De fleste af os har et billede af, hvordan en ”rigtig familie” skal opføre sig. Derfor kan det være utroligt svært at forstå, hvis din partner, dine forældre, dine søskende eller andre familiemedlemmer svigter – eller ligefrem udsætter dig for psykisk vold
Når vi ser et familieportræt, er det tit smilende ansigter, og det får os til at tænke, at familien er en lykkelig enhed - et sted, hvor alle elsker og respekterer hinanden og ønsker hinanden alt det bedste i livet. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke i alle familier. Nogle familier har et smertefuldt samspil, hvor en eller flere medlemmer af familien opfører sig destruktivt og grænseoverskridende - måske endda med opbakning fra andre medlemmer af familien.
”Der er mange måder, som familier kan opføre sig på, så man ikke skulle tro, at der er tale om en familie. Den destruktive opførsel kan efterlade stor smerte i hele dit liv”, lyder det fra britiske Annie Kaszina, der i mange år har arbejdet som coach for kvinder i psykisk voldelige forhold.
”Det sker ikke for alle voldsudsatte kvinder, men det sker for mange: Deres familie er ikke deres familie, eller sagt på en anden måde: Den familie, de er født ind i, opfører sig ikke sådan over for dem, som en rigtig familie bør gøre.”
Psykisk vold i familien
Familiemedlemmer kan ifølge Annie Kaszina opføre sig ganske forfærdeligt, uanset om det er i relationen mellem partnere, forældre, bedsteforældre, søskende, tanter, onkler eller børn. Overgrebene kan komme til udtryk på en lang række forskellige måder:
- Du bliver udsat for hjerteløse anklager, skyld og skam
- Du oplever psykisk og/eller fysisk misrøgt
- Du bliver udsat for psykisk og/eller fysisk ondskab
- Du har oplevet seksuel udnyttelse
- Du oplever foragt
- Du får rollen som syndebuk
- Du får at vide, at der er noget galt med din virkelighedsopfattelse
- Du bliver isoleret
- Du bliver mobbet
- Du bliver udsat for skældsord
- Du oplever hævngerrighed
- Du oplever ligegyldighed over for dine følelser
- Du bliver udsat for manipulation og udnyttelse
- Du oplever illoyalitet
Dette er ikke en komplet liste, og nogle af punkterne overlapper hinanden. Alligevel er listen ifølge Annie Kaszina ikke fyldestgørende, fordi den ikke dækker alle de mange forskellige typer af vold, som kan finde sted i familiens skød.
Behovet for at føle sig elsket
Hvis du er vokset op i en familie, hvor du er blevet udsat for psykisk - og måske også fysisk - vold, har du ifølge Kaszina lært allerede fra barnsben, at du ikke har særlig stor værdi som det menneske, du er. Din værdi afhænger i stedet af, hvad du gør for de andre medlemmer af familien. Det er ifølge Annie Kaszina en stor kamel at sluge:
”Det er svært at acceptere. Vi har alle brug for at føle os elskede. Det er et grundlæggende behov hos mennesker. Ideelt set lærer vi allerede i barndommen at føle, at vi er værd at elske, og vi lærer det ved rent faktisk at blive elskede. Hvis du er vokset op med en familie, der ikke opfører sig som en familie, har du derfor ikke lært at føle dig elsket”, vurderer Annie Kaszina.
”I stedet ender det med, at du prøver at samle brikkerne, som bliver ’beviset’ på, hvordan familien har behandlet dig. Du når frem til en konklusion om, at du allerede fra din tidlige barndom ikke har følt dig rigtig elsket. Du har i hvert fald ikke følt dig elsket på den måde, som du selv ønsker og har brug for at blive elsket på. Derfor er det let at nå frem til den konklusion, at det er dig, der gør noget galt.”
Hvis det i din optik ser ud til, at det går fint for alle andre i familien - og du samtidig fungerer som syndebuk – er disse oplevelser ifølge Annie Kaszina kun med til at bekræfte dig i, at det er dig, der ikke er værd at elske:
”Det er ubehageligt at tænke på, men emnet har optaget mig en del, fordi jeg igen og igen oplever, at kvinder i psykisk voldelige parforhold kommer med sådan en familiebaggrund.”
Sådan får du det bedre med familien
Når du oplever den samme situation igen og igen, betyder det ifølge Annie Kaszina, at der stadig er noget at lære af det scenarie, der udspiller sig i dit liv.
”Det, du skal lære, er, hvordan du forholder dig til mennesker, som opfører sig ukærligt over for dig", lyder det fra Kaszina. Det store spørgsmål er derfor, hvordan du håndterer en familie, der ikke opfører sig, som en rigtig familie burde gøre. Det har Annie Kaszina fem konkrete bud på:
”Du kan blive ved med at forsøge at forandre dem. Det fungerer nogenlunde lige så godt, som hvis du forsøger at få en gorilla til at føre sig elegant frem i designertøj. Uanset, hvilken stor indsats, du yder, er det sandsynligvis skønne spildte kræfter. Årsagen er, at dine familiemedlemmer har investeret i deres eget verdenssyn. For dem er det utroligt vigtigt at holde fast i deres egen ’sandhed’ eller virkelighedsopfattelse. De er i stand til at holde fast i deres egen sandhed og samtidig føle sig som ’anstændige mennesker’, mens din sandhed kan få dem til at føle sig meget utilpasse. Så hvorfor skulle de vælge at gå den vej?”, spørger den britiske coach.
En anden mulighed for dig er helt at at bryde kontakten med familien. Ifølge Kaszina kan det nogle gange være det bedste valg, men det trækker sin egen smerte med sig i kølvandet. Det kan få dig til at føle dig rodløs, uelsket og alene. En tredje mulighed er tilgivelse:
”Du kan vælge at tilgive dem. Det er en fantastisk mulighed i hvert fald i teorien, og jeg vil ikke afvise den på forhånd. Imidlertid er det en meget avanceret mulighed, der kræver et nærmest overmenneskeligt psykisk overskud – sådan lidt i stil med det, Dalai Lama kan præstere. Kun de færreste af os er nået så langt i vores spirituelle udvikling”, vurderer Annie Kaszina.
”Det kræver for meget af os at tilgive andre, som har såret os, uden først at tilgive os selv. Du kan måske gøre det på overfladen, men hvis dit hjerte forsat skriger på deres anerkendelse, vil tilgivelse ikke for alvor tage fat om problemets rod. I stedet vil tilgivelse give dig større smerte”.
I stedet for at tilgive din familie, kan du ifølge Kaszina benytte dig af en fjerde mulighed. Du kan vælge at tilgive dig selv for det, du har gennemlevet. I modsætning til, hvad din familie siger, er det, der skete, virkelig ikke din skyld. Dine familiemedlemmers psykiske ondskab var ikke din fejl.
”Du kan fokusere på din egen sundhed og lære at håndtere forholdet til din familie på en sådan måde, at du selv er tilfreds med det. Din familie bliver aldrig den familie, du ønsker dig, og du bliver aldrig det menneske, de ønsker eller har brug for. De har nemlig brug for et heppekor, et sort får, et serviceorgan, følelsesmæssige støtte osv, osv.”, fastslår Annie Kaszina.
”Der er ingen grund til, at du skal bruge kræfter på at forsøge at være det menneske, som de ønsker, at du skal være. Du har forsøgt det tusind gange før, og det har slået fuldstændig fejl, fordi det på forhånd er dømt til at være en umulig opgave.”
Det fører dig ifølge Kaszina til den allervigtigste - og mest oversete – femte mulighed: At betragte familiemedlemmerne som de mennesker, de i virkeligheden er – i stedet for at betragte dem som de mennesker, du gerne vil have, at de skal være. Du kan med andre ord vælge at justere dine egne forventninger til din familie og dit eget syn på dem.
”Det bringer os tilbage til den læring, der ligger i, at du genoplever de samme scenarier igen og igen, indtil du endelig arbejder dig igennem dem. Du kan kun gøre dig fri af al den smertefulde bagage, når du gør det arbejde, der skal til for at befri dig selv.”
Kvinder i psykisk voldelige forhold har ifølge Annie Kaszina tendens til at overse, at de finder den hurtigste vej til varig fred i sjælen, når de justerer deres forventninger til familien, så forventningerne bliver realistiske.
”I sidste ende handler dit liv ikke om den familie, der ikke er din familie – uanset, hvilke mennesker de er. Det handler om, at du selv skal vælge at spille hovedrollen i dit eget liv.”
