KURSUS I APRIL: Styrk dit personlige lederskab

Få værktøjer til at sætte dig personlige mål, lægge inspirerende planer, sætte realistiske deadlines, tage ordet, kommunikere effektivt og vinde opbakning til det, du gerne vil. Tirsdag den 11. april 2023 til torsdag 13. april 2023 holder Powerkvinderne kursus på det smukke Haraldskær Sinatur Hotel & Konference i Vejle. Kurset er åbent for alle

Haraldskær

Du behøver ikke at have en cheftitel på visitkortet for at være chef i dit eget liv. At være chef i dit eget liv vil sige, at du tager styringen og føler dig ansvarlig for at skabe de resultater, du ønsker dig – som tillidsvalgt og på jobbet. Få værktøjer til at sætte dig personlige mål, lægge inspirerende planer, sætte realistiske deadlines, tage ordet, kommunikere effektivt og vinde opbakning til medlemmernes sag og det, du gerne vil.

Baggrund:
Mange af os kan føle, at vi spurter rundt i et hamsterhjul, hvor den ene dag til forveksling ligner den næste. Hvis du har det sådan, eller hvis du bare har lyst til at skabe resultater, er dette kursus noget for dig. Kun de færreste har en cheftitel, men du kan alligevel godt være chef i dit eget liv ved at tage ansvar for at skabe de resultater, du ønsker som tillidsvalgt og/eller medarbejder. Det kræver, at du sætter dig et mål, og at du lægger en plan, så du trin for trin gør dine drømme til virkelighed.

Udbytte:
På dette kursus får du en personlig opskrift på, hvordan du trin for trin kan skabe de resultater, du ønsker. På kurset får du:

  • Tid til at fordybe dig og tænke over, hvad du gerne vil opnå
  • Chancen for at vende dine tanker sammen med andre, så du bliver skarp på dine mål
  • Værktøjer til at tage personligt ansvar for at skabe resultater
  • Modet til at træde i karakter og gøre en forskel for dig selv og dine kolleger
  • Inspiration og træning i at brænde igennem med positiv kommunikation
  • Værktøjer til at tænke kreativt, hvis du får brug for at finde en ny rute med din personlige GPS
  • Træning i at stå stærkt og holde fast i dig selv, når du møder modstand

Indhold:
På kurset arbejder vi med:

  • Personligt lederskab, selvværd og selvtillid
  • Dine muligheder for at gøre en forskel for andre
  • Værktøjer til at sætte en ny dagsorden
  • Personlige virkemidler og værktøjer
  • Hvordan du udbygger dit personlige netværk
  • Personlig adfærd, kommunikation og gennemslagskraft
  • Ligeværd og respektfuld kommunikation
  • På kurset får du de andre kursisters positive opbakning

Målgruppe:
Tillidsvalgte og valgte/ansatte i fagforeninger. Tag en kollega eller to med på kurset, så I sammen kan bruge værktøjerne til at gøre en positiv forskel på jeres arbejdsplads til gavn for kollegaerne, arbejdspladsen og ”bundlinjen”.

Minimum 6 – max. 10 deltagere.

Undervisere:
Anne-Mette Barfod og Via Christensen.

Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede i 2009 Powerkvinderne, som arbejder for at gi’ kvinder styrke. Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen, og arbejder med empowerment, budskabstræning, assertion, ligeværdig kommunikation, personlig branding og gennemslagskraft. Forfatter til bogen ’Mette murer – jeg er jo bare mig’ (2021).

Via Christensen er cand.mag. med diplomuddannelse i ledelse og mange års erfaring som underviser, rådgiver og leder. Hun er optaget af, hvordan du kan styrke dit personlige lederskab, så du kan sætte stærke mål, lægge en slagplan – og skabe de resultater, du sætter dig for til gavn for dig selv og dine kolleger.

Tid og sted:
Tirsdag den 11. april kl. 12.00 – torsdag den 13. april kl. 15.00.

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle.

Tilmelding:

Kurset afholdes af FIU-Ligestilling, og du kan tilmelde dig her >>

Tovholder:

Spørgsmål kan mailes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.