Lone Svendsen, forfatter til bogen ’Husk din usynlige krone’, har besluttet sig for, at hendes liv ikke længere skal være en dans på vulkaner. I stedet skal selvkærligheden opdyrkes, for på den måde kan du skabe din egen blomsterhave, hvorfra livsglæden og troen på dig selv kan vokse og gro
I november 2020 udgav Lone Svendsen bogen ’Husk din usynlige krone’. Her fortæller hun om sin opvækst med en alkoholiseret far og en mor, som hun ikke følte sig elsket af. Siden sin ungdom har forfatteren tiltrukket mænd, som heller ikke var i stand til at elske hende, og hun har i årevis været udsat for både psykisk og fysisk vold. Bogudgivelsen har imidlertid bidraget til at styrke Lone Svendsens tro på sig selv og boostet selvkærligheden:
”Det har været en spændende rejse at udgive den bog, og mennesker omkring mig kan se, at der virkelig er sket noget med mig. De kan se, at jeg stråler, og at der er gang i mig. Jeg har fået mod på at kaste mig ud i livet. Jeg kan også selv se det, når jeg ser billeder af mig selv, eller når jeg møder mit blik i spejlet. Mine øjne skinner på en måde, som de ikke har gjort før.”
For forfatteren har det været en aktiv beslutning, at hun ikke længere vil leve et liv i angst og ydmyghed med hovedet fyldt til bristepunktet af selvkritiske tanker. I stedet bærer hun hver dag sin usynlige krone, så den ranke ryg dagligt minder hende om, at hun er et menneske, der som alle andre fortjener respekt og kærlighed i sit liv. På den måde hæver hun barren for, hvordan mennesker – og ikke mindst kærester – skal behandle hende.
Der er altid noget at være bange for
Når Lone Svendsen i dag som 43-årig ser tilbage på sit liv, har der altid været noget, hun har været bange for. Hun har været bange for, at en bombe skulle eksplodere i dagligstuen, så hun ville blive råbt ad, hånet og truet. Hun har været bange for at blive familiens sorte får og for, at hun ikke var værd at elske. Hun har været bange for at sove om natten:
”En dag så jeg mig selv i spejlet og traf en vigtig beslutning om, at jeg ikke længere vil være bange. Det var lidt som at beslutte sig for at stoppe med at ryge. Jeg vil ikke gå og frygte, hvad mennesker omkring mig kan finde på at sige om mig og udsætte mig for. Jeg vil ikke længere føle, at jeg skal gøre mig fortjent til krummer af kærlighed.”
Væk med selvbebrejdelsen
Forfatteren har tit og ofte bebrejdet sig selv, at hun ikke har fået sagt ordentligt fra overfor mennesker, der har trukket hende ned og udsat hende for psykisk og fysisk vold. Samtidig har hun tænkt, at hvis hun bare havde været fysisk stærkere, så kunne hun måske have slået igen og været bedre til at sætte grænser:
”Men da jeg så en udsendelsesrække på DR3 om verdensmesteren i boksning, Sarah Mahfoud sammen med psykolog Anne-Cathrine Blegvad, gik det op for mig, at det slet ikke handler om fysisk styrke. Den seje bokser har været udsat for psykisk vold, selv om hun ganske givet kan slå de fleste mænd i gulvet med en lige højre. Det handler i stedet om kærlighed til dig selv."
Selvkærlighed er ifølge Lone Svendsen den allerbedste kur mod psykisk og fysisk vold:
"Hvis du elsker dig selv, bliver du stærk og passer bedre på dig selv. Du skal pleje dig selv, så dit liv kommer til at blomstre på samme måde, som når du dyrker dit eget blomsterbed. Når du gør det, bliver du også bedre til at fylde dit liv med mennesker, der løfter dig op - og du bliver bedre til at luge ud i mennesker, som ikke er gode for dig og dit blomsterbed."
Om ikke at tage ansvar for dårlig stemning
I Lone Svendsens barndomshjem gjorde faderens alkoholmisbrug stemningen utryg og uforudsigelig, hvilket hun beskriver i sin bog.
”Derfor lærte jeg tidligt i livet at håndtere misstemninger. Jeg blev et såkaldt antennebarn, der har mere fokus på, hvordan andre har det end på, hvordan jeg selv har det. Denne tilgang til livet har jeg båret med mig som voksen, og den har også præget mit forhold til mænd. Jeg har forsøgt at glatte ud og skabe en god stemning, uanset hvor grænseoverskridende, nedladende og ubehagelige mine mænd og kærester var over for mig. Det samme har jeg gjort i min familie, hvor tonen kan være alt andet end kærlig.”
I dag er forfatteren meget opmærksom på ikke at blive suget ind i andre menneskers sindsstemninger:
”Uanset om jeg bliver udsat for lovebombing med masser af røde roser, følelsesmæssig kulde eller benhård kritik, er jeg meget opmærksom på, at jeg ikke skal tage ansvar for andre menneskers humør, meninger og følelser. I stedet skal jeg lytte til min egen mavefornemmelse, finde kærligheden til mig selv og gå efter at være sammen med mennesker, som jeg føler mig tryg, glad og fri sammen med. ”
Det kan være nødvendigt at luge ud
Som offer for både psykisk og fysisk vold er Lone Svendsen opmærksom på, at hun i dag er mere sårbar end mange andre mennesker. Det er eksempelvis tilfældet, hvis en mand for hurtigt kommer for tæt på fysisk:
”Jeg kan fare sammen, for jeg har alt for mange gange forbundet fysisk kontakt med, at jeg fysisk var i fare. Derfor er det ekstra nødvendigt for mig, at mennesker omkring mig forstår og respekterer denne særlige sårbarhed hos mig.”
Forfatteren erkender i dag, at grunden til, at hun gennem sit liv har tiltrukket mennesker, der kritiserer hende, er, at det har været et kendt mønster fra barndommen. Dette mønster bunder i, at den lille pige, hun var engang, ikke har følt sig elsket og værdifuld:
”Hvis min mor ikke kan elske mig, hvem kan så? Hvad er jeg så egentlig for et menneske?”, spørger Lone Svendsen.
”Jeg har det meste af mit liv tiltrukket mennesker, der hele tiden kritiserer mig, fordi det er det, jeg har været vant til og er vokset op med. På den måde har jeg ubevidst skygget for min egen livsglæde i stedet for at shine og i fulde drag nyde alle de roser, som jeg blandt andet har fået for min bog.”
Om at rydde op i fortiden
”På et tidspunkt tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde skulle have en mand i mit liv igen, måtte jeg trævle alle de selvkritiske sætninger op, som hele mit liv har kørt i mit hoved. Det er sætninger, der er sagt af mennesker, som har haft et ønske om at gøre mig mindre for selv at stå stærkere.
I dag kan jeg se, at jeg har været villig til at gå langt for alle andre end mig selv, fordi jeg har været bange for, om mennesker omkring mig ville mene, at jeg var egoistisk. Det er jeg nemlig tit blevet beskyldt for at være. Alle de kritiske sætninger, der har kørt i mit hoved, har holdt mig fast i en rolle som pleaser, hvor jeg har været forstående, udglattende og forsigtig i håb om at blot at få en smule kærlighed.”
I dag er forfatteren nået til den erkendelse, at der ikke er noget galt med hende, og at netop det at bære sin usynlige krone er noget, vi alle helt bevidst kan vælge at gøre:
”Jeg er grundlæggende et kærligt menneske. Det ved jeg med mig selv. Jeg er bare blevet udsat for kritik hele mit liv, og derfor har jeg tvivlet så ufatteligt meget på mig selv. Jeg har flyttet fokus fra mig selv til alle andre, og jeg har ikke valgt mine nærmeste med omhu og i kærlighed til mig selv. Det gør jeg i dag, og det er uden tvivl det, der får mig til at stråle, som jeg aldrig i mit liv har gjort før.”
Du skal definere dig selv
”I dag definerer jeg mig selv som menneske, i stedet for at lade andre fortælle mig, hvem jeg er. Det er mig, der bedst ved, hvem og hvordan jeg er, og det vigtigste er, at jeg kan lide mig selv på godt og ondt”, påpeger forfatteren.
”Jeg har aldrig formået at få min forældre til at sige, at de elsker mig, og det er heller ikke lykkedes mig at få mine voldelige eksmænd til at elske mig, da vi var sammen – trods en stor indsats fra min side. Derfor har jeg indset, at kærligheden starter hos mig selv, og at jeg må leve med, at hvis jeg står stærkt i mig selv og i mit eget lys, så er det ikke alle omkring mig, der vil tage godt imod det. Sådan må det være. Det accepterer jeg.”
For Lone Svendsen er selvkærlighed som at lære et nyt sprog:
”Jeg har valgt mænd, som minder om din mor i et ubevidst håb om at få hendes kærlighed, hvis blot jeg kunne få dem overbevist om, at de kunne elske mig. Jeg har aldrig lært at elske mig selv, og det er jeg ved at lære nu”, smiler forfatteren.
”I dag kan jeg tage imod ros, og jeg kan anerkende mig selv. Når jeg kan mærke modstand i folk ved jeg, at denne modstand dybest set ikke handler om mig, men om, hvad de selv hver især kæmper med”, vurderer Lone Svendsen.
”Jeg er ikke skabt for alle, og alle behøver ikke at kunne lide mig. Derfor har jeg besluttet, at det er min livslyst, der fremover skal styre mig og ikke min frygt for, hvad andre tænker om mig.”
Mit nye kærlighedsliv skal blomstre
”Jeg har for mig selv skrevet ned på et stykke papir, hvordan mit nye kærlighedsliv skal være. Det skal være et liv, hvor jeg ikke afgiver min personlige frihed. Jeg vil leve, spise, rejse og klæde mig, som jeg vil – og hvis den mand, jeg er sammen med, kan være i det, må han gerne være der”, fastslår forfatteren, som lige nu skriver på en ny bog. Det bliver fortællingen om hendes personlige rejse mod et liv i frihed med masser af livsglæde og et overflødighedshorn af sunde relationer:
”Det er en beslutning at ville have det godt og at være god mod sig selv, og den beslutning indebærer, at jeg kun skal have mennesker tæt på mig, som bidrager positivt til mine drømme om frihed, kærlighed og tryghed. Det har en pris, for i min familie er der mennesker, som ser mig som det sorte får, og dem har jeg trukket mig fra rent følelsesmæssigt.”
Det skal ifølge Lone Svendsen være rart at være sammen, og det gælder både i familien, i vennekredsen, på jobbet og i kærlighedslivet:
”Mit liv skal ikke længere danses på vulkaner, som dengang jeg hver dag frygtede, at alt ville eksplodere. Jeg søger derhen, hvor kærligheden og livsglæden spirer og gror. Der er masser af dejlige og søde mænd, og jeg tror, at jeg finder dem der, hvor vi kan mødes i glæde og personligt overskud. Jeg har allerede kig på en.”
"HUSK DIN USYNLIGE KRONE af Lone Svendsen er en indsigtsfuldt bog til dig, der lever i et parforhold med psykisk vold, er kommet ud af et parforhold med psykisk vold eller er pårørende til en, som lever i et psykisk voldeligt parforhold. Men bogen kan også bruges af fagpersoner, der ønsker et indblik i, hvordan psykisk vold kan udfolde sig, både i barndommen af forældre og i de voksne relationer. Bogen giver indblik i de mekanismer, som bruges til at opnå kontrol, og i konsekvenserne af psykisk vold, såsom blandt andet lavt selvværd og ensomhed." Det skriver Anne-Cathrine Blegvad, psykolog, i forordet.