstre, hvor du går for meget på kompromis med dig selv i dine forhold.

Når du gifter dig med dig selv, er det en symbolsk ceremoni, hvor du ifølge fortalerne genfinder kontakten til dig selv, bliver bevidst om at give løfter til dig selv og fastholde dem. Du bærer din vielsesring for dagligt at minde dig selv om, at du skal huske at elske dig selv. Selv om det måske kan lyde uromantisk og selvoptaget at sætte en vielsesring på sin egen finger, så er der mange fordele ved det, som i fagsprog betegnes ’sologami’: Når du elsker dig selv og tager dig selv alvorligt, styrker det din kraft, dit livsmod og din glæde. Fordi du derfor får et større personligt overskud, kan du i virkeligheden være mere for dig selv og mennesker omkring dig.

Om at elske og ære sig selv - og hinanden
Når et par bliver viet i kirken, lyder ægteskabsløftet typisk: ”Vil du elske og ære ham eller hende i medgang og modgang i al lykke Gud den almægtige måtte tilskikke jer.” Det er dette løfte, som du og din tilkomne svarer ’ja’ til.

Imidlertid er det ingen hemmelighed, at rigtig mange ægtefæller ikke lever op til de smukke ord i kirken. Alt for mange elsker og ærer ikke hverken sig selv eller hinanden, og næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse og braste drømme.

påpeger, at mange af os ganske enkelt bliver skuffede over ægtefællen, fordi vi har en forventning om, at han eller hun skal gøre os lykkelige, så vi føler os hele som mennesker. På den måde lægger mange deres lykke i et andet menneskes hænder, og det kan vise sig at blive en hjerteskærende skuffelse for begge parter. Denne skuffelse kan være årsagen til, at mange - specielt kvinder - vælger at søge skilsmisse. 

Statistikkerne fortæller, at næsten 70 procent af alle skilsmisser i Danmark er indledt af kvinden. Det er oftest manglende kærlighed og hverdagspres, der er årsag til bruddet. Tørre tal viser, at det stadig oftest er kvinden, der trækker det tungeste læs i forhold til hjem og børn. Derfor er det sandsynligt, at det også oftest er kvinden, der går på kompromis med sig selv og ofrer sine karrieredrømme og sine egne behov for at få familielivet til at hænge sammen. I den proces føler hun sig måske ikke ”elsket og æret” af sin ægtemand, og hun risikerer at miste både sig selv og sin retningssans, fordi hun bliver så rundtosset i hamsterhjulet.  

Om at finde sig selv
Undersøgelser viser, at det specielt er mænd, der er positivt stemt overfor ægteskabet, og flere mænd end kvinder gifter sig igen efter en skilsmisse. Det er måske, fordi de traditionelle kønsroller stadig lever i bedste velgående i mange hjem. For manden kan kvinden være det faktotum, som klarer hovedparten af det praktiske og samtidig støtter ham, er der for ham og bakker ham op i hans karriere.

Vi siger ofte, at kvinden finder sig selv efter en skilsmisse, mens manden finder en anden. Netop det med at finde sig selv er egentlig ikke så tosset, for når du finder dig selv og ved, hvem du er, hvad der er betydningsfuldt for dig, og hvad du gerne vil, så står du stærkere og hviler mere i dig selv. På den måde kan du elske og ære dig selv og derved styrke dit selvværd.

I et interview kalder psykolog Anne-Cathrine Blegvad selvværdet for ’grundkernen i os selv’. Det er den måde, vi tænker om os selv og vores eget værd på. Når vores selvværd er sundt, er vi i stand til at elske os selv på godt og ondt, og vi har samtidig styrken til at leve det liv, vi ønsker at leve. Det betyder, at vi træffer gode beslutninger på egne vegne både i forhold til den karriere, vi ønsker os, og den partner og de venner, vi gerne vil have i vores liv: 

”Hvis du har et godt selvværd, betyder det mindre for dig at fremstå som en succes udadtil. Du har i stedet en indre kerne, og du ved med dig selv, at du er god nok, som du er – også selvom håret ikke sidder, som det skal, din partner er indebrændt, eller du bliver fyret fra jobbet. Du ved med dig selv, at du nok skal klare dig”, påpeger Anne-Cathrine Blegvad.

”Derfor gør et godt selvværd, at du står stærkere med fødderne solidt plantet på jorden. Du er ganske enkelt sværere at blæse omkuld, og du bliver bedre til at sætte grænser og sige fra overfor mennesker, der ikke behandler dig ordentligt. Du er i kontakt med din indre kraft og styrke og passer godt på dig selv i dine relationer til mennesker omkring dig.”

Om at tro på dig selv
Romanforfatter Sophie Tanner fra Brighton i England, fortæller i et interview med Vice, at hun har valgt at gifte sig med sig selv, og at det ikke betyder en nonneagtig eller isoleret tilværelse:

”Man går ikke og venter på den eneste ene, for man er den eneste ene. Man har fundet den rette person”, lyder det fra Tanner, som også udtaler:

”Det her er at vie sig selv til sig selv. Man kan stadig godt elske alle andre. Nogen spørger mig, om jeg ville blive skilt fra mig selv, men at blive skilt fra sig selv ville være det værste, der nogensinde kunne ske. Så ville man ikke længere kunne holde ud at leve med sig selv, hvilket egentlig er det samme som at have selvmordstanker. Sådan kommer jeg aldrig til at få det. Men ville det være polygami? Jeg ved ikke hvordan det passer sammen, men jeg er åben overfor et potentielt forhold og at blive gift.”

Fotografen Grace Gelder fra London har ifølge Vice også valgt at gifte sig med sig selv:

”På en skala fra et til ti ville jeg vurdere, at det ni ud af ti har ændret måden jeg agerer på i verden – måden jeg opfører mig på og mine prioriteter. Jeg er meget mere klar over, hvad der betyder noget for mig, og det påvirker min opførsel og måden jeg interagerer med andre mennesker. Jeg har en meget stærkere opfattelse af, hvem jeg selv er, og jeg er mindre afhængig af andre mennesker.”

Formuler dit løfte til dig selv
Grace Gelder har fået stor medieopmærksomhed på grund af sit bryllup med sig selv, og hendes beslutning har virkelig delt vandene. Nogle er begejstrede og andre hader tanken om kvinder, der gifter sig med sig selv - ligesom kvinder, der vælger at blive solomødre. Nogle kalder det et narcissistisk projekt, mens andre ser det som kvindefrigørelse, muligheden for at tage ansvar for sit eget liv - og et farvel til de traditionelle kønsroller i ægteskabet. I Japan siger stadig flere unge karrierekvinder 'nej tak' til det tratidionelle ægteskab.

Selv om du måske synes, at det er noget pjat at gifte sig med sig selv, opfordrer

til, at vi hver især tænker over, hvad vi ville love os selv, hvis vi skulle forpligte os til at elske og ære os selv i medgang og modgang ved en højtidelig ceremoni. Gelders eget ægteskabsløfte til sig selv lød:

"Jeg lover at passe rigtig godt på mig selv - praktisk, økonomisk og fysisk - og at understøtte min kreativitet. Jeg vil nære min eventyrlyst og løbe større ricisi, når det gælder hjertesager. Jeg vil forpligte mig til min egen rejse i personlig udvikling, så jeg kan opfordre alle andre til at gøre det samme."

På Youtube kan du lytte til flere kvinder, som har valgt at gifte sig med sig selv:

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce