forum banner web

Topic-icon Hvordan kommer jeg mon væk

Mere
8 måneder 3 uger siden #462 af Appelsinjuice
Jeg ved det er en forkert levemåde. Jeg ved jeg ikke vil behandles på den her måde. Jeg ved jeg er mere værd. Og jeg ved han nedbryder mig.

Jeg er virkelig på røven. Og jeg har ladet mig komme så langt ud, at jeg er helt alene i denne verden, om og finde ud af, hvordan jeg og børnene kommer væk. Jeg har intet netværk. Alt er krakeleret. I starten vendte jeg det med dem, alle de ubehagelige grænseoverskridende situationer, ja selv politiet, når de blev kaldt ud. Men på en eller anden vis, så fik han sig altid "med de rigtige ord" listet sig tilbage, tilbage til mit sind, for derefter og kravle ind under huden på mig igen. Jeg har levet i håbet. Håbet om, at alting kun kan blive bedre. Han vil forandre sig. Han ændre sig. Får den hjælp han har brug for. Men det blir ikke anderledes. Det er kun for en kort stund. Jeg kan ikke bare flytte medd børnene. Jeg har ikke økonomi til det, det ene barn er handicappet, og har brug for de faste rammer. Men det er også for kostbart og dyrt, at blive boende her.... og især sammen med ham. Jeg mistede mit arbejde efter jeg i en periode gik hjemme og passede vores fælles barn. Det nød han, for nu var han den der "ofrede sig" i hans øjne, og slæbte hver en krone hjem. Jeg var intet værd, for jeg var jo bare hjemme. Økonomien kuldsejlede. Derfor jeg heller ikke kan låne pengene til, og starte forfra, et sted uden ham, med mine 3 børn. Han købte mig en bil, den blev jeg rigtig glad for, nu kunne jeg studere og gå i skole hver dag. Børnene kunne starte i børnehave, og et liv begyndte så småt og blomstre.
Men, det er ikke min bil. Nu tager han nøglen fra mig, hvis han blir vred på mig, så vi ikke kan komme i skole eller børnehave. Jeg har ellers tryglet ham mange gange, også på mine grædende knæer. Nogen gange bøjer han sig, andre gange skal "forestillingen længere ud" Det er meget forskelligt, hvordan han vil se mig ydmyge mig. Jeg ved det aldrig, først når jeg er midt inde i det. Sådan er det også med økonomien. Når vi når omkring til den sidste hverdag i måneden, skal jeg virkelig gøre alt hvad jeg kan, for at holde mig gode venner med ham. Ellers overfører han ikke en krone. Og det er skidt, da alt betales fra min konto...... også madpenge.

Jeg er flov, flov over og lade det her ske. Naboer, venner familie og alt, ryster på deres hoveder, og tænker: hvor er hun dum.
Jeg selv tænker, at jeg er uansvarlig. Men stemmen inde i mig, den skriger HJÆLP. For inde i mig er der er en lille bitte pige, selvom jeg har rundet de 40 år, som virkelig har brug for og komme væk. Helt væk fra ham, men ved ikke hvordan???
Er jeg virkelig så afhængig af ham? Ja økonomisk er jeg. Men bør jeg ikke bare sige, om vi så skal leve på en sten i noget tid, så må det være bedre end og føle sig nedbrudt?

Jo. Jeg leger med tanken om det, næsten hver dag. Hvordan det må være og leve uden ham. Den er skræmmende. Men gad vide om børnene ikke, får en mere hel mor. Jeg er faktisk ekspert i, og holde facader. Selv det er skræmmende. Da han ville forlade mig for hans 22.gang og jeg ville køre med børnene, væk fra hans vrede og råberi, for børnene ikke skulle være i det, tog han tændrørene på bilen.... Jeg er ikke mekaniker, så jeg kunne ikke lave bilen. Jeg puttede de 2 små i barnevognen og ville gå istedet. Han slog mine briller af mig, tog dem og kastede dem væk. ligeledes også min skolecomputer, for den havde han krav på, da han havde været med til og betale for den.

En sag har altid 2 sider. Jeg er ej heller nem og altid være sammen med, jeg har også fejl, rigtig mange. Men jeg ved inde i mig selv, at jeg er et godt menneske. Og elsker man nogen, behandler man ikke folk således. Jeg ved hans opførsler er forkerte. Hans måde han ignorere mig på, straffer mig på osv, må være pga tidligere svigt, sygdom? manglende empati osv osv osv. Det er ikke normalt.
Og jeg ønsker ikke vores børn, vokser op, og tror det er OKAY, at man behandler nogen mennesker sådan.

Synes i ikke selv, at jeg er lidt på vej....til den rigtige vej?

Jeg har overvejet og bede kommunen om hjælp. Jeg ved ikke hvordan de kan hjælpe mig. Men jeg har virkelig brug for en el anden vejledning i hvordan jeg og børnene kommer videre sammen. Sådan i et helt stykke. Ikke fysisk, men psykisk. For der har han godt nok fået overtaget.
Og så er der pinligheden i det, flovheden.... i hvordan man dog kan finde sig i det, og har fundet sig i det..... og hvorfor sagde jeg ikke fra for længe siden?

Det hjælper ikke og dunke sig selv i hovedet, det nytter intet. Har jeg gjort så mange gange nu.
Jeg håber på at finde kræfterne til, og komme videre. For det her holder jeg ikke til. Den evige rysten og uro inde i mig, når han begynder og hæve stemmen. Selvom jeg ikke ved hvorfor han blir vred. Det tager mig hver gang næsten 1 uge og komme over. Udmatter mig, dræner mig, jeg får akut opkast og diarre. Kan næsten ikke trække vejret, og den der indre uro er så ubehagelig. Jeg føler jeg kører på pumperne, og bare ikke tør sove... ej heller sige noget, for tænk nu hvis han blir sur igen...

Han har til aften fundet et nyt våben. Jeg skulle med det ældste barn til skole tam tam. Har været planlagt længe. Derfor han fik fri fra arbejde, så han kunne passe de 2 små. Da jeg blev syg natten til igår med 40 i feber, indvilligede han i, og gerne ville tage med istedet for mig.
En halv time før vi skulle være der, begyndte cirkusset. Han kunne ikke finde sit tøj, det han fandt var ikke godt nok, hvorfor havde jeg ikke vasket det, hvorfor var hans bælte væk osv osv... Jeg tænkte jeg var nødt til og hoppe i noget tøj, meget hurtigt. Selvom jeg godt vidste, at med 39,8 i feber er det ikke spor optimalt, men ældste barnet skulle ikke skuffes. Det var jo kun 3 timer vi skulle være afsted. Så 3 panodiler blev slugt, og jeg tog afsted. På vej til skolen, mærker jeg den grimme indre uro. Passer han nu de 2 små ordentligt? er han sur når jeg kommer hjem? osv osv.

Jeg lod min tlf blive i bilen. 2 timer efter var arrangementet slut.
Jeg ser på min tlf inden vi kører derfra. 44 sms beskeder.
beskeder som f.eks : (jeg kigger på min tlf og kopiere et par herind)

Når du kommer hjem er det slut
Hun græder stadig ved havelågen, der finder du hende nok når du kommer hjem, bare gå efter lyden
en video af en meget ked af det 2 årig pige ved havelågen :( :ohmy:
Du afleverer min nøgle til bilen når du kommer
Jeg passer dem aldrig mere
Det bliver stramt for dig i næste måned
Du må hellere finde et arbejde i din ferie

osv osv osv osv

Med bævrende hjerte kørte jeg hjem, stortudende. Hvordan kan han dog gøre det imod vores 2 årige. Bare lade hende stå og græde ved havelågen kl 21 om aftenen? Fordi han kun ser sit eget behov. Fordi han tænker: Nu skal min kone lide, og tænker slet ikke på, hvor svigtet et lille menneske sig føler. Hold op jeg blev ked af det.

Det er det her vi skal væk fra. Og det er på tide jeg træder i karakter, og siger: er jeg en ok og god nok mor, hvis jeg lader dette her ske igen? og det ved jeg allerede svaret på, nej det er jeg ikke. Og det vil jeg være. Jeg vil 110% være der for mine børn, jeg elsker dem overalt på jorden, derfor er det på tide jeg gør noget.

Hvad vil jeg med det her jeg har skrevet? Jeg har brug for og vende det med nogen. Jeg skulle have det ud. Ud fordi så blir det virkelighed.
Også for mig. Jeg har brug for andre, ser det her. At andre måske kan se, uha sådan er det også for mig osv osv.

Jeg gør det.....
Imorgen kan vi ikke komme nogen steder, for han har allerede taget bil nøglen. Så det er måske dagen hvor jeg skal få os skrevet op i en boligforening, og få lagt nogen planer. Dagen hvor et nyt kapitel skal skrives.

Jeg kan det her...og jeg vil det.

Tak fordi du læste med.
Følgende bruger(e) sagde tak: Fie

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
4 måneder 1 uge siden #484 af Fie
Besvaret af Fie på emne Hvordan kommer jeg mon væk
Ved ikke om man kan tillade sig at sige tak, men det er på nøjagtig samme måde jeg lever, min søn bor i pleje, men jeg ser ham ikke, for vil ikke have han skal se hvor dårligt jeg har det.
Jeg siger også hver dag til mig selv nu er det slut, men måske en dag...
Jeg håber du klare det.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.150 sekunder