Global undersøgelse: Kvinders selvværdskrise er verdens-omspændende

En global undersøgelse af kvinders kærlighed til sig selv viser, at hver anden kvinde i verden føler mere selvtvivl end selvkærlighed. Manglende kærlighed til sig selv plager også danske kvinder, som ikke desto mindre scorer en delt førsteplads, når det gælder selvkærlighed. Bag undersøgelsen står The Body Shop

Body ShopSelf-Love ekspert og influencer Laura Keil er udpeget til at være et 'Leading Light' i The Body Shops selvkærlighedskampagne i Danmark. Ambitionen er, at vi skal lære at elske os selv mere både på nationalt og globalt plan.

21. maj 2021

”Patriarkalske strukturer kontrollerer og drager fordel af selvtvivl og usikkerhed hos kvinder og mænd.”

Det skriver den internationale kosmetikvirksomhed ’The Body Shop’, som producerer og sælger skønhedsprodukter i hele verden. Virksomheden har gennemført en global undersøgelse, der viser, at hver anden kvinde på verdensplan føler mere selvtvivl end selvkærlighed. Samtidig viser undersøgelsen, at 60 procent af verdens kvinder ville ønske, at de havde mere selvrespekt.

Self Love Index - eller Selvkærlighedsindekset - er det første af sin slags, og The Body Shop ser den globale undersøgelse som et første skridt virksomhedens langsigtede forpligtelse til at bruge sin stemme til at fremme selvværd. The Body Shop har gennemført undersøgelsen fra november til december 2020 sammen med det internationale analyseinstitut Ipsos. 22.000 mennesker fra 21 lande medvirkede i undersøgelsen, og kosmetikgigantens konklusion er, at vi lever i en global selvkærlighedskrise.

Undersøgelsens resultater indeholder mål for selvværd, trivsel og lykke samt information om, hvordan alder, køn, land og levestandard påvirker vores selvbillede. I undersøgelsen rangeres Danmark på en delt førsteplads sammen med Australien, mens Frankrig, Saudi-Arabien og Sydkorea ligger lavest, med et index på 51,2 mod det globale gennemsnit på 53.

Vi skal blive bedre til at elske os selv
The Body Shop vil bruge resultaterne fra Self Love Indekset aktivt som grundlag til at rekruttere globale og lokale meningsdannere, som skal inspirere til mere selvkærlighed. Disse meningsdannere bliver omtalt som ’Leading Lights’. Globalt skal meningsdannerne i løbet af det næste år inspirere til en million handlinger af selvkærlighed, som tilsammen bidrager til en positiv ændring i verden. Det sker under hashtagget #SelfLoveUprising.

I Danmark er  jurist, aktivist og meningsbygger Mary C. Namagambe og Self-Love ekspert og influencer Laura Keil udpeget til Leading Lights:

”At lære at elske sig selv er den sværeste rejse, en person kan begive sig ud på. Der er ingen ren sti at følge, intet færdigt kørekort, og ingen kan gå den vej for dig”, lyder det fra Mary C. Namagambe.

Ifølge Laura Keil er det nødvendigt at tale pænt til sig selv og være taknemmelig i hverdagen:

”Ord betyder meget mere, end vi tror. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på, hvordan vi snakker til os selv. Ville du sige de samme ting til din bedste veninde, som du siger til dig selv og din krop?”

Årsager til lavt selvværd
De tre største årsager til lavt selvværd blandt kvinder er ifølge The Body Shops undersøgelse:

  1. Min økonomiske status (28 %)
  2. Mit fysiske velvære (27 %)
  3. Føler at jeg ikke gør fremskridt mod de ting, jeg vil i livet (26 %).

Derudover er der ifølge undersøgelsen en række ydre faktorer, som er med til at påvirke selvværdet. Det er brugen af sociale medier, om du tilhører en minoritetsgruppe, skønhedsindustriens idealer og hvilken generation, du tilhører:

The Body Shop gennemførte undersøgelsen i november - december 2020 sammen med Ipsos, et internationalt analyseinstitut, og den dækker over 22.000 mennesker i 21 lande. Resultaterne vises i Self Love Index og indeholder mål for selvværd, trivsel og lykke samt information om, hvordan alder, køn, land og levestandard påvirker vores selvbillede. I undersøgelsen rangeres Danmark på en delt førsteplads sammen med Australien, mens Frankrig, Saudi-Arabien og Sydkorea ligger lavest, med et index på 51,2 mod det globale gennemsnit på 53. Læs mere om undersøgelsen her >>

Join the #SelfLoveUprising og følg rejsen her.

 

LANDE

SELF LOVE INDEX

Sydkorea

45

Frankrig

48

Saudi Arabien

48

Kina

49

Spanien

49

Japan

50

Canada

51

Sverige

51

Storbritanien

51

Indien

52

Indonesien

52

Nigeria

52

Brazilien

53

Rusland

53

Tyskland

56

Holland

58

Mexico

59

Sydafrika

59

USA

61

Australien

62

Danmark

62