KONFERENCE: Da jeg kunne gå, ville jeg ikke. Da jeg ville gå, kunne jeg ikke

KONFERENCE: Psykisk vold begynder i det små, men med tiden mister ofrene selvtillid, netværk og penge. Det satte tænketanken Justitia fokus på med en konference den 16. januar 2024 om psykisk og økonomisk vold

17. januar 2024

I 2019 blev det strafbart at udøve psykisk vold. Men sagerne kan være svære at opklare og bevise, og ofrene er ofte udsat for en lang række beslægtede problemer: stress, ensomhed og økonomisk ruin. Det holdt tænketanken Justitia en konference om den 16. januar 2024, og her gav repræsentanter fra NGO-verdenen, forskning, politi og anklagemyndighed deres vinkel på problemerne.

Konferencen følger op på en rapport om økonomisk vold, som tænketanken udgav i oktober 2023. Den økonomiske vold er en del af den psykisk vold, og rapporten konkluderer, at det danske retssystem ikke er gearet til at behandle økonomisk partnervold. Den økonomiske vold er ofte en overset og udbredt form for vold i nære relationer. Samtidig er politiet ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den økonomiske vold i efterforskningen.

Ofre for økonomisk vold i nære relationer er ofte svært stillet, fortalte Malte Kolze og Anders Mihle fra Justitia. Ofrene har svært ved at komme videre, fordi de ikke har penge til at forlade den voldelige partner og samtidig kan være medtagede af andre former for vold, fx seksuel, psykisk eller fysisk. Samtidig står mange ofre for økonomisk vold med en gæld, som gør det svært - hvis ikke umuligt - at starte et nyt liv, betale indskud i en bolig og forsørge deres børn. Denne gæld kan være en klods om benene på voldsudsatte i mange år efter, at de har forladt deres voldelige partner.

Mangler ved loven
Ofrene for psykisk og økonomisk vold står i en sårbar situation, og samtidig giver loven ikke gode muligheder for at få tildelt erstatning – selv om ofrene i praksis hellere vil have dét end at se deres gerningsperson bag lås og slå.

Når det gælder økonomisk vold, gør digitalisering faktisk problemerne med økonomisk vold sværere. Før i tiden kunne man ikke optage et lån eller lease en bil uden en fysisk underskrift, men med MitID er det blevet meget nemt. En iPad, der har stået tændt på stuebordet, kan give en partner mulighed for med nogle få klik at oprette et kviklån i sin partners navn, fortalte Anders Mihle. Og så er uheldet ude. Reglerne om digital underskrift stiller nemlig store krav om, at man er påpasselig med sin digitale underskrift og holder sit MitID tæt til kroppen – ellers kan man ikke få erstatning.

Mørketal
Sociolog Mai Heidi Ottosen, der er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fortalte om udfordringerne ved de befolkningsundersøgelser, der er lavet om psykologisk og økonomisk partnervold. Ofte ved man som offer ikke selv, at man er udsat for vold, og psykisk og økonomisk vold er generelt svært for forskerne at spørge til – særligt på den lille plads, de ofte har i de store undersøgelser.

Ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2018 har 3,9 procent af kvinder og 1,2 procent af mænd mellem 16 og 64 år været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år. Det svarer til ca. 70.000 kvinder og 15.000 mænd. Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Kun 0,2 procent af befolkningen angiver at have været udsat for økonomisk partnervold, men Ottesen påpeger, at det kan skyldes, at der ikke spørges på den rigtige måde, og at mange er i tvivl om deres egne oplevelser.

Kvinde- og krisecentret Danner kom med konkrete erfaringer fra de kvinder og børn, der henvender sig hos dem. I 2022 boede 45 kvinder og 35 børn på Danner, og et ophold varede i gennemsnit 5 måneder. Direktør Mette Marie Yde fortalte, at kvinderne typisk er udsat for mange forskellige former for voldelige taktikker som intimidering, isolation, beskyldninger, gaslighting, trusler og – ikke mindst – økonomisk vold.

Kvinder med migrantbaggrund særligt udsatte
Yde påpegede, at kvinder med migrantbaggrund er særligt udsatte. De kan være rundet af en kultur, der fastholder manden som familiens overhoved, og de mangler måske sprogkundskaber: Danner har oplevet, at kvinder har deres mand – altså deres overgrebsmand – med som tolk til møder med myndighederne. Flere af kvinderne ved ikke, hvad MitID er, og at de har en nem-konto. Dertil kommer, at en skilsmisse reelt kan betyde, at de mister deres børn og bliver udvist fra Danmark. Yde pegede også på, at samtykkeloven i disse kvinders tilfælde mister sin betydning – for hvordan kan man give samtykke til sex, når hele ens liv er kontrolleret af manden?

Hun fortalte om den særlige ’voldens dynamik’, en voldsspiral, som begynder med forelskelse og idealisering af partneren, men hvor den psykiske vold langsomt sætter ind: Først sker det i det små, og offeret fortrænger eller bortforklarer det, så bliver volden normaliseret, så indtræder skam og skyld, tab af selvtillid og netværk, så offeret står isoleret tilbage. Det er i disse situationer – og ofte efter flere år med vold – at offeret henvender sig til Danner. ”Da jeg kunne gå, ville jeg ikke, og da jeg ville gå, kunne jeg ikke,” som en kvinde på et krisecenter har sagt.

Kun en lille del af psykisk vold kan straffes
Rådgivnings- og vidensenheden Lev Uden Vold fik sidste år omkring 20 henvendelser dagligt på deres døgntelefon med nummeret 1888. Enhedens chef for viden og formidling Louise Glerup Aner pointerede i sit indlæg på konferencen, at psykisk vold – i sin socialfaglige definition – omfatter langt mere end den ret lille del, der kan straffes.

Langt de fleste af de henvendelser, Lev Uden Vold får på sin døgntelefon, kommer fra ofre; en mindre del fra pårørende eller myndigheder, mens en ganske lille del er voldsudøvere selv, der henvender sig. Den del er interessant, og dem vil enheden gerne vide meget mere om, men at få en dialog med voldsudøverne kræver, at man møder dem uden fordømmelse og kan rumme voldshandlingen. Det at psykisk vold nu er strafbart, kan måske hjælpe, da det gør det tydeligt, at den, der udøver psykisk vold, rent faktisk har et problem, mente Aner. Hun mente også, at det kan være mere frugtbart at tale om psykisk vold som et kontinuum fremfor at forsøge at inddele den i kategorier. I den ene ende af skalaen finder man den dysfunktionelle relation, i den anden ende ligger intimidering, tvang og kontrol.

Mens halvdelen af de henvendelser, som kommer ind på døgntelefonen, handler om mulighederne for at søge hjælp, ønsker den voldsudsatte i 17 procent af tilfældene at finde ud af, om der i det hele taget er tale om vold. Det peger igen på, at mange ikke selv er klar over, om det, de oplever, er vold. 90 procent af de voldsudsatte, der henvender sig til Lev Uden Vold, er kvinder.

Stalking kan også være psykisk vold
Den 1. januar 2022 blev stalking strafbart. Ifølge kriminolog Clara Rathnov fra Dansk Stalkingcenter har stalking mange ting til fælles med psykisk vold, selv om ikke al stalking kan straffes efter den nye paragraf. Stalking kan være ’positiv’ i form af uønskede opkald, blomster og kærlighedserklæringer, men dækker også over falske indberetninger til myndigheder eller spredning af falske rygter om offeret, og strafbare handlinger som hærværk, overvågning og trusler. Rathnov understregede i sit indlæg, at netop overvågning for mange næsten er værre end fysisk vold. I 26 procent af de stalkingforløb, som centret har kendskab til, har stalkeren haft en partnerrelation til sit offer.

Partnerdrab – en forudsigelig forbrydelse
12 kvinder dræbes årligt af deres partner, og det gør partnerdrab til den største drabskategori i politiets statistikker. Til sammenligning rammer banderelaterede drab 4-5 personer om året. Derfor har politiet i nogle år haft specialiserede teams til at opklare sager om stalking, vold i nære relationer, æresforbrydelser og voldtægt (forkortet SVÆV). Det fortalte politikommissær Bo von Würden og sektionsleder Kirstine Klukan fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om på konferencen.

Forud for et partnerdrab er der næsten altid foregået mindst en af de fire typer SVÆV-sager, og et partnerdrab kan derfor kaldes en forudsigelig forbrydelse. Det specialiserede team underviser i, hvordan man genkender denne type sager, og hvordan man afhører traumatiserede mennesker, som kan have svært ved at forklare, hvad de har været udsat for.

Sagerne kan nemlig på mange måder være vanskelige at opklare, fortalte de to politifolk. Det kan være svært at få overblik over kronologien i, hvad der er sket, og ikke bare offeret, men også de pårørende kan være traumatiserede og bange. Og økonomisk vold er næsten altid en del af den pakke af forbrydelser, som ofrene er udsat for.

Men selv om den psykiske vold kan være svær at bevise, så kan den ofte agere løftestang for opklaringen, fordi man så kan spørge ind til andre ting, fortalte politikommissær von Würden. Der er nemlig næsten altid også foregået økonomisk vold, fysik vold eller voldtægt. ”Bruger han også dine penge?” kan man spørge, og så begynder man at kunne opbygge en sag.

En af dem, der afgør, om der kan rejses tiltale i en sag, er specialanklager Annemarie Dybdal Christensen fra Anklagemyndigheden. Der er flere grunde til, at det kan være svært at rejse en sag, forklarede hun på konferencen. Den adfærd, der anmeldes, skal svare til beskrivelsen i straffelovens paragraf, og der skal være noget, der støtter anmelderens påstand – fx vidner, indberetninger og andet. Det kan være svært at finde fældende beviser, for man har jo ikke blå mærker, som man kan have efter fysisk vold. Anklageren er desuden nødt til at se objektivt på sagen og undersøge for og imod. Men Dybdal Christensen har også erfaret, at anmeldelser af psykisk vold kan være med til at løfte sløret for andre forbrydelser, som offeret har været udsat for, eksempelvis voldtægt.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske, at det, at en anklaget frifindes for psykisk vold efter paragraf 243, ikke betyder, at der ikke er psykisk vold i forholdet eller er tale om en dysfunktionel relation, fastslog hun.

Konferencen endte med en paneldebat, hvor række vigtige pointer blev slået fast:

Det bør være muligt for et offer for psykisk vold at få rådgivning i de tilfælde, hvor der ikke kan rejses sag.
Ofre er ikke altid klar over, at de er ofre for psykisk vold.
Det kan være farligt for et offer at anmelde en sag, fordi man kan miste sine børn, og sagen i det hele taget kan eskalere.
Når politiet giver advarsler til udøvere af psykisk vold, er det vigtigt, at de bliver opretholdt.
Ifølge politifolkene er det få sager, hvor økonomisk vold ikke er en del af billedet – enten ved at gerningspersonen optager et lån i offerets navn, administrerer offerets penge, køber bil eller hus og dermed stifter gæld i offerets navn.
Stalking kan også have økonomisk betydning, fordi det kan betyde, at stalkeren eksempelvis tegner dyre abonnementer i offerets navn, eller igen og igen udfører hærværk på offerets bil, så vedkommende til sidst bliver smidt ud af sit forsikringsselskab.
Digital teknologi gør det svært at se – og bevise – hvem der har oprettet et lån.
Overvågning skaber stor mistrivsel. Et typisk råd lyder, at man skal blokere stalkeren – men det betyder til gengæld, at man ikke kan dokumentere henvendelserne, og man mister også fornemmelse af ’hvor man har’ stalkeren henne.
De udsatte for psykisk vold mangler ofte tillid til politi og retsvæsen.
Anklagemyndigheden kan ikke bruge bevismateriale fra eksempelvis krisecentrets personale, hvis ikke der er nogen, der personligt vil møde op i retten og vidne.
Det at opleve vold mellem ens forældre er også at blive udsat psykisk vold.

En advokat, Viggo Bækgaard, i salen kom til sidst med en opfordring til alle deltagerne i konferencen: ”Tag den viden, I har fået i dag, med jer ud i jeres videre arbejde, så vi alle kan blive bedre til at samarbejde om psykisk og økonomisk vold,” sagde han, da eftermiddagen sluttede.

Læs mere om økonomisk vold på Pengevold.dk - og læs også: