Journalisterne ringer oftest til en midaldrende, mandlig universitetsprofessor

Kun seks ud af de 50 mest citerede eksperter i de danske medier sidste år var kvinder, viser en opgørelse foretaget af Infomedia for DM. Det skyldes ikke kun dovenskab og bias, at journalisterne mest ringer til mænd, men også universiteternes ekspertlister

Telefon

En optælling, som Forskerforum har foretaget, viser, at mænd udgør langt den største del af forskerne på de såkaldte ekspertlister. Det er lister, som universiteterne offentliggør til hjælp for journalisterne, når de hurtigt skal finde en ekspert, der ved noget om corona, folketingsvalg eller noget helt tredje.

På AArhus Universitet er 22 procent af eksperterne på universitetets liste kvinder, og på Københavns Universitet er kvindeandelen 30 procent. Selv på Syddansk Universitet, der brander sig som et verdensmålsuniversitet, er kun 26 procent af eksperterne kvinder. Netop kønslighed er ellers det femte ud af FN’s 17 verdensmål.

Brug for at styrke mangfoldigheden
Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO – et videnscenter for køn og ligestilling - mener, at universiteterne bør arbejde mere aktivt både med at få flere kvinder til at vælge den akademiske karrierevej og med at få flere kvinder med på ekspertlisterne.

“Universiteterne bør have et værdisæt, når de udarbejder ekspertlister. Køn skal ikke være det eneste kriterium, men et af kriterierne bør være, at man skal styrke mangfoldigheden. Hvis et universitet har to forskere, som begge kan fungere som eksperter inden for et givent emne, så bør man vælge den ekspert, der styrker mangfoldigheden på listen”, siger hun til Forskerforum.

Henriette Laursen tilføjer, at ekspertens køn har en betydning, fordi kvinder og mænd ikke nødvendigvis har de samme perspektiver, når de kommenterer på begivenheder, selvom de er eksperter inden for samme emne. For ligesom andre mennesker er også eksperter præget af deres egne erfaringer og oplevelser.

En myte at kvinder takker nej
En typisk undskyldning fra mediernes side for den skæve kønsfordeling er, at kvindelige forskere oftere siger nej til at stille op som ekspertkilder. Men det afviser Hanne Jørndrup, der er lektor på RUC, hvor hun har forsket i mediernes kildebrug, i et interview med DM Akademikerbladet.

“Når vi prøver at finde forskningsmæssigt belæg for den påstand, viser det sig, at for hver kvindelig ekspert, der bliver inviteret til at udtale sig, har medierne spurgt tre mænd. Og begge køn siger nej tak lige ofte.”

Drude Dahlerup, der er gæsteprofessor ved Roskilde Universitet og professor emerita ved Stockholm Universitet, har i mange år forsket i ligestilling inden for akademia. Hun mener, at Universiteterne bør gøre op med eventuel kønsbias, når de vælger eksperter til ekspertlister. De bør i højere grad være bedre til at opdyrke kvindelige eksperter.

Kilde: Forskerforum.dk