Problemet med de intelligente piger og kvinder

At en pige eller kvinde er dygtig og har en høj IQ er ikke ensbetydende med, at hun har selvtilliden i orden

Succesfulde kvinder, der gør karriere i en mandeverden, ved godt med sig selv, at de er bagud på point. De bliver nærmest automatisk undervurderet på jobbet, deres talent bliver ikke i tilstrækkelig grad sat i spil, og samtidig får de mindre i lønningsposen end mænd. Det skriver Heidi Grant Halvorson, Ph.D, på PsychologyToday.com.

Dygtige piger og kvinder erkender kun sjældent, at en af de største barrierer på vejen mod succes findes inde i dem selv, og at denne barriere har sin rod i barndommen og den måde, vi opdrager piger og drenge på. 

Kvinder tvivler på egne evner
Ifølge Halvorson er kvinder ikke kun tilbøjelige til at dømme sig selv hårdt. Piger og kvinder dømmer også deres egne evner anderledes, end drenge og mænd bedømmer deres. For at forstå denne forskel skal vi spole tiden tilbage til 5. klasse.

I 1980'erne gennemførte psykologen Carol Dweck en række forsøg, hvor hun analyserede, hvordan intelligente piger og drenge i 5. klasse håndterede nyt, vanskeligt tilgængeligt og forvirrende stof. Hun nåede frem til, at intelligente piger hurtigt gav op, når de skulle give sig i kast med noget nyt og vanskeligt.  Undersøgelserne viste, at jo højere pigernes IQ var, desto mere sandsynligt var det, at de uden videre kastede håndklædet i ringen.

Mens det således var de dygtigste piger, der viste sig at være mest hjælpeløse, opfattede de intelligente drenge materialet som en udfordring og fandt energi i selve udfordringen. Drengene havde tendens til at fordoble indsatsen i stedet for at give op.

Ifølge Halvorson kan forskellen mellem piger og drenge ikke forklares med forskellige evner. I 5. klasse klarer piger sig nemlig generelt bedre end drenge på alle områder – også når det gælder matematik og naturvidenskab. Den eneste forskel var forskellen på, hvordan drenge og piger fortolker udfordringer. Intelligente piger er generelt meget hurtigere end drengene til at tvivle på deres egne evner, miste selvtilliden og i sidste ende blive mindre effektive til at lære.

Drenge lærer at tage udfordringen op
Forskere har undersøgt, hvorfor der er forskel på, hvordan piger og drenge tager udfordringer op, og det viser sig, at intelligente piger har tendens til at tro, at deres evner er uforanderlige, mens intelligente drenge tror, at de kan udvikle deres evner ved at træne og yde en ekstra indsats.

Årsagen til at piger og drenge forholder sig forskelligt til svære udfordringer, er ifølge Halvorson efter al sandsynlighed den feedback, vi får fra vores forældre og lærere som børn:

Piger udvikler generelt selvkontrol tidligere og er bedre til at følge instruktioner. De bliver rost for, hvor gode de er. Når pigerne klarer sig godt i skolen, får de at vide, at de er “kloge” eller “sådan en god elev”.

"Denne form for ros indebærer, at intelligens, klogskab og godhed er kvaliteter, som du enten har, eller som du ikke er i besiddelse af", vurderer Halvorson, som mener, at det forholder sig ganske anderledes, når det gælder drenge.

Ofte er det en udfordring både for forældre og lærere at få drenge til at sidde stille og lytte. Derfor får drenge langt mere feedback, hvor fokus er på deres indsats. Denne feedback kan eksempelvis være: ”Hvis du sætter dig ned og lytter, kan du lære dette” eller ”Hvis du yder en lidt større indsats, kan du komme til at forstå dette”.

”Resultatet er, at når piger og drenge skal lære noget, der er meget vanskeligt, vil piger ofte tage udfordringen som et tegn på, at de ikke er gode eller kloge nok, mens drenge vil tage udfordringen som et tegn på, at de skal koncentrere sig og yde en indsats.”

Vi tager barnetroen med i voksenlivet
Ifølge Halvorson bliver vi som voksne ofte ubevidst ved med at bære rundt på vores overbevisninger fra barndommen. Eftersom intelligente piger har tendens til at opfatte deres evner som uforanderlige, vokser pigerne op til at blive kvinder, som dømmer sig selv alt for hårdt, når noget er svært. De vil alt for hurtigt konkludere, at de ikke har det, der skal til for at få succes. Derfor giver de op.

Selv hvis alle andre sten blev fjernet fra kvinders karrierevej, ville vi som kvinder, ifølge Halvorson, stadig skulle forholde os til det faktum, at vi måske er vores egen værste fjende, fordi vi ikke stoler nok på vores egne evner. Derfor undgår vi udfordringer og sætter vores jobmål så lavt, at vi er sikre på, at de er lette at nå.

Du kan mere, end du tror
Er der ting, som du for længe siden har besluttet, at du aldrig vil blive god til? Evner, som du aldrig har troet, at du ville være i besiddelse af? Hvis listen er lang, var du ifølge Halvorson sandsynligvis en af de intelligente piger, og du tror stadig, at dine evner er uforanderlige. Det er de imidlertid ikke. Uanset din intelligens, kreativitet, selvkontrol eller charme er du i stand til at udvikle dine evner, og her har indsatsen og viljen til at blive ved stor betydning.

Hvis du var en intelligent pige i 5. klasse er det derfor ifølge Halvorson tid til at skrotte din opfattelse af, hvilken betydning evner har og erkende det faktum, at du kan altid blive bedre. Samtidig kan du med fordel udvikle din tro på, at du er i stand til at takle udfordringer.

Eller som Pippi Langstrømpe så smukt udtrykker det:

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.”

Kilde: PsychologyToday.com