Ofre for psykopater skal have samme hjælp som mennesker, der bliver overfaldet i det offentlige rum eller taget som gidsler. Det mener forfatteren til romanen ’Kærlighedens Lænker’, An-Magritt Wibell Nygaard-Ech
Af forfatter An-Magritt Wibell Nygaard-Ech
Jeg reagerede på den første uregelmæssighed på samme måde, som alle andre normale mennesker gør: Jeg tænkte, at det var en lille bagatel, som jeg ikke skulle tillægge større betydning. Min tanke var, at hvis man går rundt og analyserer alle disse små uregelmæssigheder i dagevis, bliver man skør. Den skilte sig ikke synderligt meget ud fra alt muligt andet, og den var meget lille. Det var nogle sekunders forundring, som jeg fejede af bordet, fordi dette var manden, der elskede mig. Han ville mig det jo godt. Sådan er en normal situation.
Tabuer, myter og fordomme
Det har taget tid at forstå, at andre kvinder heller ikke ville have reageret på den lille uregelmæssighed, der sneg sig ind. Det har samtidig overrasket mig, hvor stigmatiseret emnet partnervold er. De kvinder, der bliver udsat for partnervold, er fanget i jerntunge lænker af tabuer, myter og fordomme. Disse lænker er mindst lige så tunge, som det er at være fastlåst til en mand, der går omkring med en uopdaget psykiatrisk diagnose.
Når jeg skriver ’psykiatrisk diagnose’, ser du måske et savlende menneske på den lukkede afdeling for dit indre blik eller en barsk rockertype. Men det er en del af hele fordommen. Psykisk og psykiatrisk sygdom er meget bredspektret og kommer i mange forklædninger med mange gråzoner. Det er disse misopfattelser og teser, der gør, at psykopaten kan leve frit iblandt os - uden at vi opdager det. Men vi burde opdage det ved at kikke på hvordan psykopatens partner og børn har det.
Psykopaten kan ligne alle andre med job og familie og samtidig spille sit spil. Den voldsramte kvinde er dronningen i hans skakspil, for det er hende, der gør det muligt for ham at holde facaden. Han har brug for hende, også for at narre andre, og det er derfor han lige så langsomt begynder at spinde sit net. Han truer hende til at blive og makke ret, samtidig med at han fjerner omverdenens opmærksomhed fra sig selv ved at fokusere på hende. Her starter løgnene. Hvis hun forlader ham, ved hun, at han vil kæmpe med uanede midler og kræfter for at hun skal komme tilbage. Hvis hun ikke kommer tilbage vil han hævne sig. Hun sidder i saksen. Det ved hun. Det ved mennesker omkring hende ikke.
En brik i facadespillet
Efterhånden som årene gik, begyndte en roman at tage form i mit hoved. Jeg skabte hovedpersonen Dina. Gennem Dina ønskede jeg at tydeligøre de psykologiske aspekter af et destruktivt og ødelæggende forhold. Jeg ville fortælle, hvad der sker, hvor det sker – og hvordan man som kvinde eller mand havner i sådan en situation, hvor man er fanget i psykopatens net.
Jeg ville vise hver eneste meningsløse gentagelse, og hvorfor de sker. Absurde gentagelser med forskellige variabler og komponenter, der præger kvindens liv. Jeg ville vise, hvorfor det er svært at bryde lænken, og hvordan mishandlede kvinder fra alle samfundslag dagligt tæppebombes med beskyldninger og bebrejdelser. Jeg ville vise, hvordan disse kvinder er pressede og har alt for lidt tid til at gennemtænke, hvad det egentlig er, der sker for dem, når man står midt i det.
Det kræver nemlig tid at forstå, opnå indsigt og overskue helheden. Det kræver ressourcer at skabe sig et overblik. Med Dina ville jeg bevæge mig helt ind i de mørke kroge, for kun der kan man komme til bunds i, hvad en psykisk og fysisk voldsramt og mishandlet kvinde - eller mand - er havnet i.
Med Romanens hovedperson Dina bringer jeg læseren igennem et helt forløb fra start til slut. Jeg fortæller også om efterspillet, for lige netop efterspillet er det fatalt vigtig at få viden om. Efterspillet er en hoveddel af svaret, for det er frygten for at gå, der holder kvinden fanget i psykopatens jerngreb. Men det er ikke kun frygten for ham.
Dobbeltstraf og skam
”Hvorfor gik du ikke?”, ”Hvorfor blev du så længe?”, ”Du kunne da bare være gået”. Det er nogle af de mest almindelige spørgsmål og kommentarer, som kvinderne og mænd får smidt i hovedet i et lettere bebrejdende tonefald. Svarene er enkle, og burde være logiske. Men de bliver gjort komplicerede.
Svaret på de to første spørgsmål, er, at manden holder kvinden som gidsel – uden at nogen erkender, at det er det, der foregår i overført betydning. Han har givet hende en usynlig fodlænke på som en straffefange. Dermed møder kvinden stort set næsten ingen forståelse eller hjælp fra samfundet udenfor.
Parrets omgivelser ser måske en lykkelig familie, men dette glansbillede er ikke virkelighed. Ikke når man har med en psykopat at gøre. Han eskalerer truslerne, og volden bliver stadig mere livsfarlig. Han har brug for at have kontrollen, og hvis han mister den, bliver han frygtindgydende. For at have den fulde kontrol, skal han også have kontrol over partnerens netværk og det offentlige. Her kommer børnene ind, som også er hans gidsler. Gennem forholdet bruger han børnene til at få hende til at makke ret. Efter at hun er gået, bruges de samme børn til at true hende til at komme tilbage og blive. Han har to ansigter, og taler med to tunger. Selv om han virker så rar på omgivelserne, udsætter han hende for særdeles grov psykisk og fysisk vold gennem sine hævntogter og sin tvang. Dette eskalerer, når hun går. Derfor er den sidste situation livsfarlig.
Hun ved det, og hun forsøger at fortælle det til mennesker omkring sig, men kan ikke bryde igennem lydmuren med alvoren. I stedet stopper omgivelserne hende ned i en kasse og klister etiketten ’karaktermord’ på. Kvinden bliver stigmatiseret, mens psykopaten fortsætter med at køre de fleste mennesker omkring sig rundt i manegen med løgn og manipulation: Kvinden, hendes familie, vennerne og tit hele det offentlige system. Derfor bliver hun ikke bare udsat for vold, men også forsøgt isoleret, for så kan psykopaten spille uhæmmet videre og have fuld kontrol. Hun føler sig tit gennemsyret af skam over noget, hun ikke selv er ansvarlig for. For ansvaret har hun ikke. Det har psykopaten.
Når samfundet og det offentlige falder for psykopatens løgne og manipulation - er det vel indlysende, at hans parter også kan gøre det. Der er ingen forskel.
Hun kan ikke bare gå
Lad os stoppe lige her. Det er lige her, hvor hun ikke møder forståelse fra sin omverden, at hun indser, at hun ikke bare lige kan gå. Hun er alene, hun er udsat for vold og trusler, og omgivelserne har svært ved at tro hende. Denne virkelighed er direkte knyttet til spørgsmålet: ”Hvorfor blev du så længe?” Hun ved, at når hun går, skal hun kæmpe med en livsfarlig mand og et offentligt system, der måske egentlig ikke forstår, hvad der foregår og uden at tage det tilstrækkelig alvorlig. Tit skal hun også håndtere anklager og måske bebrejdelser fra familie og venner. Psykopaten har nemlig også manipuleret dem gennem længere tid, så de vælger i mange tilfælde hans parti.
Hvad er det egentlig, der foregår?
Tankstationen
Hvis et menneske bliver slået ned på en tankstation og udsat for grov vold, kan vi alle relatere til hændelsen. Politiet skrider til handling, personen får hjælp, omsorg og behandling – og der er endda tilbud om krisehjælp. Hvis en person bliver fanget af bankrøvere og holdt som gidsel, er der heller ingen grænser for, hvor mange foranstaltninger, der bliver sat i værk. Så hedder det nemlig ’gidselstagning’.
Flyt så voldshandlingerne og gidselsituationen ind i hjemmet. Nu ændrer opfattelsen sig. Logikken synes at forsvinde mere eller mindre, mens forståelse og empati for offeret i mange tilfælde er nærmest ikke- eksisterende. Men det er egentlig fuldstændig det samme, der foregår. Den eneste forskel på tankstationen, banken og hjemmet er, at volden i hjemmet foregår systematisk: En person bliver holdt som gidsel og bliver udsat for tortur og grove overfald i større eller mindre grad dag ud og dag ind. Der er bare næsten ikke nogen, der kriminaliserer det, får øje på det eller griber ind. Et hjemmerøveri bliver taget langt mere alvorligt af politiet, end partnervold og alvorlige partnerovergreb gør.
Hvordan det kan være, at man stort set ikke evner at kæde det her sammen og se de grove overfald, volden og den systematiske mishandling for hvad, den er – en kriminel handling - skal jeg ikke forsøge at give forklaringer på her. Forklaringerne er nok ikke så enkle. Men hvis vi starter med det enkle, kan vi måske få knækket koden til, hvorfor kvinden ikke bare går. Måske kan vi begynde at begribe, hvor handlingslammende det er at bliver slået ned i sit eget hjem og leve med konstante trusler. Måske kan det få os til at forstå, hvorfor disse forhold i det hele taget får lov til at eksistere.
Alle kan falde for en psykopat
Alle kvinder kan falde for en psykopat. Kvinderne tilhører ikke en bestemt race, der har en tendens til at falde for en psykopat. Det er som regel en tilfældighed, at hun traf psykopaten. Det er jo heller ikke kun en bestemt type mennesker, der bliver slået ned på tanken eller taget som gidsler i forbindelse med bankrøverier. Det er tilfældighedernes spil.
Den kvinde, der bliver udsat for en psykopat, kan være højtuddannet akademiker, lærer, pædagog eller kassedame i Føtex. Hun kan have haft en tryg barndom under ordnede forhold. Hun kan være skilsmissebarn, eller hun kan være vokset op i et misbrugerhjem. Hun tilhører alle samfundsklasser. Når det handler om at falde for en psykopat, er der ikke noget kodeks, ingen sociale eller økonomiske skillevægge. Kvinderne findes alle steder i samfundet. Fra top til bund.
Hvem er så psykopaten? Han er bankdirektøren, koncernchefen, politikeren, VVS manden, sælgeren eller skorstensfejeren. De psykopater og deres ofre, der er pengestærke, formår ofte at skjule den alvorlige situation. Det er de økonomisk svage og sårbare ofre ikke i stand til. Det er sidstnævnte gruppe, vi hører om i medierne, og dermed er mediebilledet muligvis med til at skabe en del misforståelser og stigmatiseringer.
Psykopaten er skadet
Psykopaten er først og fremmest en person, der blev født med samme forudsætninger som alle os andre, men på et tidspunkt i barndommen og ungdomsårene blev han - eller hun - udsat for omsorgssvigt. Dette svigt blev ikke fanget af omgivelserne, systemet, kommunen og staten. Dermed fik den brist, som omsorgssvigtet forårsagede, lov til at udvikle sig til en fuldblodsdiagnose –ofte til flere diagnoser.
En groft mishandlet kvinde er typisk både empatisk og stærk. Psykopaten har brug for begge disse egenskaber for at være i stand til at eksistere. Med en stærk og empatisk kvinde ved sin side er scenen sat for ham. Men kvinden forstår langsomt hen ad vejen, at der er noget galt. Hun kan bare ikke sætte ord på det, fordi han konstant skaber situationer, som det dybest set kræver faglig ekspertise at gennemskue og forstå. Uden at vide, hvad der sker, bliver kvinden over tid hans psykiatriske sygeplejer døgnet rundt i årevis. Han fastholder hende i et jerngreb af trusler og frygt, som han skaber. Det er en frygt, der er reel. Hun er en psykiatrisk sygeplejer uden faglig kompetence, uden uddannelse og faglig professionalisme. Her for nylig sagde en behandler på et psykiatrisk bosted til mig:
”Det er ikke så længe siden, vi fik en mandlig psykopat på afdelingen. Han fyldte så meget med sin manipulation, at vi efter nogle dage var tvunget til at isolere ham fra resten af brugerne. Vi måtte både beskytte ham mod sig selv - og beskytte de andre brugere og vores personale.”
En ulige kamp
Når det på et bosted med professionelle er nødvendigt efter få dage at isolere psykopaten for at sikre trygheden, hvad så med partneren til en psykopat? Hvad skal hun stille op? Hvordan kan hun føle sig tryg? Hvorfor ser man ikke alvoren i hendes situation? De to situationer er ens! Bortset fra at hun ikke ved, at han har en diagnose. Det gør bostedet.
Hun forsøger at overleve samtidig med, at hun bliver bebrejdet, at hun ikke går. Hun oplever det karaktermord, som han har iscenesat med vilje. Omgivelserne falder alt for tit for hans charme og løgne og al den tvivl, han bevidst skaber omkring hendes troværdighed. Derfor har omgivelserne svært ved at tro hende. Hun står over for stigmatisering, tabuer og myter, mens han fortsætter med at overskride alle hendes grænser. Han tager ikke et ’nej’ for gode varer og har ikke respekt - hverken for hende, børnene, det offentlige system eller samfundet som helhed. Han skaber kaos omkring sig.
Så længe samfundet og offentlige myndigheder ikke forstår, at den vold og gentagende grove overfald, hun udsættes for, ikke adskiller sig fra volden på tankstationen eller ved gidselstagningen, vil dette mareridt fortsætte for alt for mange kvinder. Når der ikke er nogen, der handler, bidrager mennesker omkring hende indirekte til at forværre situationen.
En målrettet indsats
I samme sekund offentlige myndigheder får nys om partnervold, bør manden udredes af læger og holdes væk fra børnene. Det er ham, der skal sættes under mistanke. Det er hans motiver og handlinger, der skal granskes. Kvinden må og skal beskyttes, indtil manden er diagnosticeret. I sådan en situation gælder det om at lade tvivlen komme kvinden til gode og forebygge, at kvinden og børnene udsættes for flere overgreb. Derfor er det også vigtigt at holde børnene og moderen samlet i denne proces. En sådan præventiv indsats vil spare statskassen for mange penge. Samtidig vil indsatsen bidrage til, at kvinden hurtigt finder sig selv igen og får stablet et velfungerende liv på benene for sig selv og børnene. Kvinden vil kunne vriste sig fri, fordi samfundet sikrer, at det er psykopaten – og ikke offeret – der drages til ansvar for sine handlinger. For det er psykopaten, der bærer ansvaret, og hele ansvaret - alene. På den måde begår det offentlige ikke overgreb nummer to på kvinden og børnene.
Hvert år bliver cirka 200 kvinder myrdet af deres ekspartner. Det burde i allerhøjeste grad få logikken til at træde i kraft og få vores øjne op for, hvor farlig en psykopat bliver, når kvinden forlader ham. I dette uhyggelige tal finder vi en del af det indlysende svar på spørgsmålet: ”Hvorfor går hun ikke bare?” Den voldsramte kvinde ved, at krisecenteret kun står for brandslukning. Når hun forlader krisecenteret, er hun atter alene.
Volden rammer mange
Landsorganisationen for Voldsramte Kvinder og Børn, og LOKKs officielle tal viser, at omkring 33.000 kvinder i Danmark årligt bliver udsat for alvorlig mishandling og grov vold - psykisk og fysisk. Samtidig er der ifølge Psykopaten.info cirka 250.000 psykopater i Danmark. Langt de fleste af disse psykopater optræder i vores hverdag uden nogensinde at blive opdaget eller diagnosticerede. Derfor har psykopaten frit spil til at mishandle mennesker omkring sig. Det har man tilsyneladende måske endnu ikke forholdt sig til fra det offentliges side.
Når nogen spørger: ”Hvorfor går du ikke bare”, så svar dem: ”Hvad er det, du ikke forstår?”
Der er da heller ikke nogen, som siger til et menneske, der bløder på en tankstation efter grov og umotiveret vold: ”Hvorfor kørte du på tanken på det tidspunkt?” eller ”Hvad var det, du sagde, der gjorde at han slog?”
Vi går ikke rundt og slår hinanden i det daglige, hvis nogen siger noget, vi ikke bryder os om. Det er vores fælles kodeks. Men den kodeks tilsidesætter vi, eller mangler forståelse for, når det gælder grove overfald og alvorlig mishandling i hjemmet. Dette på trods af, at mange af mekanismerne er nøjagtig og fuldkommen ens.
Egne erfaringer
Hovedpersonen i min roman er Dina, der gennemlever et ødelæggende og destruktivt forhold med en psykopat. Igennem romanen har jeg trukket på nogle egne erfaringer. Du kan leve dig ind i Dinas liv og få nogle vigtige svar på de psykologiske mekanismer. Du får indblik i, hvilke metoder psykopaten bruger mod hende – og overfor hendes omgivelser. Du følger Dinas vej ud og de strategier for overlevelse, hun tager i brug, da hendes normale liv bliver taget fra hende. Du følger efterspillet på tæt hold. Det rummer håb og styrke, for der findes ikke en voldsramt kvinde, som ikke er stærk. Hun er ”bare” fuldstændig slidt op. Det ville du også have været i hendes situation – eller hvis du arbejdede på en psykiatrisk afdeling i årevis på døgnvagt uden ferie.
Kærlighedens Lænker kan også give familie, slægt og venner indsigt i og en forståelse af, hvad der rent faktisk sker med deres kære, når de lever sammen med en psykopat.
Hvis du aldrig selv har været i et voldeligt forhold, kan min roman om Dina naturligvis også læses som underholdning. Romanen er ikke en selvbiografi eller en biografi, men det er Dinas liv du vil læse om.
Herved ønsker jeg dig - Velkommen ind i Dinas Verden – og rigtig god læselyst!
"Kærlighedens lænker" er historien om et forfærdeligt og meget aktuelt tema. Forfatteren fortæller på indlevende og direkte vis om kvinden hvis forelskelse endte i et mareridt. Den perfekte mand Dina faldt for var psykopat, og langsomt men sikkert nedbrydes hun og holdes i et jerngreb i et ægteskab som er både farligt og destruktivt. Manden Jess dominerer forholdet og nedgør, manipulerer og piller den ellers stærke kvinde ned, bid for bid. Løgne, ydmygelse og vold af psykisk og fysisk karakter udgør hverdagen for Dina. Alt for sent i ægteskabet går det op for Dina, hvad det er hun er fanget ind i, og at manden hun elsker og ser op til, snyder, lyver og bedrager. Hun holdes nede med trusler og ydmygelser, og Jess’ manipulation. Hun vikles ind i et spind af løgne, angst og bedrag, og finder først viljen til at ville ud og væk, da volden og terroren for alvor også rammer hendes søn. Det er en fortvivlet og desperat kamp for at tro på sig selv og finde støtte og mod til at kæmpe sig fri af de lænker der strammer og holder hende hos Jess. Men der ER håb! Og den støtte og hjælp der kommer til Dina, er fra en noget uventet kant …"
