Er din hjerne maskulin, feminin – eller androgyn?

Ny forskning dokumenterer, at der er fordele, hvis din hjerne er ’androgyn’, hvilket vil sige, at den er et mix af det, vi traditionelt forstår som en feminin og en maskulin hjerne

GraceDen jamaicanske sangerinde Grace Jones spillede på det androgyne og var et af firsernes helt store popkultur-navne. Her synger hun på fransk på YouTube.com.

Af Katrine Skov

I 1992 udgav John Gray bogen 'Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus', en selvhjælpsbog, der tilbyder en række løsningsforslag, som skal forbedre forholdet mellem ægtefæller. Mars er ifølge romersk mytologi krigsguden, og Venus er kærlighedens gudinde. Tanken bag Grays bog er, at hvis vi forstår, at kvinder og mænd kommer fra to forskellige planeter, vil vi blive bedre i stand til at forstå vores partner og leve lykkeligt med hinanden til vores dages ende.

Når vi skruer tiden frem til år 2021, er den mest udbredte opfattelse, at der rent biologisk ikke er så stor forskel på mænd og kvinder. Med nutidens øjne betragter vi Grays bog som en cementering af traditionelle kønsstereotyper og fastgroede forestillinger om, hvordan mænds og kvinder er vidt forskellige – også når det gælder måden, hvorpå vores hjerner fungerer.

Thomas Piercy fra University of Cambridge bryder disse kønsstereotyper og siger, at det er en fordel at have et mix af det, vi traditionelt forstår ved en maskulin og en feminin hjerne. Han kalder det den ’androgyne’ hjerne, hvilket vil sige hjernen, der kombinerer det maskuline og det feminine.

Kønsstereotyper
Der findes kvinder, som ligner mere en mand - og omvendt. I 1980’erne var Grace Jones en superstjerne, som fremstod androgyn - en kvinde med maskuline træk. Tilsvarende spillede rockstjernen David Bowie på det androgyne, når han farvede sit hår og bar makeup. På den måde fremstod han som en mand med feminine træk.

Ifølge Thomas Piercy kender vi alle sammen de træk, der klassificerer stereotyp adfærd hos mænd og hos kvinder. Ofte har vi antaget, at disse forskelle er biologiske. Nyere forskning viser imidlertid, at forskelle på kvinders og mænds adfærd primært har bund i den måde, vi opdrages og socialiseres på.

Drenge og mænd opfordres traditionelt til ikke at udtrykke følelser eller græde, hvis de er kede af det. De forventes i højere grad at være hårde, selvhævdende, rationelle - og så er de i øvrigt gode til at parallelparkere og læse kort. På den anden side forventes kvinder at være mere følsomme og gode til omsorg og sprog. Disse stereotype opfattelser af køn fører til, at vi både som kvinder og mænd oplever, at vi skal spille nogle helt bestemte roller i livet. Det er såkaldte ’kønsroller’, hvor mor tager barslen og uddanner sig i et omsorgsfag, mens far gør karriere indenfor et traditionelt mandefag – som økonom, håndværker eller programmør.

Vi tilpasser os sociale normer
Uanset køn vil vi som mennesker gerne være vellidte, og det er en af grundene til, at vi bevidst og ubevidst tilpasser os de normer, der er i samfundet. I Danmark er det normen, at kvinder tager cirka 90 procent af barslen, og at manden 10 procent. Der er en debat i samfundet i dag om en bedre fordeling af barslen, men vi skal ikke mange år tilbage, før det at tage barsel bestemt ikke var noget for en mand. Han risikerede at blive betragtet som en feminin, blød mand og at fremstå svag i både kvinders og mænds øjne.

En pige kan til gengæld opleve, at det ikke er acceptabelt eller ligefrem uhøfligt at være alt for selvsikker og føre sig frem. Derfor tilpasser hun sig måske og ændrer sin adfærd for at imødekomme forventningerne, hvilket kan få indflydelse på hendes fremtidige karrierevalg. Vi ser da også, at mange unge kvinder går en stor bue uden om de traditionelle mandefag – håndværkerfag, militær eller politi. I stedet vælger de uddannelser indenfor traditionelle kvindefag som pædagog eller sygeplejerske.

Via disse samfundsnormer og kønsstereotyper fremelsker vi som samfund traditionelt feminine egenskaber hos kvinder og traditionelt maskuline egenskaber hos mænd.

Fordelen ved den androgyne hjerne
Det har længe været uvist, om der findes noget, som kan betegnes ’hjerne-androgyni’, men nye undersøgelser fra University of Cambridge, offentliggjort i magasinet Cerebral Cortex, antyder, at det findes – og at det er almindeligt udbredt  i befolkningen.

’Psykologisk androgynitet’ er blevet forbundet med træk som bedre kognitiv fleksibilitet, hvilket vil sige vores mentale evne til at skifte mellem forskellige typer af opgaver og tænkning. Samtidig er der en sammenhæng mellem androgynitet, sociale kompetencer og mental sundhed. Psykologisk androgyni menes endda at være beskyttende i forhold til psykiske problemer som eksempelvis depression og angst, ifølge Thomas Piercy. Den androgyne hjerne har også været knyttet til det at have en højere kreativitet.

Køn i hjernen
Blandt forskere er der uenighed om, hvorvidt der er forskel på mænds og kvinders hjerne. Mange forskere hævder, at forskellene er ret små, og at det ikke er muligt at fremkomme med absolutte konklusioner.

En undersøgelse peger på, at de fleste af os psykologisk set befinder os et eller andet sted på et spektrum imellem det, som vi stereotypt betragter som en mand og en kvinde. Spørgsmålet er så, om mennesker, der falder et sted i midten af spektret, er mere androgyne i deres hjerne og i deres adfærd end andre.

Forskerne i Cambridge er nået frem til, at menneskehjerner faktisk fordeler sig over et bredt kontinuum snarere end i to yderpunkter, hvor hjernen defineres som enten maskulin eller feminin.

I gennemsnit blev 25% af hjernen identificeret som maskulin, 25% som feminin og 50% af hjernen som androgyn. Forskerne fandt også, at mennesker med en hjerne, der befinder sig i midten af spektret med lige dele traditionelt maskuline og feminine træk, havde færre psykiske symptomer på eksempelvis depression og angst i sammenligning med mennesker, hvis hjerner lå enten helt ude i den maskuline eller i den feminine ende af skalaen.

Dette understøtter, ifølge Thomas Piercy, hypotesen om, at hjerne-androgyni altså er forbundet med psykisk og mental sundhed – på samme måde som psykologisk androgyni.

Derfor er androgyni gavnligt uanset køn
Når vi skal lære nye ting – og tilpasse os en omskiftelig global verden, er vi nødt til at orientere os og være opmærksomme på det, der sker omkring os. Vi skal samtidig have mentalt velvære, fleksibilitet og være i stand til at anvende en bred vifte af livsstrategier. Disse færdigheder gør det muligt for os at forstå verden og finde de rigtige og bedste svar for os.

På individniveau hjælper androgyne færdigheder med at udnytte tidsbegrænsede muligheder og med at gøre os modstandsdygtige. Det gør os tilsyneladende mere livsduelige som mennesker, når vi kombinerer maskuline og feminine egenskaber. Det kan sammenlignes med, at vi spiller både på de hvide og sorte tangenter på flyglet i stedet for primært på de hvide eller de sorte. Store komponister anvender alle tangenterne, når de skaber fantastiske mesterværker.

En meta-analyse af 78 undersøgelser med omkring 20.000 deltagere afslørede ifølge Thomas Piercy, at mænd, der praktiserer det, som måske kan betegnes som yderst maskuline normer i den mest uhensigtsmæssige form, f.eks. ikke at stole på andre end sig selv - eller at udøve magt over kvinder - har det psykisk vanskeligere end andre. Disse mænd oplever i højere grad end andre mænd depression og ensomhed, og de kommer oftere ud i misbrug. Samtidig kan de føle sig mere isolerede og uden tætte sociale relationer til andre. At være macho ser altså ikke ud til at gøre mænd lykkelige.

Kvinder, der forsøger at tilpasse sig feminine normer, betaler også en pris. Måske ender de med ikke at vælge deres drømmejob, fordi branchen er domineret af mænd - eller de ender med at påtage sig størstedelen af det ubetalte, gentagne husarbejde i hjemmet.

Upåvirket af kønsnormerne
En androgyn person er ikke i samme grad som en macho-mand eller en ultrafeminin kvinde påvirket af samfundets kønsnormer. Derfor kan den androgyne mand eller kvinde kombinere det at være målrettet og omsorgsfuld

Det gode er, ifølge forskeren fra Cambridge, at hjernen i et vist omfang er plastisk, hvilket vil sige, at den kan ændres og formes. Menneskers niveau af hjerne-androgyni kan således ændre sig i løbet af et livsforløb, fordi hjernen påvirkes både af genetiske og miljømæssige faktorer såvel som i en interaktion mellem de to.

Fremtidig forskning er påkrævet for at få endnu mere viden om, hvad der har indflydelse på hjerne-androgyni igennem hele livet, og hvordan miljøfaktorer såsom uddannelse, kan påvirke. I betragtning af, at man har fundet ud af, at en androgyn hjerne giver bedre mental sundhed, styrker præstationen i skolen og på jobbet og skaber bedre trivsel igennem hele livet, så skal vi ifølge Thomas Piercy undgå at fremelske ekstreme stereotyper – men derimod tilbyde børn velafbalancerede muligheder for udfoldelse af såvel maskuline som feminine sider, når de vokser op.