Kvinder oplever ofte stærke psykologiske barrierer i forhold til at forlade et psykisk og fysisk voldeligt forhold, og samtidig kan frygt for fremtiden være en bremse. Det skriver psykolog Vitha Weitemeyer, som den 15. marts 2022 er aktuel med bogen ’Når drømmen er bristet’
1. februar 2022
Man kan være så kriseramt og nedbrudt efter lang tids psykisk og fysisk vold i et parforhold, at det eneste, man kan overskue, er at ringe til oplysningen på 118.
Det er et af de eksempler, som bliver omtalt i en ny undersøgelse, som Røde Kors har fået foretaget af Als Research. Undersøgelsen drejer sig om voldsramte kvinders behov for hjælp til at kunne forlade en voldelig relation, og ikke mindst de barrierer, som forhindrer dem i at komme ud af en sådan relation.
I undersøgelsen har man fundet frem til, at for over halvdelen af kvinderne er det især tre ting, nemlig økonomien, boligen og de fælles børn, som udgør væsentlige barrierer i forhold til at kunne forlade relationen. En meget stor del af kvinderne mangler tiltro til, at de kan få hjælp.
Foruden de talmæssige opgørelser af antallet af kvinder, som har haft svært ved at komme ud af en voldelig relation på grund manglende økonomiske muligheder, manglende boligmuligheder eller frygt for at miste børnene, blev der også stillet nogle mere åbne spørgsmål til kvinderne.
Af svarene fremgår det, at kvinderne ofte oplever stærke psykologiske barrierer i forhold til at forlade et psykisk og fysisk voldeligt forhold: Skam over for omgivelserne, skyld over for både manden og børnene i forhold til at skille dem ad, frygt for, hvad manden vil gøre, frygt for at være alene, og simpelthen det at de stadig elsker manden.
Kriser og honeymoon-faser
Et voldeligt forhold er præget af kontrol. Det udvikler sig typisk i et cyklisk forløb med rolige perioder, kriser, forsoning, honeymoon-fase, ny krise og så videre. For hver omgang i voldsspiralen bliver den voldsramte typisk mere og mere isoleret i forhold til omgivelserne og mere og mere nedbrudt og oplever mindre og mindre tillid til sine egne evner og kompetencer til at stå på egne ben.
Et eksempel i Røde Kors-undersøgelsen illustrerer, hvordan man kommer længere og længere ned i voldsspiralen: Mere vold fører til mere stress, som fører til, at det er sværere at passe et arbejde, hvilket fører til dårligere økonomi, som igen fører til, at det er sværere at stabilisere sit liv og få det bedre, og dermed bliver det sværere at modstå hans overtalelsesmetoder og løfter om, at det hele kunne blive godt igen.
Netop drømmen om, at det hele kan blive godt igen - lige så godt, som det har været en gang, eller som den voldsramte oplever, at det var en gang, den drøm er svær at give slip på for rigtig mange.
Om at klamre sig til en drøm
Man klamrer sig til drømmen om det gode, forholdet kunne være. Drømmen om at få den følelse tilbage, som man havde i begyndelsen. Virkeligheden har vist sig at byde på noget helt andet, som har været ydmygende, chokerende og nedbrydende for selvtilliden. I den situation kan det være meget svært at turde række ud efter hjælp.
Den nye undersøgelse, som bygger på svar fra 862 voldsudsatte kvinder i Danmark, er en vigtig undersøgelse. Den sætter lys på de praktiske og psykologiske barrierer, kvinderne er oppe imod, hvis de vil forlade et voldeligt forhold. Forhåbentlig kan undersøgelsen være med til at normalisere problemet og dermed fjerne noget af den skam, som mange disse kvinder oplever, og som er med til at holde dem fanget i det voldelige forhold.
Vitha Weitemeyer er praktiserende psykolog og forfatter til bogen "Forelsket i en drøm - når kærlighed bliver til besættelse" og til bogen 'Når drømmen er bristet - sorg og styrke efter et svært parforhold'. Når drømmen er bristet er en selvhjælpsbog, henvendt til mennesker, som har lagt et nedbrydende og usundt parforhold bag sig, og som lider under de følelsesmæssige efterdønninger. Den er tænkt som en letlæst og seriøs hjælp til at forstå, hvad der har holdt én fast, og en hjælp til at få kontrol over sit eget liv tilbage og finde styrken og livsglæden igen.
