At vi har ligestilling rent lovgivningsmæssigt er ikke det samme, som at vi har lige muligheder. En analyse fra Kraka viser, at det største benspænd på vej op ad karrierestigen er at være kvinde
Piger starter livet med lavere sandsynlighed end drenge for både at nå toppen af indkomstfordelingen, og at blive ledere. Fx skal piger indhente 17 pct.-point på drenge for at have samme sandsynlighed for at ende i top 20 pct. af indkomstfordeling som 40-årig. Det viser en analyse, der er gennemført af tænketanken Kraka.
Analysen peger på, at et opgør med kønsskæve uddannelsesvalg og negative karriere konsekvenser for kvinder i forbindelse med barsel og børnepasning kan mindske forskellen mellem kønnene og øge kvinders mulighed for talentudfoldelse.
Tallene fra Kraka taler deres eget tydelige sprog:
- Alene det at være kvinde giver 17 pct.-point lavere sandsynlighed for at ende i top 20 pct. af indkomstfordelingen som 40-årig i forhold til at være mand. Kvinder har også lavere sandsynlighed for at blive ledere.
- Efterkommere og personer med lavt uddannede forældre har også relative lave sandsynligheder for at få succes på arbejdsmarkedet.
- For mange af grupperne er valg af relativt lavtlønnede uddannelser og brancher en del af årsagen til problemet.
- For kvinder er det dog ikke nødvendigvis nok at vælge den rette karrierer. Kvinder møder også barrierer på arbejdsmarkedet blandt andet i forbindelse med at få børn.
Analysen indikerer, at der i Danmark ikke er chancelighed for alle grupper i samfundet. På trods af samme talentmasse vokser nogle grupper op med væsentligt lavere sandsynlighed for at blive ledere eller ende i toppen af indkomstfordelingen end andre. Især kvinder og efterkommere ser ud til at opleve barrierer, der afholder dem fra at få succes på arbejdsmarkedet som 40-årige i samme grad som mænd og personer af dansk herkomst.
En dårlig forretning for samfundet
Det er ikke kun en dårlig forretning for kvinderne, at der ikke er chancelighed. Danmark går ifølge Kraka glip af talenter, når alle grupper ikke har lige muligheder for succes. Analysen viser, at et opgør med skæve normer kan afhjælpe problemet.
Nobelprisvinder i økonomi, Claudia Goldin, peger på, at en stor del af forskellene mellem mænds og kvinders resultater på arbejdsmarkedet skyldes forskellige behov for fleksibilitet samtidig med, at nogle brancher eller stillinger i uproportional høj grad belønner de personer, der arbejder mange timer. Ifølge Goldin kan samfundet mindske meget af det tilbageværende løngab mellem mænd og kvinder ved at mindske omkostningen ved fleksibilitet, så fleksibilitet ikke er forbundet med en ekstra økonomisk straf. Det kan virksomheder fx gøre ved at tage et opgør med normen om, at personer skal arbejde ekstraordinært mange timer i starten af deres karriere for at vise, at de engagerede medarbejdere
Du finder analysen her - og den er også omtalt i en artikel i Information,
LÆS OGSÅ: Nobelpristager: Fleksibilitet på jobbet kan mindske løngabet
