Ny forskning: Fraskilte fædre bliver ikke diskrimineret

Det er blevet italesat som et ligestillingsproblem, at mødre får mere samvær end fædre i Familieretshuset. Ny undersøgelse viser, at den skæve fordeling skyldes, at mødre – før skilsmissen – har taget mest barsel og haft det primære ansvar for børnene i dagligdagen

FAR dreamstime s 99345343Når fædre ikke i samme udstrækning som mødre bliver bopælsforældre, skyldes det ifølge ny forskning, at mor typisk er den primære omsorgsperson og den forælder, barnet er tættest knyttet til helt fra fødslen.

12. november 2021

Mange fraskilte fædre føler sig forskelsbehandlet i samværssager, hvilket i den offentlige debat har ført til en diskussion om haltende ligebehandling af mødre og fædre i Familieretshusets håndtering af samværsager.

I bogen ’Køn og ulighed i samværssager’, der netop er udgivet af Aarhus Universitetsforlag, fremlægges resultaterne af et stort forskningsprojekt, der har undersøgt mødre og fædres adfærd og oplevelser i mødet med Familieretshuset - herunder om fædre forskelsbehandles i samværssager.

Er der så noget om snakken? Bliver fædre systematisk forskelsbehandlet, når Familieretshuset træffer afgørelse om samvær? Det korte – og måske for nogen overraskende – svar er nej.

Mødre har fra fødslen det primære ansvar
Der er forskel i den tid, som mødre og fædre har med deres børn efter skilsmisse og efter en tur i Familieretshuset. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 86 procent af bopælsforældre er mødre. Men den kønsmæssige forskel i afgørelser om samvær afspejler traditionelle kønsrollemønstre samt bredere samfundsstrukturer og -normer snarere end egentlig kønsmæssig diskrimination i myndighedsudøvelsen. Det skriver forskerne bag undersøgelsen i et indlæg i Politiken.

Ifølge forskerne er sagsbehandlingen præget af andre og langt mere betydelige forhold end forældrenes status som enten ’mor’ eller ’far’. Det er for eksempel fortsat hyppigst mor, der tager mest barsel, og som i dagligdagen bruger mest tid med børnene samt har flest ansvarsopgaver i hjemmet. Derfor er det også oftest mor, der ved skilsmisse får den formelle rolle som bopælsforælder. En rolle, som får afgørende konsekvenser i konflikter om samvær. Ovenstående forhold er nemlig vigtige, når Familieretshuset skal vurdere, hvilken samværsordning der er bedst for barnet.

Samvær ud fra børnepsykologiske hensyn
Lovgivningen og dermed den individuelle sagsbehandling er ifølge forskerne styret af børnepsykologiske hensyn til tilknytning, trygheds- og nærhedsbehov, og at børn har brug for kontinuitet, forudsigelighed og ro i de nære relationer.

Sagsbehandlingen i Familieretshuset hviler altså på et såkaldt ’status quo-princip’, hvor kontinuitet og stabilitet i barnets liv vægtes højt. Der er derfor langtfra ligegyldigt, f.eks. hvilken tilknytning barnet har til henholdsvis mor og far, eller hvor barnet bor mest lige efter skilsmisse.

Fædrene ender dermed ofte med at stå i en relativt svagere position i samværssager, fordi de typiske og kønsstereotype forskelle mellem mor og far bliver til saglige argumenter i sagen. Dette resulterer i sidste ende i systematiske forskelle i, hvor meget tid mødre og fædre kan tilbringe med deres barn efter skilsmisse, hvis de ender i konflikt om samvær, skriver forskerne.

Fædre skal mere på banen i familien
Vejen til ligestilling for fraskilte fædre er ifølge forskerne lang, fordi det handler om ændring af rodfæstede kulturelle samfundsstrukturer og normer. Hvis der skal opnås reel ligestilling i fraskilte mødre og fædres samvær med deres børn, er der behov for større ligestilling mellem forældrene med hensyn til tid med, ansvar og omsorg for børnene generelt i forældreskabet, for at det kan fortsættes efter en skilsmisse.

Eller sagt med andre ord: Så længe det primært er mor, der tager ansvar for børnene i hverdagen, vil det også være mor, der får mest samvær, når skilsmissen er en realitet.

Kilde: Politiken.dk