I et voldeligt parforhold er magtbalancen skæv. Den voldelige partner har brug for at styre og kontrollere sin partner, og her kan økonomien bruges som spændetrøje
Det er svært at pakke sit gode tøj og gå, hvis der ikke er en krone på kontoen og alle kreditkort blinker faretruende rødt. Derfor er økonomien en effektiv metode til at få magt over sin partner. Det fortæller forfatter og coach Henriette Eiby Christensen, som har skrevet flere bøger om psykisk vold. Det er hendes erfaring, at mange voldelige partnere også bruger økonomisk magt til at fastholde deres partner i en spændetrøje:
”Det er svært at vriste sig fri af et voldeligt parforhold, og det er for alvor op ad bakke, når du ikke har en krone på lommen. For mange voldsudsatte kvinder er det stort set umuligt at komme videre i livet, for uden penge kan du ikke investere i en ny bolig, betale flyttevognen eller betale de girokort, der vælter ind ad brevsprækken og i din e-boks.”
I gæld til halsen
Ligesom andre former for vold, kommer den økonomiske vold ifølge Henriette Eiby Christensen snigende. Stille og roligt mister den voldsudsatte kvinde – eller mand – overblikket og styringen over sin egen økonomi. Det kan være, at partneren inddrager lønnen eller tvinger kvinden til at optage dyre lån. Det kan være, at partneren stikker penge til side til sig selv, og det kan også ske, at den voldsudsatte bliver tvunget til at skrive under på købsaftaler og afdragsordninger. Det koster kassen at være udsat for økonomisk vold:
”Jeg har desværre mødt rigtig mange, som har været udsat for flere former for vold, og den økonomiske vold er virkelig svær at vriste sig fri af. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis parret ikke er gift, og det kun er den voldelige partner, der står som ejer af villaen. Det kan også være, at den voldelige partner har sikret sin formue ved særeje. I den situation kan det være den voldelige partner, der ejer alle værdierne, mens den voldsudsatte opbygger en stadig større gæld og føler sig fanget i noget, der minder om et usynligt gældsfængsel”, fortæller Henriette Eiby Christensen. Hun har set eksempler på kvinder, der har stået med en milliongæld efter et forlist parforhold.
”Den økonomisk voldelige partner presser stille og roligt den voldsudsatte ud på et økonomisk sidespor. Det kan være, at offeret får besked på at betale en masse regninger, hvilket fører til, at han eller hun begynder at etablere klatgæld til dyre renter. Det kan igen føre til en negativ gældsspiral, hvor den voldsudsatte gradvist mister sit økonomiske råderum og må bede sin partner om lommepenge. Den udsattes økonomiske afhængighed styrker yderligere den voldelige partners magtposition.”
Svigtende indtjening
Den økonomiske vold kan også bestå i, at den voldelige partner forsøger at spænde ben for en kvindes karrieremuligheder. Det kan være, at hun får hovedansvaret for hjemmet, så hun ikke har mulighed for at arbejde på fuld tid eller vælger at gå hjemme. Måske nægter den voldelige partner at tage barns sygedage, så hun står alene med ansvaret – og får fravær fra jobbet. Det kan også være, at den voldelige partner kontakter kvinden så hyppigt på hendes arbejde, at det ender med, at hun mister koncentrationen og bliver præsenteret for en fyreseddel.
”Det går igen ud over økonomien, og hvis buen i forvejen er hårdt spændt, vil arbejdsløshed kun gøre ondt værre”, lyder det fra Henriette Eiby Christensen. Hun gør opmærksom på, at penge er et vigtigt redskab til at sikre sin personlige frihed. Derfor opfordrer hun kvinder i voldelige parforhold til at forsøge at stikke lidt penge til side, så de kan vriste sig fri, slippe væk og starte et nyt liv:
”Kvinder, der er udsat for psykisk vold, risikerer at miste troen på sig selv. Derfor er det en farlig cocktail, hvis selvsamme kvinder ikke har økonomi til at komme væk og dagligt er presset hårdt på pengepungen.”
