Vi taler ofte om, at det er kulturen og ikke den enkelte kvinde, vi skal arbejde med for at få flere kvinder til tops. Mens vi venter på denne kulturrevolution, har vi brug for at styrke kvinder med lederpotentiale. Det skriver cand. scient.pol. Sisse Fallinge og cand.polit Anne-Mette Barfod
Af Sisse Fallinge og Anne-Mette Barfod
For os har ligestilling i mange år været et spørgsmål om taknemmelighed. Vi har sendt taknemmelige tanker til de kvinder, der har kæmpet for lige rettigheder, båret lilla ble og smidt bh'en. Samtidig har vi nok haft en forestilling om, at vi har opnået ligestilling, for det har vi i mange år gået og fortalt os selv og hinanden her til lands. Derfor har vi forsømt den opgave, der ligger i at tage den næste store tørn. Det er en tørn, der er hårdt brug for, fordi arbejdsmarkedet fortsat er skævt, og mor stadig er familiens projektchef. Samtidig dokumenterer stribevis af bøger, skrevet af kvinder, at der fortsat er langt til mål.
Selv om kvinder har overhalet mænd på universiteterne, er der alt for få kvinder, som når til tops i erhvervslivet. Der er mange grunde til, at topledelse her mange år efter kvindeoprøret i 1960'erne fortsat primært er en mandesport. Det har først og fremmest noget med vores kultur at gøre og den måde, vi socialiserer piger og drenge på.
Vi bliver nødt til at skabe en ligeværdig kultur både i hjemmet, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladsen. Kvinder oplever nemlig fortsat stribevis af benspænd på vej op ad karrierestigen.
- MÆND REKRUTTERER MÆND: Når vi kigger på C25-selskaberne er der flere topchefer, der lyder navnet Lars, end der er kvindelige topchefer. Forklaringen skal vi ifølge professor Christoph Houman Ellersgaard fra CBS finde i snævre netværk af mænd, som rekrutterer mænd, der ligner dem selv. På den måde bliver kvinder ikke inviteret ind i magteliten.
- KVINDER SKAL DOKUMENTERE OG BEVISE DERES VÆRD: Undersøgelser viser, at mænd ofte ansættes på deres potentiale, mens kvinder i langt højere grad skal måles og vejes på deres tidligere resultater og erfaringer. Samtidig er der forskel på, hvilken feedback kvinder og mænd modtager på jobbet. Den feedback, mænd får, er handlingsorienteret, og mænd opmuntres til at se det store billede og ikke hænge sig i detaljer. Kvinder derimod opmuntres til at udføre operationelle opgaver, føre andres visioner ud i livet og specialisere sig snævert, hvilket ikke fører til et lederjob.
- KVINDERS USYNLIGE ARBEJDSBYRDE I HJEMMET: Undersøgelser viser, at kvinder i højere grad end mænd bærer en ofte usynlig arbejdsbyrde i hjemmet. Denne arbejdsbyrde er ikke bare af praktisk karakter, men også det, vi kalder 'the mental load' - den mentale byrde. Arbejdsbyrden i hjemmet består af opgaver som planlægning, organisering og prioritering af familieopgaverne: Holde styr på og huske de daglige opgaver og gøremål. Få børn i skole, til lægen, til fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og familiearrangementer. Dertil kommer de almindelige husholdningsopgaver og mange andre ting. En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at kvinder i gennemsnit bruger en time mere i hjemmet dagligt en mænd. Det er 365 dage om året, hvilket svarer til næste 10 ugers gratis fuldtidsarbejde om året.
- KVINDERS 'LORTEOPGAVER' PÅ JOBBET: Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. Bogen 'Nej klubben' afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver, og bliver straffet i højere grad end mænd, hvis de takker nej til opgaverne. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet - og ikke udnytter deres største talenter.
- KVINDERS FEJL BLIVER HUSKET: Et studie fra Journal of Applied Psychology har vist, at mandlige ledere, der fejler på jobbet, ofte får flere muligheder for at komme videre og blive genplaceret i en ny lederposition, mens kvindelige ledere oftere bliver anset som permanent "fejlslagne". Derfor har kvindelige ledere sværere ved at få en ny chance. Netop denne problematik beskrev Gretelise Holm i en kendt artikel i Politiken fra 2006 under overskriften 'Skiderikker og stortabere: Mænd kan ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne'. Holm fokuserer i artiklen på mediebranchen og skriver blandt andet: "Det er uhyre vanskeligt for kvinder at kvalificere sig til ledende eller indflydelsesrige stillinger i medierne. Det kan enhver se. Men – jeg har med stadig stigende forbløffelse også gjort den iagttagelse, at det praktisk taget er umuligt for mænd at diskvalificere sig til samme type stillinger."
- KVINDER BLIVER IKKE HØRT: En undersøgelse viser, at kvinder generelt snakker mere end mænd og oftere har lange samtaler med hinanden i små grupper. Tendensen ændrer sig dog i større grupper. Når gruppen er på mere end syv personer, taler mænd mere end kvinder. Mænd har med andre ord lært at føre sig frem i større forsamlinger. Når vi ser på mediebilledet, er det også mænd, der har mest taletid. Akademikerbladet har udarbejdet en liste over de 50 mest citerede ekspertkilder i 2022. Listen viser ifølge bladet, at "en rigtig ekspert er en hvid, midaldrende mand i jakkesæt, hvid kittel eller til tider uniform". Der er kun 3 kvinder på listen - og altså 47 mænd.
- KVINDER FÅR LAVERE LØN: Mænds disponible indkomst er set over et livsforløb mellem 17 og 29 procent større end kvinders, afhængigt af overordnet uddannelsesniveau. Forskellen er mindst blandt ufaglærte og størst blandt personer med mellemlange- og lange videregående uddannelser. Fordelt på detaljerede uddannelsesgrupper er der stor variation i indkomstforskellen. Blandt lærere, pædagoger og socialrådgivere er forskellen på 2 til 4 pct., mens der blandt personer med økonomi- og jurauddannelser er 36 til 40 pct. forskel.
- MÆND SIDDER PÅ MAGTEN: Mens Sverige, Finland og Norge topper, er Danmark kun det 15. bedste europæiske land for kvinder at arbejde i, viser en opgørelse fra 2023. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik sidder mænd på 8 ud af 10 bestyrelsesposter, når vi ser på de 193.000 bestyrelsesposter, som var registreret i 2021. Samtidig har mænd og kvinders repræsentation i bestyrelser været uforandret i perioden 2014-2021.
Så mens vi begynder at forstå og arbejde med bias i vores kultur, har vi brug for at booste kvinder. Vi har brug for at styrke den enkelte kvindes vej op ad karrierestigen. Det handler ikke om, at kvinder skal 'fixes'. Det handler om, at kvinder skal stå stærkt i vores maskuline ledelseskultur. Det er i høj grad kulturelle fordomme, der spænder ben for kvinder som mødre, døtre, medarbejdere, fagspecialister, chefer, politikere og forskere m.v..
Vi kan ikke vente på en kulturrevolution. Det er her og nu, at vi går glip af kvinders talent i toppen af erhvervslivet. Det gør vi, fordi vi alle reproducerer egne vaner, opdragelse, kultur, holdninger og menneskesyn.
For dig der ikke har et halvt århundrede til at vente på strukturelle forandringer og på, at vi begynder at opdrage vores sønner og døtre til mere ligestilling...
SÅDAN TAGER DU SKEEN I DIN EGEN HÅND:
- Gør op med egne og andres bias, antagelser og forforståelse
- Bliv bevidst om dine styrker og svagheder og brug dem effektivt
- Stå ved dig selv og stå stærkt
- Drop perfektionismen og gå uden om det, der nedbryder dig
- Styrk din gennemslagskraft på møder og i medierne
- Hjælp kvinder i dit netværk eller på din arbejdsplads frem og op ad karrierestigen
Sisse Fallinger er cand.scient.pol. og Anne-Mette Barfod er cand.polit og journalist. Sammen holder de kurset 'Find din indre powerkvinde - hun er der jo allerede' for virksomheder og organisationer, der gerne vil have flere kvinder til tops.
