Kursus: Tonen på jobbet - sexisme og herskerteknikker

På mange arbejdspladser er tonen ikke altid rar. Der kan være sladder i krogene. Der kan være konflikter. Der kan være sure miner. Der kan være en seksistisk tone. På dette kursus får du viden om, hvad du  kan gøre for at arbejde med ”tonen” på arbejdspladsen 

LerchenborgHer ser du trappen op til kursuslokalerne på Lerchenborg, som er både smukke og hyggelige, og hvor deltagerne har mulighed for at sove i himmelseng i smukke værelser.

Mandag den 28. september til onsdag den 30. september 2020 holder Powerkvinderne FIU-kurset 'Tonen på jobbet' på Lerchenborg Slot.

På dette kursus får du værktøjer til at:
• Finde positive løsninger
• Skabe en god tone på jobbet uden sexistiske undertoner
• Håndtere besværlige chefer og kolleger
• Udtrykke dig klart og tydeligt
• Holde fast i dine synspunkter på den gode måde
• Være trendsætter og sprede arbejdsglæde
• Fokusere på magtrelationer og hierarkier

På kurset får du de andre kursisters positive opbakning, så du føler dig tryg, styrket og godt tilpas.

Indhold:
• Herskerteknikker
• Psykopater på jobbet
• Assertionstræning
• Hold fast i dig selv
• Positiv kommunikation
• Fokus på det, du gerne vil

Undervisere: Anne-Mette Barfod og Signe Hegestand.
Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede Powerkvinderne i 2009, som arbejder for at gi’ kvinder styrke. Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen og arbejder med personlig branding, assertion og gennemslagskraft.

Signe M. Hegestand er cand.psych. og autoriseret privatpraktiserende psykolog. Hun har i mange år arbejdet med mennesker, der har været i nedbrydende relationer. Hun har fokus på at genopbygge selvværd og selvtillid. Desuden har hun arbejdet med motivation og meningsfuldhed gennem mange år.

Tid og sted:
Lerchenborg Slot, mandag den 28. september kl. 12.00 – onsdag den 30. september kl. 15.00. Kurset er åbent for alle.

For yderligere information:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.