TV2's populære ekspertpanel i programmet ’Besserwisserne’ har i denne måned fået en blødere og mere hyggelig ramme med en krystalkande til vandet, små keramikskåle og rosa bobler – måske for at tiltrække flere kvindelige seere
15. marts 2025
Jeg er en af de trofaste seere, når TV2 blænder op for programmet ’Besserwisserne’. Derfor kunne jeg ikke undgå at bemærke, at programmets visuelle udtryk blev markant forandret her i marts 2025, hvilket interesserer en som mig, der til daglig beskæftiger sig med ’genderbranding – branding og kommunikation i forhold til køn’.
I det populære program analyserer eksperter aktuelle emner indenfor kultur, samfund, historie og aktualitet. I studiet har besserwisserne traditionelt siddet side om side i et ret skarpt ovenlys med hver sin hvide kop kaffe og et anonymt glas vand. Logoet har været stilrent med kraftige versaler, men nu er der pludselig sket noget: Hele konceptet er blevet meget mere hyggeligt - nogle vil måske endda sige feminint!
Fredagsbar med rosa drik
Det skarpe lys i Besserwisser-studiet er blevet dæmpet og erstattet med varme farver. Logoet er forvandlet, så det nu har mere runde og kreative former, og besserwisserne sidder til ’fredagsbar’ omkring et rundt træbord, der signalerer fællesskab - i stedet for et mere klinisk, sort spejlbord som tidligere. På bordet står der sunde snacks i organiske lerskåle i varme farver sammen med en smuk krystalkande med vand og citronskiver. Samtidig får gæsterne i studiet serveret en rosa drik, som måske er en af de populære frugt-danskvand uden kalorier, som særligt er efterspurgt blandt kvinder. Derudover er der sket det, at studiets besserwissere har fået øjenkontakt med hinanden, fordi bordet er rundt. De skal ikke længere vende sig til siden for at tale med hinanden og værten.
Dertil kommer det, som vi ikke kan se med det blotte øje. Her hæfter jeg mig blandt andet ved, at politisk kommentator Søs Seerup i denne uges udsendelse har en kommentar til sin kollega Hans Engel, som jeg tænker også kan være en del af det nye koncept. Hun siger, at han skal huske ikke at tale så længe, hvilket får ham til at smile. Det får mig til at tænke, at der under den mere hyggelige overflade også er sat nogle nye spilleregler. For mig lød det som om, det nye koncept også handler om at gøre plads til alle stemmer, så studiet ikke bliver en skueplads, hvor kamphaner og -hunner må puste sig op for at blive hørt som tilfældet er i Clement Kjærsgaard 'Debatten' på DR. Hvis det er tilfældet, er det interessant, fordi vi ved, at mænd har mest taletid både til erhvervslivets møder og i mediebilledet. Det gælder også i TV2's udsendelser - og særligt i Besserwisserne:
I 2022 gennemførte journalist Naja Navntoft en 'helt lavpraktisk kønsoptælling' af 458 udsendelser på TV2. Optællingen viste, at ’Besserwisserne’ var domineret af mænd. Ud af 321 paneldeltagere var kun 50 kvinder, viser optællingen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på den seneste opgørelse fra Dansk Magisterforening, som viser, at 45 af de 50 mest citerede eksperter i medierne er mænd. Det er påfaldende i betragtning af, at kvinder har overhalet mænd på de videregående uddannelser.
Genderbranding – og stereotyper
Når jeg her sætter ord på mine oplevelser som trofast Besserwisser-seer, er det tydeligt, at der under min analyse ligger en forestilling om nogle kønsstereotyper, nemlig ideen om hhv. maskulin og feminin indretning og iscenesættelse. Set fra min sofa i stuen har TV2 skruet op for det feminine på mixerpulten for at tiltrække flere kvindelige seere. Det kan være en bitter pille at sluge i en tid, hvor mange har fokus på kønsneutral kommunikation for at skabe mangfoldighed. Ikke desto mindre ved vi, at piger og drenge socialiseres forskelligt, hvilket individuelt giver os et mere eller mindre kønnet syn på verden. Det kan derfor betale sig at skrue op for det feminine for at tiltrække flere kvinder - og det maskuline for at tiltrække flere mænd, fx. til sygeplejefaget.
De gamle kønsrollemønstre kommer til udtryk i mange dimensioner – alt fra kropssprog til valg af uddannelse, erhvervskarriere og deltidsbeskæftigelse. Tidligere havde Besserwisserne en mere maskulin indpakning. I introen så vi blandt andet rytterstatuen på Christiansborg filmet nedefra, så vi så op på manden til hest. Samtidig så vi tv-værten Ask Rostrup i en traditionel, maskulin magtpositur, hvor han læner sig ind over et bord med sine knyttede næver på bordpladen, hvorved han signalerer dominans, autoritet og handlekraft. Kropsholdningen markerer, at han er klar til at tage styringen eller konfrontere en udfordring, og jeg kan huske, at jeg har set skuespilleren Pierce Brosnan i præcis samme positur som en magtfuld mand i jakkesæt foran et stort glasparti i et maskulint univers.
Det er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg landede jeg i Kastrup efter en tur til Grønland, hvor jeg sammen med min kollega, Via Christensen fra Genderwise, holdt foredrag om genderbranding. Her fortalte vi blandt andet om iscenesættelse af rum og omgivelser, fordi også disse dimensioner kan være kønnede. Et af de eksempler, vi trak frem, er projektet 'Plads til piger', som er igangsat af Lokale og Anlægsfonden. Formålet er at nytænke idræts- og bevægelsesmiljøer med arkitektoniske løsninger, der aktivt inddrager piger og kvinder i designprocessen. I dag er det sådan, at teenagepiger i højere grad end de jævnaldrende drenge forlader idrætsforeninger til fordel for fitnesscentre. Næste gang, vi skal holde foredrag, skal vi helt sikkert have det gamle og det nye Besserwisserkoncept med under armen.
Besserwisserne har stadig forbedringspotentiale
Nu kan jeg jo ret beset ikke vide, hvad der ligger til grund for det nye Besserwisserlook, men hvis det – bevidst eller ubevidst - handler om at gøre konceptet mere ’feminint’, er der i denne uge stadig et forbedringspotentiale. Alle deltagerne er stadig i powersuits, selv om ikke alle har slips på, og der er tre mænd og en kvinde omkring bordet. Gæsten - partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh - er som bekendt også en mand i slips og jakkesæt, og under hans besøg er der fire mænd og en kvinde til stede. Mændene får derfor samlet set mere taletid i studiet.
Der er ikke noget overraskende i, at det mest er mænd, der taler i professionelle sammenhænge - måske også på din arbejdsplads. Det kan du undersøge, hvis du prøver den ’dude – non dude’-app, som ligger på Genderwises hjemmeside. Vi brugte den for nogle år siden til at teste fordelingen af hhv. kvinde- og mandestemmer i middagsradioavisen, hvor det viste sig, at mænd over en måned havde 2/3 af taletiden. Det var før, vi for alvor begyndte at bruge kunstig intelligens, som kan analysere mange dimensioner af kønnet kommunikation, men app'en er stadig god at bruge på arbejdspladser.
Nu hvor 'Besserwisserne' har fået en ny indpakning og et nyt logo, er det måske ud fra et genderbranding-perspektiv værd at overveje programmets titel. Direkte oversat er eksperterne i programmet 'bedrevidende', hvilket kombineret med en overvægt af mænd i studiet fortsat sender et noget uheldigt signal - også selv om der ligger en god portion ironi i navnet.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise. Lige nu er hun aktuel med bogen 'Overskudskvinder - økonomernes vej til det frie og lige liv', som hun har skrevet sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning. Anne-Mette har i mange år holdt kurser i personlig branding og gennemslagskraft, assertionstræning og positiv kommunikation - blandt andet for at styrke kvinders gennemslagskraft på jobbet og i mediebilledet.
