Det kan være spild af tid at gå i parterapi med en partner, der udsætter dig for psykisk vold. Problemet er, at I ikke har samme udgangspunkt, lyder det fra psykolog
Et psykisk voldeligt parforhold er ensomt. Du står alene om at arbejde for forholdet, og samtidig er du også alene om at takle det, du bliver udsat for. Måske er der ikke andre, som ved, hvad det er, du gennemlever. Udadtil kan du og din partner måske endda fremstå som det perfekte par, også selv om din partner måske har psykopatiske træk.
”Hvis det lykkes dig at få din partner til at gå med til parterapi, ser du frem til, at et andet menneske skal høre din version, men her bliver du sandsynligvis skuffet.” Sådan lyder det fra Dag Øyvind, der er psykolog fra Oslo Universitet. På det norske website psykopaten.info, fortæller han, hvorfor det kan gøre ondt værre at gå i parterapi med en psykisk voldelig partner:
”En at en af grundene til, at du bliver skuffet, er, at mødet med terapeuten typisk tager afsæt i politisk korrekte, men tomme sætninger som dårlig kommunikation eller at I misforstår hinanden. Med dette udgangspunkt bliver samtalen hos parterapeuten den rene terror, og du går derfra med en endnu stærkere følelse af ensomhed, end før du trådte ind i terapilokalet.”
I har forskellige udgangspunkter
Problemet er ifølge Dag Øyvind, at terapeutens udgangspunkt er, at både du og din partner er interesserede i at finde ud af, hvad der er galt i jeres forhold:
”Når denne præmis mangler, bliver al snak om dårlig kommunikation og manglende forståelse et slag i luften. Du og din partner har nemlig ikke samme udgangspunkt. Du ønsker, at han skal forstå, hvordan du har det, mens han er gået i terapi for at lægge skylden over på dig.”
Derfor er det ifølge psykologen spild af tid at gå i parterapi med et menneske, der behandler dig dårligt:
”I bedste fald kan du være heldig at finde en terapeut, som gennemskuer problemet, og som ikke er bange for at sige sin mening – en terapeut, der tør at kalde en spade for en spade.”
Imidlertid er mange terapeuter ifølge Dag Øyvind påpasselige med at tale frit fra leveren, fordi det betyder, at det er dem, der skal tage kampen med den psykopatiske partner.
”Det kræver, at terapeuten har en stor personlig tyngde og lang erfaring. Terapeuten skal nemlig have modet til at konfrontere psykopaten med, at han eller hun er egoistisk, grådig, jaloux, hævngerrig etc.
Magtkampen
Det er imidlertid ikke sikkert, at terapeuten ser, hvordan du har det, fordi din partners udgangspunkt ikke er, at relationen skal blive bedre. I stedet møder han eller hun op til samtalen for at styrke sin egen position.
”En anden vigtig pointe, som det er vigtigt at få med, er, at terapeuten ikke kan se ind i jer. Hvis psykopaten er i stand til at fremstå som et sympatisk menneske, så er der stor sandsynlighed for, at terapeuten vil fatte sympati for ham eller hende. Dertil kommer, at psykopaten ofte vil lægge mere energi i samtalen, end du gør, netop fordi han eller hun er i kampmodus, mens du er i opklaringsmodus.”
Jeres forskellige udgangspunkter kan ifølge Dag Øyvind igen påvirke stemningen i den psykopatiske partners favør, fordi det koster mere at stå op imod den, som kæmper, end det kræver, at stå op imod den, som blot forklarer sig:
”Ofte vil den partner, som bliver udsat for psykopaten, blive lammet af de vanvittige fejltolkninger, som kan opstå i terapirummet.”
