Er gamle hvide mænd de fødte ledere?

Drengene har hjemmebanefordel, både fordi de vigtigste møder foregår i drengenes omklædningsrum, og fordi det kræver tid og fleksibilitet at spille spillet, skriver kommunikationschef Le Lyly

"Man skal være temmeligt tunnelsynet for ikke at se, at der ligger store forskelle i de kulturelle forventninger til piger og drenge. Og at den altædende sociale kontrol i sig selv vil fremelske særlige lederegenskaber hos nogle og andre egenskaber hos andre - altså kvinderne - uanset arveanlæg."

Det skriver kommunikationschef Le Lyby i en kommentar i DJØF-bladet. Ifølge Le Lyby starter det før, vi kan gå, og børnene spejler sig i de voksnes adfærd og kultur:

"Hvor mange eksempler på 'Onkel far' ser man ikke rundt omkring i moderne parforhold? Ved siden af med driftsansvaret står mor, og hun ser tit lidt træt og sur ud. Heraf opstår en slags offerkultur, hvor det er synd for mor, mens hun knokler igennem. Det kan der tales meget om, men hun får sjældent ægte opbakning fra andre."

Kvinder er fællesskabsfacilitatorer
Den manglende opbakning skyldes ifølge Le Lyby, at kvinderne pr. definition ses som fællesskabsfacilitatorer - et mønster, som ofte genspejles på arbejdspladserne, og som gør det sværere at skaffe sig plads til at udleve sit potentiale som kvindelig topleder.

Lyby påpeger, at det ikke er biologiske forskelle, der kvalificerer mænd til lederjobbet. I stedet refererer hun til en undersøgelse fra ledernetværket Protocol, som konkluderer, at spillet om succes i erhvervslivet fungerer som en foldbolkamp:

"Drengene har hjemmebanefordel både fordi de vigtigste møder foregår i drengenes omklædningsrum, og fordi det kræver tid og fleksibilitet at spille spillet. Og den slags kan jo være svært at nå - og få adgang til - hvis man samtidig skal være god mor, sød datter, lækker kone og god veninde.

Måske er tiden efterhånden kommet til at skrive de spilleregler om, så vi kan se, hvad nyt der kan opstå."