Hvis vi begynder at rekruttere bestyrelsesmedlemmer efter kvalifikationer, vil kvinder komme i overtal

Det skriger til himlen, at andelen af kvinder i landets bestyrelser ligger på omkring 19 procent, når kvinder for længst har overhalet mænd på universiteterne. Problemet er, at det ofte er familiebånd og ikke faglige kvalifikationer, der fører til en bestyrelsespost - og det falder ud til mænds fordel

Suppe bestyrelserKun hver femte bestyrelsesmedlem er en kvinde, mens kvinder er i overtal på universiteterne. Det kræver ikke meget hovedregning at nå frem til, at det ikke er de bedst kvalificerede, der i dag befolker landets bestyrelser.

21. oktober 2021

Af Anne-Mette Barfod,
Cand.polit og stifter af Powerkvinderne

”Udviklingen går alt for langsomt.”

Sådan lyder det fra De Radikales ligestillingsordfører Samira Nawa Amini. Partiet har skiftet holdning omkring indførelse af kvindekvoter i landets bestyrelser, fordi hverken hensigtserklæringer eller pompøse skåltaler har ændret ved det faktum, at fire ud af fem bestyrelsesmedlemmer på landsplan er mænd.

Forslaget om såkaldte 'kvindekvoter' møder vanen tro kritik, og det argument, som modstanderne trækker frem, er, at "ledelse skal baseres på kvalifikationer og ikke køn”. Citatet er en gammel traver, men samtidig står det dugfriskt frem i dagens debat i form af overskriften på et indlæg i Licitationen, hvor redaktionschef Christian Brahe-Petersen skriver, at:

”Ansættelser skal selvfølgelig ske på baggrund af kvalifikationer, hvilket ikke bare sikrer en bedre udnyttelse af talentmassen i dansk erhvervsliv. Det hindrer også, at man gør kvinderne en bjørnetjeneste, fordi det selvklart ikke er særligt fedt udelukkende at blive ansat på baggrund af sit køn.”

Du og jeg, kære læser, vil sandsynligvis være enige i, at der, som Brahe-Petersen udtrykker det - "selvfølgelig" er brug for de bedste kvalifikationer omkring bordet i landets bestyrelser. Problemet er bare, at alt for mange bestyrelsesmedlemmer ikke er rekrutteret på basis af kvalifikationer. Tusindvis af danske virksomheder har såkaldte 'tante- og onkelbestyrelser' besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Disse bestyrelsesmedlemmer kan ifølge Mandag Morgen have mere end svært ved at leve op til kravene til en professionel bestyrelse om at agere kritisk vagthund, udstikke kursen og hjælpe virksomheden til at skabe vækst.

Hver anden bestyrelse består udelukkende af mænd
Et notat fra 'Analyse og tal' på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen fra 2019 viser ifølge Berlingske, at 1.032 ud af de i alt 2.173 største virksomheders bestyrelser udelukkende består af mænd. Siden 2013 har et lovkrav ellers pålagt landets største virksomheder at fremme ligestillingen i deres bestyrelser. Alligevel har halvdelen af virksomhederne ikke én eneste kvinde i bestyrelsen.

Problemet er stort, specielt fordi kvinder har overhalet mænd på de videregående uddannelser. Med en så lav andel af kvinder i landets bestyrelser går dansk erhvervsliv derfor både glip af talentmasse, visioner, konkurrencefordele og innovationskraft. Meritokratiet er derfor en charmerende fantasi, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i virkelighedens verden. Eller sagt med andre ord: Alt for mange af landets bestyrelsesmedlemmer er ikke kvalificerede til at sidde i en bestyrelse, og hovedparten af dem er mænd.

Professor Nina Schmidt har engang udtalt, at hver femte professor kunne være klogere, hvis talentfulde kvinder og mænd havde lige adgang til professoraterne. Den samme logik gælder landets bestyrelser, hvilket står lysende klart, når vi ser den manglende evne til at uddanne, rekruttere og tiltrække kvindelige talenter til bestyrelsesposter. Bedre bliver det ikke af, at alt for mange bestyrelsesmedlemmer ikke bliver rekrutteret på grund af deres faglighed, men fordi de er søstre, onkler, sønner eller tanter til bestyrelsesmedlemmer.

Vi skal styrke meritokratiet
Headhunter og seniorpartner Tau Steffensen fra det globale headhunter- og rådgivningsfirma AIMS International Denmark har kortlagt sammensætningen i samtlige landets over 60.000 virksomhedsbestyrelser med tilsammen 200.000 bestyrelsesposter. Resultaterne af kortlægningen fremgår af en artikel i Mandag Morgen i januar 2019, hvor headhunteren udtaler:

”Der er så mange familiemedlemmer i danske bestyrelser, at det overskygger alle andre kriterier med flere længder. Det vil tage år at få løst det problem.”

Mange af de nuværende over 70.000 mandlige bestyrelsesmedlemmer har ifølge kortlægningen ikke nogen direktørerfaring eller andre af de klassiske ledelsesmæssige kompetencer, som man normalt forbinder med at skulle have for at sidde i toppen af en virksomhed. De er kun valgt ind i bestyrelsen på grund af deres familierelationer, og det samme gælder langt hovedparten af de nuværende 25.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at op mod 95.000 bestyrelsesmedlemmer sidder i bestyrelsen i kraft af deres familiebånd og ikke på grund af deres faglige kompetencer og indsigt i virksomheders drift.

Når så mange får en bestyrelsespost uden tilstrækkeligt mange faglige meritter, så er der alvorlige problemer med rekrutteringen. Det er med andre ord en myte, at dansk erhvervsliv rekrutterer de bedst kvalificerede. Bedre bliver det ikke af, at en ny undersøgelse fra Københavns Universitet ifølge Berlingske viser, at kvinder med familiære bånd til siddende bestyrelsesmedlemmer og direktører rent faktisk har mere end dobbelt så stor chance for at blive rekrutteret til toppen af erhvervslivet.

Opgør med forældet kultur i bestyrelser
Hvis vi skal have flere kvinder ind i bestyrelseslokalet, er det ikke nødvendigvis kun kvindekvoter, der er brug for, men i højere grad en ambition om at rent faktisk at uddanne, træne og tiltrække de bedst kvalificerede.

Hvis vi styrker fagligheden vil det alt andet lige betyde, at der vil dukke langt flere kvinder op omkring bordet i bestyrelseslokalet, hvorefter kvinder på sigt kan komme i overtal omkring bordet, som de er på universiteterne. På den måde kan vi gradvist gøre op med den 'suppe-, steg- og is'-familiekultur, der hersker i alt for mange bestyrelser i dag, hvor familiemedlemmer rekrutterer hinanden uden nødvendigvis at vide ret meget om bestyrelsesarbejde.

Anne-Mette Barfod er cand.polit og journalist med speciale i konkurrencestrategi. Hun har haft fokus på 'womenomics' - kvinder som motor for økonomisk vækst - siden hun 2009 startede Powerkvinderne.dk. Du kan læse mere om womenomics på hendes personlige website >>