Mænd tager markant mere barsel, mens kvinder tager mindre, efter regler om øremærket barsel er blevet indført. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
12. juli 2024
Reglerne om øremærket barsel, som blev indført for snart to år siden, har haft en mærkbar effekt.
Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) ifølge Sampension.
Siden februar 2023 er antallet af mænd på barsel steget med 26 procent. Siden februar 2022 er antallet steget med 44 procent.
Imens er antallet af kvinder på barsel faldet med 10 procent siden februar 2023 og 14 procent siden februar 2022.
De seneste tal er per februar i år, hvor der ifølge Star var i alt 19.329 mænd på barsel.
Det var i august 2022, at barselsreglerne blev ændret, således at 11 ugers barselsorlov er øremærket til hver forælder. Det var tidligere to uger.
Kilde: Ritzau