KURSUS 12.-14. oktober: Besværlige kolleger og chefer – sådan håndterer du dem

Vi møder alle sammen besværlige, magtglade, vrisne eller manipulerende mennesker på vores vej, som stjæler vores tid og positive energi. På dette kursus får du værktøjer til at bevare fatningen og tackle de udfordringer, som besværlige mennesker stiller dig over for i hverdagen ud fra devisen: Modstand gør dig stærk!

KoldingfjordI skønne omgivelser på Koldingfjord Hotel får du nye værktøjer til at håndtere besværlige mennesker i godt selskab og med lækker mad.

Du kender det sikkert alt for godt: Du sidder over for en kværulant, som er imod alt. Eller du står over for en chef, der er nedladende over for kvinder. Det kan også være chefen, der ”bosser dig”, eller kollegerne, der hvisker og tisker og brokker sig i krogene. Måske er du omgivet af kolleger og ledere, der ser barrierer frem for muligheder.

På dette kursus får du inspiration til at:
• Spotte mennesker, der dræner dig for energi og er besværlige
• Forstå dine naturlige reaktioner, når dine grænser overskrides
• Blive på din egen bane og undgå offerrollen
• Blive klar over, hvad du vil – og ikke vil – og finde veje uden om modstanden
• Være konstruktiv i modstanden – skab en sund stemning på arbejdspladsen

Kurset er både for kvinder og mænd.

INDHOLD
Dårlig ledelse er en væsentlig årsag til medarbejderes langtidssygemeldinger og dårlige arbejdsforhold, og kolleger kan også være med til at forpeste den gode stemning. Få værktøjer til at håndtere besværlige mennesker, skabe mere arbejdsglæde og passe godt på dig selv.

UDBYTTE
På kurset får du inspiration til at skabe et sundt arbejdsmiljø for dig og dine kolleger:
• Forstå, hvorfor nogle mennesker er så besværlige
• Hvordan kan du forholde dig, når du møder besværlige mennesker på arbejdspladsen eller i det faglige arbejde
• Tips til at kommunikere og holde fast i dig selv, når du står over for besværlige mennesker
• Kommunikationstræning (i trygge rammer), hvor du får mulighed for at kommunikere, så du bevarer den gensidige respekt og møder din besværlige kollega eller chef i øjenhøjde på den gode måde.

MÅLGRUPPE
Minimum 8 – max. 10 tillidsvalgte og andre interesserede.

UNDERVISERE
Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist og har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen, hvor hun arbejder med personlig branding, assertion og gennemslagskraft.

Birgitte Baadegaard er cand.merc., og har mange års erfaring fra HR- branchen. Birgitte har i mange år arbejdet for at styrke kvinder både på jobbet og i livet. Hun er forfatter til flere bøger om kvinder, mænd og karriere.

TID OG STED
Onsdag den 12. oktober til fredag den 14. oktober På Koldingfjord Hotel.
Kursusnummer-FIU: 5207-22-00-79

TOVHOLDER
Susanne Fast Jensen, 3F.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.