Storbritannien: Finansiel ombudsmand hjælper ofre for økonomisk partnervold

Økonomisk partnervold kan ramme alle uanset køn, alder, indkomst eller baggrund. Den voldelige partner bruger penge til at styre og kontrollere sit offer. I Storbritannien hjælper en finansiel ombudsmand ofre for økonomisk vold. Herhjemme er der ikke meget hjælp at hente

22. oktober 2023

Økonomisk vold er kendetegnet ved handlinger, der berøver en person kontrollen over økonomiske ressourcer, herunder ejendom, penge eller arv fra familien. Den økonomiske vold indebærer også dominans, manipulation eller skadelig udnyttelse af økonomiske forhold til at undertrykke en anden person. Denne form for vold kan opstå i forskellige sociale sammenhænge, herunder inden for parforhold og familierelationer.

Det fremgår af en ny rapport fra tænketanken Justitia, som samtidig dokumenterer, at ofre for økonomisk vold ikke får den rette hjælp. Rapporten kaster lys over den manglende retsstilling for ofre for økonomisk vold.

Resultaterne af rapporten indikerer blandt andet, at:

  • vores retssystem ikke er gearet til at behandle økonomisk vold.
  • politiet ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på det i efterforskningen.
  • der er risiko for at gerningspersoner ikke bliver dømt.
  • ofrene opnår ikke økonomisk genoprejsning.

Gratis hjælp til ofre i Storbritannien
Mens ofre for økonomisk vold i nære relationer i Danmark risikerer at stå meget alene, har Storbritannien en såkaldt ’Financial Ombudsman’.

Storbritanniens finansielle ombudsmand er en gratis og brugervenlig tjeneste, som afgør klager mellem forbrugere og virksomheder, der leverer finansielle tjenester. Den finansielle ombudsmand kan hjælpe med klager, der involverer økonomisk vold i nære relationer, hvor volden har haft indvirkning på en persons økonomiske situation.

Ombudsmanden kan fx se på klager over:

  • at blive presset eller tvunget til at optage lån eller kreditkort
  • at penge eller aktiver er blevet taget eller misbrugt af en anden person
  • at blive nægtet adgang til bankkonti eller finansiel information
  • at blive forhindret i at arbejde eller tjene penge
  • at blive opkrævet for høje gebyrer eller renter af långivere
  • at blive nægtet økonomisk støtte eller kompensation af forsikringsselskaber.

Storbritanniens finansielle ombudsmand lytter til begge sider af historien og forsøge at finde et retfærdigt og rimeligt resultat. Instansen har beføjelse til at rette op på tingene ved at beordre virksomheden til at undskylde, refundere, kompensere eller foretage andre handlinger.

Besøg Powerkvindernes side om økonomisk vold: Pengevold.dk

Læs også: Røde Kors: Dårlig økonomi kan være en lænke om benet på voldsudsatte kvinder 

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce