Mænd og kvinders hjerner er lige godt egnede til teknik og omsorg

Hvis du tror, at der er forskel på mænds og kvindernes hjerner, kan du godt tro om igen. I hvert fald hvis vi skal tro den britiske hjerneforsker, neurobiolog og professor emeritus i kognitiv neuroimaging ved Aston Brain Centre ved Aston University i Birmingham.

Gina dtuDet giver ikke mening at tale om kvinde- og mandehjerner, men det giver mening at se på den kultur, der former vores hjerner, lyder det fra hjerneforsker Gina Rippon.

14. juni 2022

Af Anne-Mette Barfod

Hun hader 'gender reveal parties', hvor kommende forældre med lyseblå eller rosa balloner fejrer barnets køn. Hun brænder for at gøre op med kønsstereotype ideer om, at kvinder er bedst til omsorg, mens mænd er bedst til teknik. Og så har hun dokumenteret, at der stort set ikke er forskel på mænds og kvinders hjerner - ud over at mandens er større, så den passer til kroppens dimensioner.

Gina Rippon er hjerneforsker, neurobiolog og professor emeritus i kognitiv neuroimaging ved Aston Brain Centre, Aston University, Birmingham. Hun er også forfatter til bogen 'The Gendered Brain', hvor hun beskriver, hvordan vi - fra vi er helt små - bliver mødt af en pink eller en blå tsunami og på den måde puttet i farvede kasser, afhængigt af vores køn. I går holdt hun et foredrag på DTU - Danmarks Tekniske Universitet - for at gøre tilhørerne klogere på mænds og kvinders hjerner i almindelighed og kønsforskellene i særdeleshed.

Rippons forskning dokumenterer, at der absolut intet er om snakken, når vi påstår, at kvinder fra naturens side er mest empatiske, mens mænd er stærkest teknisk osv. osv.... Vi kan med andre ord ikke forklare forskelle i mænds og kvinders adfærd og karrierevalg ud fra biologien, selv om det har været populært at gøre, når vi ser tilbage på historien. Her finder vi de skønneste eksempler på biologiske fordomme mod kvinder i bogen 'Argumenter mod kvinder' af Birgitte Possing. Her citerer hun blandt andet den tidligere folketingspolitiker for Liberal Alliance Joachim B. Olsen for at have udtalt: "

”Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder.
Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det”.

Ingen medfødte "hjerne-mekanikker"
Det fremgik med al tydelighed af Gina Rippons foredrag, at der ikke er nogen medfødte mekanikker, der gør, at der er så få kvinder, som studerer på DTU. Årsagen skal med andre ord ikke findes i biologien eller i medfødte hjerneforskelle, men i hjernens måde at arbejde på.

Jeg vil nødig gøre rede for, hvordan hjernen mere præcist fungerer, men en ting er sikker og vis: Hjernen er i høj grad styret af den enkeltes ønske om at føle sig anerkendt og som del af et fællesskab. Samtidig er hjernen plastisk, hvilket vil sige, at den former sig efter omgivelserne. Det er her, vi kommer ind til det helt centrale i Rippons fordrag: Det er kulturen - ikke biologien - der former vores hjerner og dermed vores adfærd. Det er vores kultur, der putter os i kasser, så vi allerede fra helt små begynder at opføre os lyserødt eller lyseblåt.

Når vi belønner piger for at være søde, fornuftige, omsorgsfulde og stille, så tillægger pigerne sig den adfærd - godt hjulpet på vej af dukker, dukkevogne og strygejern under juletræet. Tilsvarende belønner vi drenge for at være seje, råbe højt og interessere sig for teknik og computerspil. Derfor tillægger mange drenge sig den adfærd. Problemet er med andre ord, at børnenes hjerner former sig efter omgivelsernes forventninger, for hvem vil ikke gerne roses og være en del af fællesskabet? Det vil børn, og det vil voksne også.

Når der så er så få kvinder på DTU, i håndværksfag eller i IT-branchen, skal vi altså finde årsagen i, at vi som samfund har en kulturel forventning om, at teknik nok ikke noget for kvinder, og det kommer mange både piger og kvinder selv til at tro på. Det fører til, at kvinder enten slet ikke vælger tekniske fag eller risikerer at underpræstere eksempelvis i matematik, fordi de har så lave forventninger til sig selv. Omvendt forventer vi jo så, at drenge skal præstere inden for alt det tekniske og være "rigtige mænd", når de bliver voksne.

Vi skal tale både kvinder og mænd op
Når vi får piger til at tro, at de ikke duer til teknik, og vi får drenge til at tro, at de ikke duer til mennesker, så påvirker det deres hjerner. Det er ikke godt for nogen mennesker at blive puttet i en lyseblå eller pink kasse og miste en del af sig selv. Virkeligheden er, at vi hver især har forskellige talenter, hvilket Gina Rippon også kom ind på. Det er de talenter, der skal i spil på tværs af køn.

Lad os derfor rose og heppe på mænd og drenge, når de tør at vise følelser, og lad os rose og heppe på piger og kvinder, når de tør kaste sig ud i fodbold, håndværk og tekniske fag. Når vi roser dem og hepper på dem, påvirker vi deres hjerner, så de kommer til at tro på sig selv. Lad os i det hele taget blive bedre til at heppe på hinanden, når vi gør det, vi brænder for.

Jeg plejer altid at sige, at vi bare skal være de mennesker, vi er, og vi er alle "fajltastiske" - fantastiske, selv om vi ikke er perfekte til alt i denne verden. Alt for mange - specielt unge, men også mennesker højt op i alderen - tror, at de skal være perfekte til alt for at være gode nok. Det skal ingen mennesker være.

Engang for mange år siden interviewede jeg reklamemanden Jørgen Duus Hansen, som sagde, at "ingen kan være verdenmester til alt", og det er sande ord. Vi kan højst blive verdensmestre til det, vi har talent for, det vi dyrker, og det vi selv tror på, at vi kan udrette.

Derfor har vi brug for mange flere, der hepper både på piger, drenge, kvinder og mænd - også når de tør at bryde kønsstereotyperne. Lad os sammen justere vores forventninger og forvente det samme af piger og drenge, kvinder og mænd. På den måde kan vi påvirke både mænds og kvinders hjerner og allesammen få det meget sjovere.

Tak til Gina Rippon for hendes uvurderlige bidrag og til High5Girls, der arrangerede foredraget i går på DTU.

Anne Mette Barfod gul

Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede i 2009 Powerkvinderne, som arbejder for at gi’ kvinder styrke. Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen og arbejder med empowerment, budskabstræning, assertion, ligeværdig kommunikation, personlig branding og gennemslagskraft. Forfatter til bogen ’Mette murer – jeg er jo bare mig’ (2021).