Katrine Boeck sætter fokus på det autentiske menneske

Katrine Boeck er praktiserende psykoterapeut, parterapeut, foredragsholder og underviser i emnet ”Det autentiske menneske”

"Det store er ikke at være det ene eller det andet, men at være sig selv, og det formår hvert enkelt menneske, hvis det vil." Citatet stammer fra den danske filosof Søren Kierkegaard, og i vores travle hverdag, hvor mange af os føler, at vi skal leve op til noget, der ligner perfektion for at være gode nok, er det værd at huske på, at din værdi som menneske ikke kan måles ud fra, hvad du præsterer.

I dag føler mange af os kvinder, at vi skal være perfekte mødre, hustruer, kærester og koner. Vi skal være i topform, spise sundt, have dygtige, kloge og glade børn. Vi skal være gode mod andre, tage os af vores gamle forældre og samtidig uddanne os og gøre karriere.

Midt i dette virvar af indre og ydre krav stiller Katrine Boeck skarpt på, hvad det vil sige at være autentisk. Det handler om at være den kvinde, du er, og så selv om du ikke er perfekt på alle livets områder. At være autentisk handler om, at du skal hvile i dig selv og vide med dig selv, at du er værdifuld, også selv om kjolen strammer over maven eller du har fået et par rynker under øjnene.

Katrine Boeck er oprindeligt udannet som retoriker og har en lang karriere bag sig inden for marketing. I dag arbejder hun primært som terapeut, foredragsholder og coach og er optaget i Psykoterapeut Foreningen som MPF, hvilket garanterer, at hendes psykoterapeutiske uddannelse er godkendt af staten ud fra bestemte kvalitetskriterier. Bl.a. superviseres hendes praksis løbende af senior supervisorer, og hun praktiserer kun anerkendte terapimetoder, der anvendes af både psykologer og psykoterapeuter optaget i Psykoterapeutforeningen.

Derudover anvender Katrine de coaching værktøjer, der indgår i uddannelserne hos nuværende anerkendte kursusudbydere af coachinguddannelser.

UDDANNELSER

  • Examineret Psykoterapeut fra Dansk Institut for Psykoterapi – 4 år
  • Examineret Coach fra den anerkendte kursusudbyder Confex – 1/2 år
  • Diverse kurser, bl.a. i SE-terapi og Bodynamic (PTSD og Chok Traume)
  • Akademiøkonom i Markedsføring – 2 år
  • Retorik på Kbh ‘ s Universitet – 2 år

Coachcare.dk