"Der findes blandt visse kvinder en vis skuffelse over den klassisk borgerlige heteroseksuelle parmodel. Kvinder har efter min mening gode grunde til at tvivle på, om det er en model, som nødvendigvis fører til et lykkeligt privatliv." Sådan lyder det fra den bogaktuelle tyske forfatter Katja Kullmann
4. august 2022
De bliver set som frigide gammeljomfruer. Som barnløse tanter. Som stakler uden evnen til at tiltrække en mand. Nu slår den tyske forfatter Katja Kullmann et slag for en af de mest forkætrede skikkelser i vor tid: Kvinden uden mand.
I sin seneste bog "Die Singuläre Frau" leverer den tyske sociolog, journalist og forfatter et uforfærdet, veloplagt og til tider rapkæftet forsvar for singlelivets fortræffeligheder.
"Det lyder naturligvis lidt voldsomt, men jeg vil gerne gøre den aleneboende kvinde mere bevidst om sine egne styrker og tradition. Mange små moderniseringsfremskridt eller sociale nybrud er blevet udtænkt af singlekvinder. Netop fordi de historisk set har haft ganske få rettigheder," siger Katja Kullmann i et interview i Berlingske.
"De har en helt anden model for deres liv. Som sociale enegængere er de slet ikke ensomme. De har i stedet indrettet deres liv som en slags solister."
Antallet af singler er historisk højt
I sin egen omgangskreds har Katja Kullmann observeret, hvordan både yngre og ældre kvindelige bekendte i stadigt højere grad bor og lever alene, og både i Tyskland og Danmark er antallet af singler historisk højt.
Kullmann finder det problematisk, at filmbranchen typisk portrætterer kvinder, der ender med at finde den rette udkårne, hvorefter filmen stopper, for så er der tilsyneladende ikke mere at fortælle. Men mange kvinder går slet ikke efter at finde den eneste ene.
"Der findes blandt visse kvinder en vis skuffelse over den klassisk borgerlige heteroseksuelle parmodel. Kvinder har efter min mening gode grunde til at tvivle på, om det er en model, som nødvendigvis fører til et lykkeligt privatliv."
Modernitetens sande heltinder
I den tyske forfatters øjne fortjener "den singulære kvinde" et ry som en af "modernitetens sande heltinder", der historisk set har været med til at afsøge mulighederne for nye fællesskaber og samværsformer - herunder kollektiver.
"Jeg argumenterer på ingen måde for en kølig egocentrisk mig-først-tankegang," siger Kullmann, der ikke desto mindre mener at kunne øjne afslutningen på den romantiske forestilling om kærlighed mellem mand og kvinde som et urørligt ideal.
Ærligt talt tror jeg, at ideen om den romantiske tosomhed efter 200-300 år, er ved at være ved vejs ende. Og det ser jeg hverken som sociolog eller privatperson som noget dårligt."
Kilde: Berlingske
