Professor: Kvinder, I skal ikke undersælge jer selv!

Kvinder undersælger sig selv og er langt mindre selvrosende om egne evner end mænd. Det kan få både karriere- og lønmæssige konsekvenser, skriver Asmus Leth Olsen, Professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

PigelysForskning viser, at kønsforskellen i selvpromovering også findes blandt børn og unge.

24. juni 2022

Kvinder er langt mindre selvrosende om egne evner, end mænd er, på domæner som matematik og naturvidenskab, hvor mænd traditionelt fylder en del. Det kan være årsagen til den manglende ligestilling, skriver Asmus Leth Olsen, Professor MSO i eksperimentel offentlig forvaltning, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i en kronik i Berlingske.

Økonomerne Christine Exley og Judd Kessler fra henholdsvis Harvard og Pennsylvania universiteterne lader i en lang række eksperimenter tusindvis af kvinder og mænd løse en række standardiserede test. Efterfølgende lader de deltagerne vurdere egne resultater. Studiet er beskrevet i en ny artikel 'THE GENDER GAP IN SELF-PROMOTION' i det velansete økonomitidsskrift Quarterly Journal of Economics.

Selvom kvinder og mænd klarer sig lige godt, har mænd en langt mere positiv vurdering af egne resultater. Dermed opstår der et gab mellem evne og selvvurdering for mænd, som ikke ses for kvinder.

Forskellen i selvvurdering træder også frem, når deltagerne skal fortælle om egne evner til en potentiel arbejdsgiver. Dermed bliver forskellen i selvvurdering til en ret fundamental kønsforskel i selvpromovering.

Det kører skævt allerede i barndommen
Forskerne tager ifølge Asmus Leth Olsen også favntag med et naturligt opfølgende spørgsmål: Hvornår opstår denne kønsforskel?

”De kan ikke helt få skovlen under, om forskellen er givet ved fødslen eller præget af normerne i opvæksten, men de kan vise, at kønsforskellen i selvpromovering også findes blandt børn og unge.”

I en opfølgende undersøgelse med over 10.000 unge mennesker finder de samme mønster blandt skoleelever i 12-13 årsalderen. Det giver os ifølge professoren en fornemmelse af, at det ikke er sidste halvdel af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, der fremavler denne kønsforskel.

Selvpromovering i den virkelig verden
Kvinders manglende selvpromovering er ifølge Asmus Leth Olsen ikke uvæsentlig for deres muligheder i moderne samfund:

”Vi har et samfund, der i høj grad vægter menneskers evne og vilje til at træde frem på scenen og fortælle om egne fortræffeligheder. Både offentlige og private organisationer bruger aktivt medarbejderes selvvurderinger af egne evner og kompetencer til at træffe beslutninger. Det kan være i alt fra medarbejderudviklingssamtaler, lønforhandlinger, jobsamtaler, og når opgaver skal fordeles.”

Den moderne arbejdsplads ser det ifølge professoren ofte som en form for fremskridt, at medarbejdere kan sætte ord på egne fortræffeligheder, men skal man tro forskningen, er denne på overfladen frigørende selvudfoldelse en kilde til fundamentale kønsforskelle.

Imidlertid skal vi ikke kaste håndklædet i ringen:

”Noget forskning kunne tyde på, at information og opfordring til kvinder om at agere mere selvpromoverende kan virke positivt”, skriver Asmus Leth Olsen og slutter: 

”Indtil vi finder solide, forskningsbaserede løsninger på problemet, vil jeg derfor blot komme med en opfordring: Kvinder, I skal ikke sætte jeres lys under en skæppe!”

Kilder: Københavns Universitet og Berlingske.