KURSUS: Styrk dit kropssprog - og tal med overbevisning

Trænger du til ny inspiration, hyggelige dage, godt selvskab og masser af ny viden og sjov, så er du velkommen på kurset 'Styrk dit kropssprog - og tal med overbevisning'. Underviserne er skuespiller Birgitte Raaberg og kommunikations- og brandingrådgiver Anne-Mette Barfod

Kropssprog

Kropssprog er ordløs kommunikation. Din krop sladrer om dig og fortæller mennesker omkring dig om din sindsstemning. Derfor er kropssproget en naturlig ingrediens i personlig gennemslagskraft.

På dette kursus stiller vi skarpt på, hvordan du med små virkemidler kan styrke dit kropssprog. Du får værktøjer til at kommunikere med både hjerne og hjerte, så du fremstår troværdig, tillidsvækkende og sympatisk.

Du får viden om forskelle på kvinders og mænds kropssprog, overstatus og understatus og forklaringer på, hvorfor det oftere er mænd end kvinder, der tager scenen og fylder i rummet.

På kurset får du inspiration til at:

  • Stå i din kraft og slå igennem som kvinde
  • Finde ind til din kerne
  • Være klar og tydelig
  • Argumentere positivt for din og kollegernes sag
  • Få andre med på dine ideer og tanker
  • Optræde troværdigt og med gennemslagskraft
  • Sætte ord på det, der er vigtigt for dig
  • Føle dig godt tilpas, når du tager ordet

På kurset får du de andre kursisters positive opbakning, så du føler dig tryg og godt tilpas.

Indhold:

  • Positiv psykologi, selvværd og selvtillid
  • Personlig kommunikation, gennemslagskraft og køn
  • Krop og stemme – motivation af dig selv og dine tilhører
  • Kommunikationstræning og assertion
  • Positiv feedback

Målgruppe:

Kurset er åbent for alle kvinder, der gerne vil styrke deres personlige gennemslagskraft. Tag en kollega eller to med på kurset, så I sammen kan bruge værktøjerne til at gøre en positiv forskel på jeres arbejdsplads til gavn for kollegaerne, arbejdspladsen og ”bundlinjen”.
Minimum 6 – max. 10 deltagere.

Undervisere:

Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede i 2009 Powerkvinderne, som arbejder for at gi’ kvinder styrke. Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen og arbejder med budskabstræning, personlig branding, assertion og gennemslagskraft. Forfatter til bogen 'METTE MURER: Jeg er jo bare mig', udgivelse: 16. september 2021.

Birgitte Raaberg er skuespiller og har medvirket i mere end 50 teaterforestillinger og musicals, film og TV. Birgitte har stor erfaring som kommunikationstræner, coach og mindfulnessinstruktør for både enkeltpersoner og grupper. Birgitte udgav i 2017 bogen “Det du favner” på Gyldendal.

Tid og sted:

Onsdag den 17. november kl. 12.00 – fredag den 19. november kl. 14.30.
Kurset er et 3 dages internatkursus under uformelle og hyggelige former, et utraditionelt sted i midten af landet, hvor vi hjælpes ad med at tilberede maden.

Pris alt inkl.: 9.775 kr.

For yderligere information kontakt:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.