Når langt flere mænd end kvinder når til tops i dansk erhvervsliv, skyldes det så, at mænd er mere kompetente end kvinder? Det synes Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne at mene
13. november 2024
Toppen er dansk erhvervsliv er stadig domineret af mænd, hvilket har fået politikere til at overveje kvoter. Det er Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne ikke fan af. I et indlæg i Vejle Amts Folkeblad skriver han, at han tror ”ubetinget på, at faglige kvalifikationer altid vinder i det lange løb”.
Som viceborgmester i Hedensted Kommune og folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne rejser Skibby på den baggrund en kritik af den nye kønsbalancelov L 61, som han mener prioriterer køn og tal over individuel kompetence og erfaring i bestyrelserne i de største børsnoterede virksomheder. Han udtrykker samtidig bekymring over, at loven indfører sanktioner og bøder for manglende kønsbalance, hvilket, ifølge ham, underminerer fokus på de bedst kvalificerede til lederposter.
Diskussionen for eller imod kvoter har kørt i mange år, og den udspringer ikke at et ønske om at favorisere kvinder, men om at sikre, at de mange højtuddannede kvinders kompetencer og potentialer ikke drukner i ubevidste bias og gamle mønstre. Kvinder har overhalet mænd og klarer sig bedre på universiteterne. Derfor er det spild af powertalent, når alt for få kompetente kvinder ikke når til tops.
Kvinder har det, der skal til
Hvis Hans Kristian Skibby tror, at det i dag er de mest kompetente, der vinder topposterne i dansk erhvervsliv, kan han godt tro om igen. Det er det samme, som at sige, at mænd er mere kompetente end kvinder, og derfor er det mest mænd, der når til tops. Netop dette synspunkt viser, at der er behov for handling, så vi ikke taber den kvindelige talentmasse på gulvet til skade for dansk erhvervsliv konkurrenceevne.
Ambitionen med de nye kønskvoter er at udfordre de usynlige barrierer, som hæmmer diversiteten og innovationen i dansk erhvervsliv. Udfordringen er at skabe en mere fair konkurrence om topjobs, hvor kompetencerne – og ikke kønnet - er afgørende. Det handler ikke om at erstatte kompetence med køn. Det handler om at sikre, at begge køns kompetencer kommer i spil, bliver set og anerkendt uden at blive forbigået af ubevidste bias og systemiske barrierer, som mange kvinder møder på vejen mod bestyrelsesniveau.
Der er fordele ved diversitet
Vi ved, at diversitet – herunder køn – kan bidrage til bedre beslutningsprocesser og mere innovation i bestyrelsesarbejdet. Når vi kræver kønsbalance, er det ikke en tilfældig kvote, men en bevidst indsats for at nedbryde strukturer, der utilsigtet favoriserer det ene køn over det andet. Kompetence forbliver centralt, men nu får flere kompetente mennesker på tværs af køn en reel mulighed.
Regeringens forslag er derfor ikke et spil om tilfældigheder, som Skibby antyder, når han kalder det et 'bankospil'. Tværtimod er det en strukturel justering med det formål at sikre, at talent og diversitet får en ærlig chance på topniveau.
Det er på tide, vi går fra at tro på, at markedet løser det hele, når konkurrencen om topjobs tydeligvis er unfair. Lad os ikke kalde kønskvoter et ’bankospil’, men se det som en udvikling hen imod en mere inkluderende, fair og konkurrencedygtig erhvervskultur.
Kønsbalanceloven er et lovforslag fremsat i Folketinget den 23. oktober 2024, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede aktieselskaber. Lovforslaget implementerer EU's kønsbalancedirektiv (EU-direktiv 2022/2381 af 23. november 2022) og pålægger de største børsnoterede selskaber at sikre en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelser senest den 30. juni 2026. 40 procent af de menige bestyrelsesposter bør gå til det underrepræsenterede køn, og der bør være sanktioner med afskrækkende virkning for virksomheder, der ikke overholder reglerne. Reglerne gælder ikke for små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte.
Læs mere her: Europa-Parlamentet.
