Richard Branson tilbyder sine mandlige ansatte et års betalt barsel

”Jo mere du bakker op om dine ansatte, desto gladere og sundere vil din forretning være.” Sådan lyder det fra iværksætteren Richard Branson, som tilbyder et års betalt barselsorlov til både mænd og kvinder

Grundlæggeren af Virgin Group, rigmanden Richard Branson, vil give sine mandlige ansatte et års betalt barselsorlov med op til 100 procents lønkompensation, afhængigt af hvor længe, de har været ansat i virksomheden. Kvindelige ansatte får samme gunstige orlovsordning. Det skriver Askmen.com

Indtil videre gælder ordningen kun de omkring 140 ansatte i Virgin Management, der har hovedkontorer i London og Geneve:

“Det glæder mig, at vi kan tilbyde denne støtte til vores medarbejdere, så de fuldt ud kan nyde barselsorloven, mens vi fortsætter vores arbejde med at forandre forretningsverdenen”, skriver Brandson i et blogindlæg.

”Sundhed og velvære på jobbet bør spille en afgørende rolle for enhver virksomhed. Jo mere du bakker op omkring dine ansatte, desto gladere og sundere vil din forretning være.”

Kilde: Askmen.com