Chikane online kan begrænse pigers og kvinders frihed og tvinge dem væk fra sociale medier, politiske debatter og offentlige rum. EU vil nu styrke lovgivningen og skærpe kravene til digitale platforme
10. december 2024
Internettets stigende rækkevidde, den hurtige udbredelse af mobile kommunikationsteknologier og brugen af sociale medier har ført til, at cybervold mod kvinder og piger er blevet et voksende globalt problem. Derfor vil Europa-Parlamentet nu undersøge, hvordan disse former for vold og overgreb kan imødegås blandt andet via en skærpet lovgivning og krav til de store digitale platforme.
Ofte forbinder vi vold med fysiske skader, men psykologiske overgreb kan være lige så skadelige. Psykisk vold kan bestå af tvang, bagvaskelse, verbale fornærmelser eller chikane, og den form for vold kan finde sted både offline og online.
Cyberchikane kan omfatte modtagelse af uønskede og/eller krænkende seksuelt eksplicitte e-mails, tekst- eller videobeskeder samt krænkende og/eller upassende tilnærmelser på sociale netværkssider, men det stopper ikke her. Deep-fake-teknologier, der udgiver sig for at være en persons stemme, ansigt, krop eller handling, er ifølge EU et særligt problem. Når det gælder deep-fake er kvinder de primære mål, især for såkaldt 'nudification', hvor der skabes nøgenbilleder af personer uden deres samtykke.
Onlinevold mod kvinder i politik
Cybervolden kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for ofrene og kan medføre betydelige omkostninger for samfundet, da chikanen og overgrebene kan afskrække kvinder fra at være mere aktive i det offentlige og politiske liv.
En Eurobarometer-undersøgelse fra 2024 viser, at omkring tre fjerdedele af de adspurgte EU-borgere er enige i, at kvinder ikke skal acceptere sexistiske, nedværdigende og krænkende svar, når de deler deres meninger på de sociale medier. Samtidig viser en undersøgelse for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra 2014, at en ud af 10 kvinder i EU har oplevet cyberchikane, efter de fyldte 15 år.
Kvinder er fortsat underrepræsenteret i EU-landene på alle niveauer af den politiske beslutningsproces og i de politiske partier. Årsagerne til denne situation er komplekse, men en af grundene er, ifølge EU, forekomsten af offline- og onlinevold mod kvinder, der er aktive i politik. Volden og chikanen kan få kvinder til at tænke sig om en ekstra gang, før de træder ind på den politiske arena.
Ny EU-lovgivning skal forhindre cybervold mod kvinder
Angreb og misbrug af kvindelige politikere er udbredt online, fordi sådanne handlinger sker anonymt, når ud til et stort publikum og har til formål at lukke munden på deres mål. Det er dog ikke kun politikere, men også journalister, forkæmpere for menneskerettigheder m.fl. i EU, der udsættes for overgreb. Her viser tallene, at kvinder generelt udsættes for flere offentlige overgreb i onlineverdenen end deres mandlige kolleger.
I april 2024 vedtog Parlamentet de første EU-regler nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder. Direktivet opfordrer til stærkere love mod cybervold, bedre hjælp til ofre samt skridt til at definere seksuelt samtykke bedre. Direktivet gør også vold mod offentlige repræsentanter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere til en skærpende omstændighed i en lovovertrædelse.
De nye regler skitserer samtidig særlige retningslinjer for lovovertrædelser begået online, som f.eks. videregivelse af private oplysninger og afsendelse af uanstændige billeder til andre. EU-landene skal tilpasse deres nationale lovgivning til kravene senest i juni 2027.
Krav til store digitale platforme
EU-lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred har også til formål at begrænse cybervold. For eksempel pålægger den nye lov om digitale tjenester nu de store digitale platforme i EU en forpligtelse til at fjerne skadeligt indhold fra deres hjemmesider. Det skal samtidig hjælpe med at fjerne intime eller manipulerede billeder, der spredes på internettet uden personens samtykke.
Loven om kunstig intelligens søger samtidig at mindske risiciene i forbindelse med deep-fake-teknologier. Reglerne kræver, at kunstige eller manipulerede billeder, lyd- eller videoindhold (deepfakes) tydeligt skal mærkes som sådan.
Europa-Parlamentet forsvarer kvinders rettigheder i hele EU. Dets indsats for at sikre ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen, i politik og på andre områder har ført til skelsættende lovgivning i EU-landene. Nye juridisk bindende foranstaltninger dækker en lang række emner: Hjælp til at gøre en ende på ulige løn, afskaffelse af kønsbaseret diskrimination, fremme af kvinders tilstedeværelse i virksomhedsbestyrelser og bekæmpelse af vold mod kvinder.
Kilde: Europa-Parlamentet
