Profileringsekspert: Partnervold er psykopatisk adfærd

Ordet ’psykopat’ bliver brugt i flæng, og det skal vi passe på med at gøre. I stedet skal vi være opmærksomme på psykopatisk adfærd, lyder det fra psykolog, forsker og profileringsekspert Charlotte Kappel

29. marts 2024

Af Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne

”Det kan være fristende at kalde sin partner psykopat, men i virkelighedens verden taler vi om en klassificering, som kun kan bruges af professionelle psykologer, psykiatere og forskere. I stedet skal vi være opmærksomme på psykopatisk adfærd.”

Sådan lyder det fra kriminalpsykolog, forsker og profileringsekspert, Charlotte Kappel. Hun har specialiseret sig i psykopati og brandstiftelse og i at kortlægge personlighedstræk hos kriminelle.

”Hvis vi nærmest i flæng kalder mennesker, der har en ubehagelig adfærd, for psykopater, kommer vi til at udvande begrebet”, påpeger Kappel, og det er set med hendes forskningsbriller en rigtig ærgerlig udvikling.

Vores kultur hylder ’go getters’
Vi møder mange psykopatiske figurer i biografen og i tv-serier. Charlotte Kappel fremhæver som eksempel figuren Carl Mørk fra Jussi Adler Olsens bøger:

”Han har mange, stærke, psykopatiske træk. Han er så træt, gal, vred og bitter på livet, at det er ligegyldigt, hvad andre synes, så han har hele registeret. Han er en karakter, som få af os har lyst til at møde på datingmarkedet”, påpeger profileringseksperten.

”Alligevel er mange af os fascinerede af mennesker med psykopatisk adfærd. Vi har en kultur, hvor vi hylder go getters: Mennesker med rundsave på albuerne, der går efter at skabe resultater for sig selv. Det kan være mennesker, som fører sig frem i erhvervslivet, i politik eller på de sociale medier. På den måde er psykopatisk adfærd også kulturskabt. Vi bliver i en vis udstrækning opdraget til at være go getters også i skolen, hvor det giver point at være aktiv, række hånden op og føre sig frem, mens klassens stille pige – eller dreng - kan blive mødt med kritik.”

Voldsudøvere har ofte psykopatiske træk
Når vi taler psykopati, kan vi alle i større eller mindre grad have psykopatiske træk, påpeger Charlotte Kappel.

”Det er ikke sådan, at enten er man psykopat, eller også er man ikke. Som fagpersoner taler vi om en tiltagende problematisk adfærd, jo flere psykopatiske træk, en person har. Det kan være meget forskellige træk, og hvis jeg skal nævne nogle, kan det være mangel på empati, at true, nedgøre eller kontrollere sin partner, men det kan også være at manipulere og lyve.”

Når et menneske udsætter sin partner for vold, har voldsudøveren ifølge profileringseksperten ofte nogle psykopatiske træk:

”Han eller hun formår ikke at sætte sig i partnerens sted, hvilket er udtryk for manglende empati. Men selv om de fleste mennesker, der udøver partnervold og partnerdrab, har psykopatiske træk, er det ikke det samme som, at de er psykopater.  

Tjekliste over psykopatiske træk
Robert Hares tjekliste for psykopatiske træk er et psykologisk vurderingsværktøj, som psykologer og psykiatere bruger til at vurdere tilstedeværelsen af psykopati hos individer. Den består af 20 punkter, som omfatter personlighedstræk og observerbar adfærd. Listen blev oprindeligt udviklet i 1970 og har siden da gennemgået revisioner. Nogle af de træk, der er inkluderet i tjeklisten er:

  • Overfladisk charme
  • Storhedsvanvid
  • Patologisk løgn
  • Manipulerende adfærd
  • Mangel på anger eller skyld
  • Overfladisk følelsesmæssig respons
  • Kulde og mangel på empati
  • Manglende ansvar for egne handlinger

”På Hares tjekliste kan en person score mellem 0 og 40 point. De fleste af os ligger på 7-8 point, og for at få diagnosen ’psykopat’ skal du score 25-40 point. De mennesker, der scorer 9-24 points, er ikke psykopater, men jo højere, du scorer, desto mere problematisk er din adfærd for dine omgivelser”, påpeger profileringseksperten.

”I vores samfund er der mange mennesker med stærke psykopatisk træk, som ikke søger hjælp, fordi de ikke mener, at der er noget galt med dem. Derfor er der et stort mørketal, når vi taler psykopatisk adfærd. Mennesker med 2-3 psykopatiske træk kan være meget problematiske for omgivelserne. Vi har ikke nogen præcise tal på, hvor mange der er tale om, men det kan godt være omkring 10 procent af befolkningen. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på psykopatiske træk, når vi møder dem i dagligdagen.”

Alt for mange lever med psykisk vold
”Der er alt for mange, som har en hverdag, der er præget af psykisk vold, fordi de har mennesker med psykopatiske træk tæt inde på livet. Den problematik formår vi som fagpersoner ikke at tage os godt nok af, og derfor er der mange familier, som ikke får hjælp”, fastslår Charlotte Kappel.

”Som fag- og myndighedspersoner kan vi have en berøringsangst og en politisk korrekthed, der gør, at vi helst overser tegnene. Derfor er det brug for, at mange flere bliver bedre til at gennemskue, hvad der sker bag kulisserne i en familie”, påpeger profileringseksperten.

”Når voldsudsatte familier ikke får hjælp, risikerer vi, at stafetten går videre gennem generationer. Hvis du i dit barndomshjem har lært, at psykisk vold er normen, så risikerer du nemlig at bære denne norm med dig videre i dit voksne liv og gentage mønsteret. På den måde reproducerer vi en utryg tilknytningsstil hos alt for mange”, lyder det fra Kappel.

”Så kan det være normalt, at man skubber til hinanden, råber, truer og er nedladende. Vi siger, at krage søger mage, og hvis du er vokset op med psykisk vold, risikerer du at skubbe sunde relationer fra dig. I stedet kan du tabe dit hjerte til et menneske, der selv har en svær barndom i rygsækken. En svær barndom med psykisk og andre former for vold kan også betyde, at du udvikler psykiske lidelser, hvilket yderligere komplicerer dit liv.”

Psykopatisk adfærd i alle samfundslag
”Vi har sårbare grupper i samfundet, som vi skal være bedre til at tage hånd om, og vi skal samtidig være bevidste om, at det både kan være mor og far, der udsætter deres partner og børn for psykisk vold”, understreger Charlotte Kappel.

”Og så har vi en gruppe, som vi som fagpersoner ikke automatisk ser, fordi de udadtil fremstår ressourcestærke. Det kan være mennesker i middelklassen eller i velhaverkvarterer, som også er ramt af psykisk vold. Her kan der økonomisk set også være nogle skæve magtbalancer i parforhold, hvor den psykisk voldelige ægtefælle måske har succes i erhvervslivet netop på grund af psykopatiske træk. Han eller hun går måske benhårdt efter sorte tal på bundlinjen og har ingen skrupler over at fyre Berrit, selv om hun er enlig mor til fire børn, hvis det økonomisk set er det klogeste.”

Derfor skal vi ifølge profileringseksperten særligt opdrage vores piger, men også vores drenge til, at det er vigtigt at have magten i sit eget liv.  

”Hvis du lever sammen med en psykisk voldelig partner – og det også er ham, der tjener flest penge – så kan du komme til at føle dig utryg og i tvivl om, hvorvidt du overhovedet kan klare dig selv og måske forsørge dine børn. Det kan have den konsekvens, at du tager flere ting på dig og finder dig i flere ting.”

Du skal alliere dig med andre
”Hvis et menneske er udsat for psykisk vold, har vi både som professionelle og pårørende et ansvar for at række ham eller hende en hjælpende hånd”, fastslår Charlotte Kappel. Udfordringen er at gøre den voldsudsatte mere selvstændig og give ham eller hende noget at spejle sig i:

”Hvis din veninde fortæller, at hendes partner tjekker hendes telefon, kan du spørge, om hun synes, at det er ok og fortælle, at du ikke ville acceptere det.”

Ifølge Kappel er det ikke muligt at gøre en voldsudsat mere selvstændig på 14 dage, hvis han eller hun har været udsat for psykisk vold i 20 år, fordi volden er så nedbrydende for selvværdet:

”Det kan godt være, at personen stritter imod de første 10 gange, men prik alligevel lidt til vedkommende og vis, at der er en verden uden for det voldelige univers bag hjemmets fire vægge. Du kan måske spørge: Vil du rejse en tur med mig til Caribien?”

Hvis vi som mennesker ikke har nogen eller noget at spejle os i, så mister vi os selv i livet, påpeger profileringseksperten.

”Det er det, der sker for voldsudsatte. Nogle bliver isolerede i hjemmet og kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan få tanker og ideer om deres eget liv prøvet af. Så kan vi ende i vores egne tanker og ligge under for vores partners verdensbillede. Derfor er det så nødvendigt, at også voldsudsatte er opmærksomme på at komme ud blandt andre mennesker og finde allierede, der kan hjælpe.”

Charlotte Kappel er Danmarks førende ekspert i profilering med en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet. Hun har en Ph.D. i forensic psychology fra Liverpool Universitetet og samarbejder med politiet om at opklare forbrydelser. Du kan læse mere på ckappel.dk

 

 

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce