For den psykisk voldelige partner kan det være vigtigt at fremstå som den ’normale’ og den uskyldige part. Derfor gør han eller hun dig til syndebuk over for venner og familie. Sådan lyder det fra psykolog Vitha Weitemeyer, som mener, at du kan blive tvunget til at vinke farvel til de mennesker, der ikke tror dig og støtter dig
Bag hjemmets fire vægge udsætter din partner dig for kritik, nedrakning, kulde og trusler, så du føler dig utryg. Men når din partner er sammen med familie og venner, skruer han eller hun charmen på. Sandsynligvis er det kun dig, der kan se dette dobbeltspil.
En psykisk voldelig partner kan være i stand til at manipulere både med din familie og med dine venner. Formålet er at fremstille sig selv i et gunstigt lys og samtidig gøre dig til syndebuk. Hvis din omgangskreds tror mere på din partner, end på dig, kan du bliver tvunget til at vinke farvel til de venner og familiemedlemmer, som har tæt kontakt med din partner. Det gælder specielt i tiden efter bruddet.
Psykolog Vitha Weitemeyer har i mange år haft kvinder, der elsker for meget, i terapi. Hun er forfatter til bogen 'Forelsket i en drøm' og 'Når drømmen er bristet', som er udgivet på forlaget Frydenlund. Powerkvinderne har stillet Vitha Weitemeyer fem spørgsmål om, hvordan den psykisk voldelige partner kan manipulere med omgivelserne, og hvad du kan gøre for at passe godt på dig selv.
1. Er det almindeligt, at en psykisk voldelig partner charmerer omgivelserne til at tro, at det er den voldsudsatte kvinde - eller mand - der 'har en skrue løs' eller opfører sig dårligt?
Ja, det er helt almindeligt. Den partner, som i første omgang har charmeret og forført kvinden, forsøger ofte at manipulere omgivelserne til at tro, at han intet har med parrets konflikter at gøre. Han vil have venner og famiie til at tro, at det er kvinden, der er noget galt med. Samtidig manipulerer han med kvinden på helt andre måder, nemlig ved at bruge trusler og systematisk nedgøre, kritisere, håne og latterliggøre hende.
Manipulation af omgivelserne sker særligt ofte efter et brud, hvor det bliver meget vigtigt for den psykisk voldelige partner at fremstå som den ’normale’ og den uskyldige part og gøre partneren til syndebuk. Meget ofte har han - eller hun - held med sig på grund af sine talegaver og sit ofte tilsyneladende meget rolige og sympatiske væsen.
2. Er det et værktøj til psykisk vold, hvis den psykisk voldelige partner forsøger at vende kvindens familie og venner mod hende, så hun ikke føler, at hun kan stole på sin egen omgangskreds?
Ja. Den psykiske vold går altid ud på at få den voldsudsatte til at føle sig utryg og forkert og sig selv til at fremstå som helt ok. Isolation fra omgangskredsen og dæmonisering af den voldsudsatte overfor venner at familie er effektive midler til at sætte sig selv i en magtposition.
3. Hvis du som kvinde oplever, at din partner skaber alliancer med dine venner og din familie og bruger dine nære i et spil mod dig - blandt andet ved at fortælle historier om dig, som ikke passer - hvad kan du så gøre? Kan det være nødvendigt at afskære kontakten med de mennesker, som du føler, vender sig imod dig?
Ja, det kan være nødvendigt at sige til omgangskredsen, at hvis de fortsat har kontakt med ham, så kan de ikke have kontakt med dig. Dette vil man typisk først være i stand til at gøre, når forholdet er slut. Det er en høj pris at betale, hvis dele af omgangskredsen vælger dig fra. Men prisen for at fortsætte med at omgås mennesker, som tror på det, din partner siger, er også høj. Det er din værdighed, det gælder.
Når du befinder dig i den situation, er det virkelig vigtigt, at du gør, hvad du kan for at finde nogle allierede, der kan støtte dig. Det vil sige folk, som har gennemskuet din partner, og som er du er sikker på, er på din side. Det kan både være venner, som du stoler på, og som ikke lader sig manipulere af partneren, og det kan være professionelle eller andre, som arbejder med psykisk vold til daglig og derfor kender til mekanismerne. Hvis du for eksempel skal til møde i Familieretshuset eller lignende, så er det altid en god idé at vælge at tage en bisidder med. Det skal være én, som du stoler hundrede procent på. Så har du et vidne og en at dele dine tanker med bagefter.
Det er også en god idé at sørge for at have det, jeg kalder et ’anker’, hvis du står over for en eller anden nødvendig konfrontation med partneren. Det kan for eksempel være i forbindelse med aftaler om fælles børn, hvor magtkampen desværre ofte bliver særdeles indædt og går hårdt ud over børnene. Med et anker mener jeg mindst én person, som du stoler på. Før et møde med din partner, laver du en aftale med "dit anker", så du bagefter kan fortælle, hvordan det gik og vende dine tanker.
Af både psykologiske grunde - og sommetider også af juridiske grunde - er det også en god idé at skrive ned, hvad partneren siger og gør. Så længe du stadig er i forholdet, er det nyttigt, fordi det hjælper dig til at holde fast i, hvad der er op og ned, og hvad der virkelig blev sagt. Der bliver nemlig ofte lavet om på det af den psykisk voldelige partner. Det, der gjaldt som sandt i går, gælder ikke nødvendigvis i dag.
Selve forvirringen om, hvad der er op og ned, er også en del af strategien i det psykisk voldelige forhold. Når forholdet er slut, er notaterne vigtige som hjælp til at holde fast i, hvad det var der gjorde, at du ikke havde det godt i forholdet. Du vil nemlig være tilbøjelige til at fortrænge det og i stedet længes tilbage den passion og den tilbedelse, du en gang fik i forholdet.
Det kan også være af vigtig juridisk betydning i forhold til samværssager med fælles børn, at du har notater om, hvad der er blevet sagt og gjort.
4. Er det godt eller skidt i en krisesituation at se verden i sort-hvid og dele venner og familie op i to kategorier: Dem, du kan stole på - og dem, du ikke kan stole på? Kommer der flere nuancer på hen ad vejen?
Hvis du har erkendt, at et forhold er og bliver destruktivt, så er det vigtigt at holde fast i den kendsgerning. Du må holde fast i, at uanset hvor meget, du har holdt af din partner, og hvor vidunderligt, det har været, så er det et usundt forhold, som du bliver nedbrudt af at være i.
Du må minde dig selv om, at din partner ikke ændrer sig, for det kan han - eller hun - ikke. Ja, der var noget fedt og fantastisk ved forholdet, og nej, der er intet, du kan gøre for, at han skal forandre sig. Ja, det er dybest set synd for ham, og nej, du kan ikke gøre noget for at fixe ham, reparere ham. Det er den drøm, du har, når du hænger fast i et forhold med psykisk vold. Du er besat af drømmen om, hvor godt, det kunne være, og du lukker øjnene for, hvordan virkeligheden er. Du søger det næste fix: Bekræftelse fra manden.
Forholdet var/er både fantastisk og forfærdeligt. Men det er ikke sådan, at partneren er ond, og du selv er et uskyldigt offer. Der kommer ikke noget godt ud af at hænge fast i en offerrolle. Det er usundt og uværdigt. Der er kraft og power i at turde indrømme, at ja, jeg valgte denne her mand. Han så godt ud, han gav mig alverdens komplimenter og lækre gaver, og han fik mig til at føle mig som kvinde. Typisk er der en virkeligt stærk passion i sådan et forhold.
Hvis forholdet er slut, skal du give dig selv lov til at sørge over, at du ikke længere skal opleve de fantastiske følelser og den fantastiske sex, du havde med netop denne mand. Det er en kæphest jeg har, at der skal være plads til kærestesorgen efter det dårlige og destruktive forhold. Det er meget sundere og meget mere powerfuldt end at tænke på dig selv som et rent offer, og det er meget mere reelt sådan, det er.
En anden kæphest, jeg har, er, at man skal give sig selv lov til at være vred. Sådan rigtig, rigtig vred, morderisk vred. Du skal ikke rette vreden mod partneren. Det kommer der ikke noget godt ud af, for han kan ikke rumme, at han skulle have noget ansvar for, at du lider. Men du kan skrive dine hævnfantasier ned. Eller du kan fortælle om dem til en fortrolig ven eller veninde eller til en terapeut. Dét er der power i. Så begynder du at finde din egen kraft igen. Du finder den kraftfulde og aggressive side i dig selv, som du havde projiceret helt over på partneren.
5. Hvordan kan du vide, hvem du kan stole på og søge støtte hos, når du har brug for opbakning?
Det er et rigtig godt spørgsmål, for hvis du har været udsat for psykisk vold, har du fået ødelagt din tillid til andre. Og den tillid var formentlig allerede vaklende, inden du fandt sammen med din psykisk voldelige partner. Det psykisk voldelige forhold har i virkeligheden blot bragt al mulig gammel smerte og ulykkelighed frem i dig.
Hvis du havde haft et helt solidt fundament af tillid og tryghed i dig, var du næppe blevet udsat for psykisk vold. Så havde du fornemmet de farlige sider ved din partner og trukket dig langt tidligere, inden forholdt for alvor blev nedbrydende. Det er ikke det samme som at sige, at du selv var skyld i det, han udsatte dig for. Det var du ikke, det var han ansvarlig for. På samme måde, som du ikke selv var skyld i det, der skabte din mistillid til verden, da du var barn.
Jeg ved, at det jeg siger her, provokerer en del kvinder, som siger: "Ja, men før det her psykisk voldelige forhold var jeg i et helt normalt og sundt forhold, så det kan vel ikke have noget med mig at gøre?"Jeg plejer at svare, at så var det åbenbart nu, med denne mand, at du var parat til at få aktiveret din gamle mistillid, ulykkelighed og smerte.
Undervejs i og efter et psykisk voldeligt forhold bliver der ofte sorteret kraftigt i omgangskredsen. Dem, der bliver tilbage, er dem, der tror på, at det du siger om, hvad der foregår, er sandt. Det er ikke nødvendigvis dem, der giver dig ret i alt, men de er grundlæggende på din side og vil støtte dig. De anerkender det, du fortæller om, hvad du har været udsat for, uden nødvendigvis at dømme din partner som et dårligt menneske.
De anerkender både din vrede og din sorg over den tabte passion og den tabte drøm.